Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
Folketingets Sundhedsudvalg
Slotsholmsgade 10‐12
DK‐1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Dato: 28‐02‐2023
Enhed: NAERSOM
Sagsbeh.: DEPLHES
Sagsnr.: 2302043
Dok. nr.: 2564243
Folketingets Sundhedsudvalg har den 1. februar 2023 stillet følgende spørgsmål nr.
110 (Alm. del) til indenrigs‐ og sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs‐
målet er stillet efter ønske fra Jens Henrik Thulesen Dahl (DD).
Spørgsmål nr. 110:
”Vil ministeren tage initiativ til, at borgere der udskrives fra sygehus med en genop‐
træningsplan, frit kan vælge en privat leverandør af genoptræning fra dag 1 efter ud‐
skrivelse fra sygehus i stedet for som nu, hvor der er først er frit valg, hvis kommunen
ikke kan tilbyde opstart af genoptræning inden for syv kalenderdage efter udskrivel‐
sen fra sygehus?”
Svar:
Der kan ift. spørgsmålet henvises til bekendtgørelsen om genoptræningsplaner og om
patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus (BEK nr. 918
22/06/2018), som beskriver reglerne for frit valg til genoptræning. Det fremgår bl.a.
af § 7, stk. 1, at patienter efter udskrivning fra sygehus kan vælge mellem genoptræ‐
ningstilbud efter sundhedslovens § 140, som bopælskommunen har etableret ved
egne institutioner eller indgået aftaler om med andre myndigheder eller private leve‐
randører. Det er således muligt at vælge en privat leverandør efter udskrivelse fra sy‐
gehuset, såfremt kommunen har indgået aftale herom.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde