Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
2713110_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 23-05-2023
Enhed: SOA
Sagsbeh.: DEPNAK
Sagsnr.: 2300462
Dok. nr.: 2694850
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 12 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 6. januar 2023.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peder Hvelplund (EL).
Spørgsmål nr. 12:
”Vil
ministeren redegøre for, hvor mange ressourcer regionerne i de seneste 5 år
har brugt på at sende opgaver videre til private aktører?”
Svar:
Til besvarelsen af spørgsmålet er der indhentet bidrag fra Danske Regioner, der oply-
ser følgende, som jeg kan henholde mig til:
”Danske Regioner oplyser, at der har været en mindre stigning i antallet af ansatte
over de sidste 5 år.
Region Hovedstadens Enhed for Patientvejledning og Sygehusvalg oplyser at de har
haft et stigende antal visiteringer over de sidste fem år, men har kunne gøre dette
med samme antal medarbejdere, da der har været iværksat effektiviseringer af tele-
fonsystem og afregningssystemet.
Region Sjælland oplyser at der anvendes mere tid grundet flere visitationer, men der
ikke er ansat flere.
Region Syddanmark oplyser at have ansat 4 ekstra visitatorer og 1 �½ ekstra stilling i
regnskab som følge af det stigende antal visitationer.
Region Midtjylland oplyser, at antallet af ansatte i Patientvejledningen og i regnskab
er steget fra 16 medarbejdere den 1. januar 2020, til at der i dag er ca. 22 medarbej-
dere, der i Region Midtjyllands administration er beskæftiget med samarbejdet med
privathospitalerne i Region Midtjylland. Dertil at hospitalerne har ansat flere sekretæ-
rer til opgaverne med direkte visitering af patienterne til privathospital.
Region Nordjylland oplyser, at der før COVID var ansat 1,5 fuldtidsansat mindre til op-
gaverne.
På tværs af alle regionerne har der således været en mindre samlet stigning på 13 an-
satte de seneste fem år.”
Med venlig hilsen
Sophie Løhde