Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
2656392_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 03-02-2023
Enhed: SOA
Sagsbeh.: DEPJMH
Sagsnr.: 2300462
Dok. nr.: 2525514
Folketingets Sundhedsudvalg har den 6. januar 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 1
(Alm. del) til indenrigs- og sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Peder Hvelplund (EL).
Spørgsmål nr. 1:
”Kan
ministeren redegøre for, hvor mange patienter der aktuelt står på venteliste til
operation, samt hvor længe de har ventet og forventer at vente, fordelt på
specialer?”
Svar:
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har lavet et eftersyn af sygehusvæsenet, som blev
offentliggjort fredag d. 13. januar 2023. Eftersynet giver blandt andet en status på ud-
fordringen med behandlingsefterslæbet og de stigende ventetider til operationer på
sygehusene.
Jf.
Eftersyn af sygehusvæsenet
kan efterslæbets omfang ikke direkte opgøres på
grund af manglende ensartet data på tværs af regionerne. Indikationer af omfang kan
alene opgøres på baggrund af tilnærmelser, der er forbundet med usikkerhed. Be-
handlingsefterslæbet skønnes at udgøre i omegnen af 85.000 planlagte operationer. I
eftersynet fremgår endvidere en fordeling af, hvordan efterslæbet kan opgøres på
behandlingsområder. Det bemærkes, at regionerne har egne opgørelser af udskudt
behandling, men det er typisk opgjort forskelligt.
Som det også fremgår af regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark” vil regeringen
med Danske Regioner fastsætte målsætninger for afviklingen af behandlingsefterslæ-
bet og normalisering af ventetider. Målsætningerne vil indgå i den akutplan, som re-
geringen i disse uger forhandler med Danske Regioner.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde