Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 31-03-2023
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPBSLA
Sagsnr.: 2301867
Dok. nr.: 2618402
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 107 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 1. februar 2023.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jens Henrik Thulesen Dahl (DD).
Spørgsmål nr. 107:
”Kvinder
screenes for brystkræft, så hvorfor forskelsbehandles der når mænd ikke til-
bydes screening for prostatakræft? Ifølge Kræftens Bekæmpelse dør der 1.284 mænd
årligt af prostatakræft, men "kun" 1.086 kvinder dør af brystkræft (gennemsnitstal
2016-2020). Der henvises til statistikker på cancer.dk.
https://www.cancer.dk/bryst-
kraeft-mammacancer/statistikbrystkraeft/
og
https://www.cancer.dk/prostata-
kraeft/statistik-prostatakraeft/”
Svar:
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet er der indhentet bidrag fra Sundhedsstyrel-
sen.
./.
Sundhedsstyrelsen oplyser, at de vurderer relevansen af de enkelte screeningspro-
grammer ud fra 10 overordnede kriterier, som kan genfindes i Sundhedsstyrelsens
Anbefalinger vedrørende nationale screeningsprogrammer fra 2014. Køn udgør her
ikke et selvstændigt kriterie. Det gør derimod kriteriet om, at de anvendte testmeto-
der skal være simple, sikre, præcise, validerede og acceptable. Samt kriteriet om, at
gavnen af screeningsprogammet skal opveje mulige skadevirkninger. Det er disse to
kriterier, som endnu ikke, efter Sundhedsstyrelsens vurdering, er tilstrækkeligt bely-
ste i forhold til at indføre et nationalt screeningsprogram for prostatakræft bestå-
ende af en PSA-måling og MRI-scanning, jf. bidrag til besvarelse af SUU almindelig del
–
spm. nr 105.
Jeg henholder mig til Sundhedsstyrelsens oplysninger.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde