SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 94: Spm. om, hvilke initiativer ministeren planlægger at iværksætte for at sikre, at tvangsfjernelser sker på et veldokumenteret og oplyst grundlag

Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Socialudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.sm.dk

Sagsnr.

2023 - 1420

Doknr.

673303

Dato

08-03-2023

Folketingets socialudvalg har d. 8. februar 2023 stillet følgende spørgsmål nr.

94 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DD).

Spørgsmål nr. 94:

”Vil ministeren redegøre for, hvilke initiativer ministeren planlægger at

iværksætte for at sikre, at tvangsfjernelser sker på et veldokumenteret og

oplyst grundlag - herunder redegøre for årsagerne til, at andelen af

tvangsanbringelser næsten er fordoblet i 2020 i forhold til 2011? Der henvises

til faktasiden på VIVE.dk om anbringelser.”

Svar:

En anbringelse uden for hjemmet, der sker uden samtykke fra

forældremyndighedsindehaver eller den unge, der er fyldt 15 år, er i sagens

natur en utrolig indgribende foranstaltning. Derfor er det også afgørende, at

forældre og børn kan have tillid til, at deres sag bliver behandlet korrekt og med

den nødvendige faglighed i kommunen.

Jeg vil også understrege, at anbringelse uden samtykke kun kan ske, når der

er åbenbar risiko for, at barnets eller den unges sundhed eller udvikling lider

alvorlig skade, og når der samtidig er en begrundet formodning om, at

problemerne ikke kan løses under barnets eller den unges ophold i hjemmet.

Men hensynet til barnets eller den unges behov må og skal veje tungest i

vurderingen af, hvilken støtte der skal iværksættes.

I lovgivningen er der en række skærpede krav til sagsbehandlingen, når der er

tale om en anbringelse uden samtykke. En afgørelse om anbringelse uden

samtykke skal træffes af kommunens børn og unge-udvalg, der består af en

dommer, to pædagogisk-psykologisk sagkyndige og to medlemmer af

kommunalbestyrelsen. Der er desuden skærpede krav til, hvad forvaltningens

indstilling til børn og unge-udvalget skal indeholde, og der er ret til gratis

advokatbistand for forældremyndighedsindehaveren og barnet eller den unge,

der er fyldt 12 år. Inden der træffes afgørelse, skal

forældremyndighedsindehaveren, barnet eller den unge, advokater og

eventuelle andre bisiddere have lejlighed til at udtale sig over for børn og unge-

udvalget.

I tillæg til de eksisterende regler indgik den tidligere regering og et bredt politisk

flertal i 2021 aftalen om børnene først med formålet om at løfte området for

udsatte børn grundlæggende. Som følge af aftalen kommer der en ny barnets

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 94: Spm. om, hvilke initiativer ministeren planlægger at iværksætte for at sikre, at tvangsfjernelser sker på et veldokumenteret og oplyst grundlag

lov, hvor der vil være et stort fokus på bedre inddragelse af barnet eller den

unge. Derudover er det bl.a. besluttet at styrke den permanente Task Force på

området for udsatte børn og unge, styrke det kommunale tilsyn på

socialområdet, der blev afsat midler til en pulje og rådgivningsforløb målrettet

kommuner med mange udsatte børn, der skal støtte dem i implementeringen af

reformen, og der er givet midler til Børns Vilkårs bisidderordning, så børn og

unges stemme kan komme til at fylde mere i sagsbehandlingen. Med barnets

lov og de øvrige initiativer tages et vigtigt første skridt til at sikre en bedre

indsats over for udsatte børn og unge. Jeg mener dog også, at der er brug for

fortsat at udvikle og styrke indsatsen, også på anbringelsesområdet. Det ser

jeg frem til at drøfte med folketingets partier i første omgang i forbindelse med

behandlingen af den kommende barnets lov.

Der kan være flere årsager, når børn og unge-udvalgene træffer afgørelse om,

at et barn eller en ung skal anbringes uden samtykke, og udviklingen har

således ikke en entydig forklaring. Der skal dog ikke være nogen tvivl om, at

det klare udgangspunkt bør være, at en anbringelse sker med samtykke og i

samarbejde med barnet eller den unge, forældre og netværket. For det giver alt

andet lige de bedste rammer for, at barnet eller den unge får den nødvendige

hjælp. Men hovedhensynet må og skal samtidig altid være barnets eller den

unges bedste, hvorfor en anbringelse uden samtykke kan være nødvendig. Det

vigtigste for mig er derfor ikke det konkrete antal anbringelser med eller uden

samtykke, men at vi får givet den rette hjælp til de børn og unge, der har brug

for det.

Med venlig hilsen

Pernille Rosenkrantz-Theil

Social- og boligminister