Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
2673287_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 1512
Doknr.
669575
Dato
09-03-2023
Folketingets Socialudvalg har d. 10. februar 2023 stillet følgende spørgsmål nr.
97 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DD).
Spørgsmål nr. 97:
”Vil ministeren kommentere kronikken og redegøre for, om ministeren er
opmærksom på de udfordringer, der er på anbringelsesområdet? Der henvises
til kronikken ”Autismeforeningens formand om tvangsanbringelser: Presser du
en familie eller et barn længe nok, skal du nok finde argumenter for en
anbringelse” bragt i Berlingske den 5. februar”
Svar:
Det må selvfølgelig ikke ske, at et barn eller en ung anbringes uden for
hjemmet, på grund af manglende hjælp og støtte eller på grund af manglende
viden om en funktionsnedsættelse. Derfor er der i serviceloven en række
forpligtelser og sagsskridt, som kommunerne skal leve op til, som skal
forhindre, at børn og unge med funktionsnedsættelser anbringes uden
samtykke, hvis der ikke er åbenbar risiko for barnets eller den unges sundhed
eller udvikling.
Det skal i forlængelse heraf understreges, at den indsats og støtte, herunder i
forhold til specialundervisning, et barn eller en ung kan have brug for i
forbindelse med undervisning, ikke skal ydes efter den sociale lovgivning, men
efter den relevante lovgivning på Børne- og Undervisningsministeriets område.
Kommunerne er efter serviceloven bl.a. forpligtede til at tilbyde forebyggende
indsatser, der har til formål at forebygge et barn eller en ungs eller familiens
vanskeligheder, herunder f.eks. i forhold til en funktionsnedsættelse.
På det sociale område har kommunerne efter serviceloven pligt til at sikre, at
der foretages en tilstrækkelig oplysning af sagen i form af en børnefaglig
undersøgelse af barnets eller den unges og familiens forhold, når et barn eller
en ung kan have brug for særlig støtte. Undersøgelsen skal anlægge en
helhedsbetragtning og skal afdække ressourcer og problemer hos barnet eller
den unge, familien og netværket. Kommunen skal som led i undersøgelsen
inddrage fagfolk med viden om barnets eller den unges og familiens forhold, og
undersøgelsen skal så vidt muligt ske med inddragelse af forældrene.
1
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 97: Spm. om ministerens kommentar til kronikken og redegøre for, om ministeren er opmærksom på de udfordringer, der er på anbringelsesområdet
2673287_0002.png
Det fremgår også af den gældende vejledning om indsatser og særlig støtte til
børn og unge og deres familier, at sagsbehandlere på børne- og ungeområde i
forbindelse med den børnefaglige undersøgelse skal være særligt
opmærksomme på, at få indhentet den fornødne viden til brug for
undersøgelsen, f.eks. i forhold til børn eller unge med f.eks. autisme,
udviklingsforstyrrelse eller en anden funktionsnedsættelse. Hertil kan
kommunerne benytte den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation,
VISO, som bl.a. bistår kommunerne med vejledende specialrådgivning og
udredning i de mest specialiserede og komplicerede sager på socialområdet og
specialundervisningsområdet.
Hvis undersøgelsen viser, at barnet eller den unge har behov for særlig støtte,
skal undersøgelsen også tilvejebringe et godt grundlag for at kunne vurdere,
hvilke foranstaltninger der vil være formålstjenlige ud fra karakteren af
problemerne. Hvis en kommune på baggrund af en børnefaglig undersøgelse
finder, at der er behov for at anbringe et barn eller en ung uden for hjemmet,
skal kommunen træffe afgørelse herom. Hvis forældrene eller den unge, der er
fyldt 15 år, ikke samtykker til en anbringelse, kan afgørelsen kun træffes af
børn og unge-udvalget i kommunen.
Børn og unge-udvalget består af to medlemmer af kommunalbestyrelsen, to
pædagogisk-psykologisk sagkyndige på børneområdet og en byretsdommer.
Det er byretsdommerens ansvar, at sagen er tilstrækkeligt oplyst til, at børn og
unge-udvalget kan træffe afgørelse, mens de særlige sagkyndige skal vejlede
udvalget i forhold til deres særlige viden om børn og unge.
Det skal understreges, at en afgørelse om anbringelse uden for hjemmet uden
samtykke kan kun træffes, når der er åbenbar risiko for, at barnets eller den
unges sundhed eller udvikling lider alvorlig skade, og når der samtidig er en
begrundet formodning om, at problemerne ikke kan løses under barnets ophold
i hjemmet.
En afgørelse om anbringelse uden for hjemmet uden samtykke er meget
indgribende over for både barnet eller den unge og forældrene. Derfor stilles
der også særlige krav til den indstilling, der skal ligge til grund for afgørelsen.
En indstilling om anbringelse uden samtykke skal indeholde:
Den børnefaglige undersøgelse, herunder en beskrivelse af, at
betingelserne for en anbringelse uden samtykke anses for opfyldt og af
ressourcer hos barnet, familien og netværket, som kan bidrage til at
klare vanskelighederne under anbringelsen.
En vurdering af forældremyndighedsindehaverens kompetencer til at
varetage omsorgen for barnet eller den unge og tage hånd om barnets
eller den unges særlige behov, herunder med hjælp og støtte efter
serviceloven eller anden relevant lovgivning.
En handleplan for anbringelsen, herunder den støtte og de initiativer,
som er påtænkt for barnet eller den unge og dennes familie under
anbringelsen uden for hjemmet og i tiden derefter.
Barnets eller den unges holdning til den påtænkte foranstaltning.
Det er fastsat i serviceloven, at forældremyndighedsindehaveren og den unge,
der er fyldt 12 år ret til gratis advokatbistand under behandlingen af en sag i
børn og unge-udvalget, ligesom der er fastsat regler om, at
forældremyndighedsindehaveren, barnet eller den unge, advokater og
eventuelle andre bisiddere skal have lejlighed til at udtale sig over for børn og
unge-udvalget.
2
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 97: Spm. om ministerens kommentar til kronikken og redegøre for, om ministeren er opmærksom på de udfordringer, der er på anbringelsesområdet
2673287_0003.png
Derudover kan afgørelsen fra børn og unge-udvalget påklages til
Ankestyrelsen af sagens parter – det vil sige forældremyndighedens indehaver
og barnet eller den unge, der er fyldt 12 år. Ankestyrelsen foretager i disse
sager en fuld prøvelse af, om der er grundlag for anbringelsen uden for
hjemmet uden samtykke. Afgørelser om anbringelse uden samtykke kan
kræves forelagt retten. I sådanne sager tiltrædes retten dels af en sagkyndig i
børne- eller ungdomspsykiatri eller psykologi og dels en sagkyndig i
børneforsorg.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
3