Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
2669564_0001.png
Folketingets Sundhedsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 1187
Doknr.
666893
Dato
01-03-2023
Folketingets Sundhedsudvalg har d. 1. februar 2023 stillet følgende spørgsmål
nr. 109 (alm. del) til indenrigs- og sundhedsministeren og social- og
boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 109:
”Vil ministrene kommentere henvendelser af 26/9-22
og 26/1-23 fra
Stomiforeningen, Senfølgerforeningen, DALYFO og Kræftens Bekæmpelse
m.fl. om tildelingen af personlige hjælpemidler, jf. SUU alm. del - bilag 28 og
46?
Vil ministrene herunder punkt for punkt kommentere de 4 konkrete anbefalinger
i SUU, alm. del
bilag 46, samt forslaget om, at Sundhedsstyrelsen udarbejder
faglige standarder på hjælpemiddelområdet?
Vil ministrene punkt for punkt kommentere de konkrete forslag i SUU, alm. del
bilag 46, til ændringer i servicelovens vejledning om støtte til hjælpemidler og
forbrugsgoder samt sundhedslovens cirkulære om afgræsning af
behandlingsredskaber, hvortil udgiften afholdes af sygehusvæsenet?”
Svar:
Spørgsmålet er stilet til både social- og boligministeren og indenrigs- og
sundhedsministeren, da spørgsmålet omhandler bevilling af hjælpemidler og
behandlingsredskaber efter lov om social service og sundhedsloven. Der er på
den baggrund udarbejdet en samlet besvarelse, hvor jeg har indhentet bidrag
fra indenrigs- og sundhedsministeren.
Indledningsvist vil jeg gerne kvittere for det fremsendte materiale og for de
anbefalinger til området, som foreningerne kommer med. Det er en vigtig
problemstilling, som foreningerne sætter fokus på.
Hjælpemiddelområdet er et prioriteret indsatsområde for regeringen.
Regeringen er opmærksom på, at der er udfordringer på hjælpemiddelområdet,
og at der er eksempler på, at personer med handicap oplever for lang
sagsbehandling af visitation til hjælpemidler. Som det fremgår af
regeringsgrundlaget, ønsker regeringen derfor at forenkle reglerne for visitation
til hjælpemidler, så borgerne oplever øget tilgængelighed, mindre ventetid og
mere smidig visitation.
Der ligger et stort arbejde foran os, som vi dog ikke har taget hul på endnu, da
regeringen stadig er ny. Det er derfor også for tidligt for mig at sige noget mere
præcist om, hvad arbejdet med hjælpemiddelområdet vil indebære. Jeg kan
dog forsikre om, at vi i regeringen vil søge en bred inddragelse af interessenter
og organisationer på området.
1
SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 109: Spm. om kommentar til materiale fra Stomiforeningen, Senfølgerforeningen, DALYFO og Kræftens Bekæmpelse m.fl. om tildelingen af personlige hjælpemidler
2669564_0002.png
Foreningerne efterspørger, at der på landsplan udarbejdes en ensartet
bevillingspraksis i kommunerne og regionerne vedrørende bevillingen af
hjælpemidler.
Det er vigtigt, at forskellen i den hjælp, man som borger med varigt nedsat
funktionsnedsættelse som følge af handicap eller sygdom modtager, ikke bliver
for stor på tværs af kommunegrænserne. Uanset hvor man bor i landet, skal
man have den hjælp og støtte, som er nødvendig for, at hverdagen kan hænge
sammen, og som man har ret til efter lovgivningen. Tildelingen af hjælp må
således aldrig afhænge af ens postnummer.
Det er serviceloven, der fastsætter den overordnede ramme for det sociale
område. Inden for denne ramme er det dog op til den enkelte kommune at
træffe beslutning om et vejledende serviceniveau, herunder hvilke tilbud der
skal stilles til rådighed, omfanget af tilbuddene, og hvem der har ret til dem. Der
kan således være forskel på, hvordan de forskellige kommuner prioriterer
deres tilbud, men kommunens tilbud skal naturligvis leve op til serviceloven, så
borgerne får den hjælp, som de på baggrund af en konkret og individuel
vurdering har behov for.
Hvis man som borger flytter fra én kommune til en anden, er det op til den nye
bopælskommune at vurdere ens sag ud fra en konkret og individuel vurdering
sammenholdt med bopælskommunens vejledende serviceniveau. Det er vigtigt
at understrege, at kommunen altid skal fravige sit vejledende serviceniveau,
hvis forholdene i den enkelte sag ud fra en konkret og individuel vurdering
tilsiger det.
Regeringen har noteret sig anbefalingen om at udarbejde en ensartet
bevillingspraksis.
Foreningerne efterspørger desuden, at specialiserede sundhedsprofessionelle i
dialog med borgeren skal bevilge hjælpemidler. I forbindelse hermed
efterspørger foreningerne konkret, at det skrives ind i vejledning om støtte til
hjælpemidler og forbrugsgoder, at vurderingen af hjælpemidler til borgeren
foretages af en sundhedsprofessionel, og at det præciseres i vejledningen, at
der i en vurdering skal indgå oplysninger om borgerens behov og
helbredsmæssige tilstand.
Hertil kan det oplyses, at det er kommunens opgave at oplyse en sag, inden
kommunen træffer afgørelse. Det vil sige, at kommunen skal sikre sig, at den
har alle relevante oplysninger i sagen, og at sagen er vurderet efter alle
relevante regler. Kommunen kan vælge at inddrage sundhedsprofessionelle og
specialister i sagsoplysningen, men det er kommunen, som har
myndighedsopgaven, og som beslutter, hvordan sagsbehandlingen
tilrettelægges, herunder hvilken vægt eventuelt indhentede oplysninger skal
tillægges ved afgørelsen om hjælp til borgeren.
Regeringen har dog noteret sig anbefalingen, som i udgangspunktet vil kræve
finansiering. Regeringen noterer sig desuden foreningernes ønske om, at
Sundhedsstyrelsen får til opgave at udarbejde faglige standarder på
hjælpemiddelområdet.
Derudover efterspørger foreningerne, at der fastsættes et loft over
sagsbehandlingstid på bevilling af hjælpemidler.
2
SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 109: Spm. om kommentar til materiale fra Stomiforeningen, Senfølgerforeningen, DALYFO og Kræftens Bekæmpelse m.fl. om tildelingen af personlige hjælpemidler
2669564_0003.png
Regeringen er enig i, at sagsbehandlingstiden på hjælpemiddelområdet bør
forkortes, men det er endnu for tidligt at sige, om lovbestemte sagsfrister på
socialområdet er den bedste vej at gå.
Endelig efterspørger foreningerne, at ansvarsfordelingen mellem kommunerne
og regionerne klarlægges. I forbindelse hermed har foreningerne et par ønsker
til ændringer i cirkulære om afgrænsning af behandlingsredskaber, hvortil
udgiften afholdes af sygehusvæsenet, CIR nr. 9079 af 22/02/2013 (herefter
afgrænsningscirkulæret for behandlingsredskaber). For så vidt angår
afgrænsningscirkulæret for behandlingsredskaber har jeg indhentet bidrag fra
indenrigs- og sundhedsministeren, der oplyser følgende:
”Afgrænsningscirkulæret
for behandlingsredskaber beskriver
ansvarsfordelingen mellem region og kommune i forhold til myndigheds- og
udleveringsansvaret i forhold til behandlingsredskaber og hjælpemidler. Af
cirkulæret fremgår, at regionen afholder udgifter til behandlingsredskaber som
led i sygehusbehandling, mens kommunen afholder udgifter til hhv.
hjælpemidler og forbrugsgoder efter serviceloven og til hjælpemidler i
hjemmesygeplejen og i forbindelse med genoptræning efter sundhedsloven.
Et givet apparatur eller redskab kan både være et behandlingsredskab og et
hjælpemiddel, og om det kategoriseres som det ene eller det andet, afhænger
af den sammenhæng, apparaturet eller redskabet indgår i. Det indebærer, at
grænserne i praksis kan være uklare, og at der i visse situationer kan opstå
tvivl i vurderingen af, om et redskab er et behandlingsredskab eller et
hjælpemiddel og dermed usikkerhed om, hvorvidt myndighedsansvaret er
regionalt eller kommunalt.
Det er dog vigtigt at understrege, at afgrænsningscirkulæret for
behandlingsredskaber fastslår, at det i tilfælde, hvor der opstår tvivl om, hvilken
myndighed, der er ansvarlig for betaling af et nødvendigt behandlingsredskab
eller hjælpemiddel, er vigtigt, at tvivlen
ikke
kommer borgeren til skade. Den
myndighed, der har tættest kontakt med borgeren, skal i givet fald umiddelbart
levere det nødvendige behandlingsredskab eller hjælpemiddel til borgeren,
hvorefter betalingsspørgsmålet må afklares efterfølgende mellem de
involverede myndigheder.
I det omfang der opstår afgrænsningsproblemer, som ikke kan løses af de
involverede parter selv, kan sagen forelægges for Indenrigs- og
Sundhedsministeriet eller Social-, Bolig- og Ældreministeriet for en vejledende
udtalelse.
Regeringen er opmærksom på, at der kan opstå afgrænsningsudfordringer og
har noteret sig de opmærksomhedspunkter, der rejses i bilag 28 og 46,
herunder de to konkrete forslag til ændringer i afgrænsningscirkuleret for
behandlingsredskaber.
Afgrænsningsudfordringerne på hjælpemiddelområdet er en af flere
problemstillinger, som udfordrer sammenhængen i sundhedsvæsenet.
Regeringen vil nedsætte en sundhedsstrukturkommission, der skal se på den
fremtidige organisering af sundhedsvæsenet. Strukturkommissionen skal
opstille og belyse modeller for, hvordan vi får et sundhedsvæsen, der bl.a. er
mere sammenhængende og samarbejder på tværs af fagligheder, og hvor
opgavefordelingen sikrer, at patienten kommer i centrum og får en
sammenhængende plan for behandling.”
3
SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 109: Spm. om kommentar til materiale fra Stomiforeningen, Senfølgerforeningen, DALYFO og Kræftens Bekæmpelse m.fl. om tildelingen af personlige hjælpemidler
2669564_0004.png
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
4