Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
2671869_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 1374
Doknr.
671526
Dato
07-03-2023
Folketingets socialudvalg har d. 7. februar 2023 stillet følgende spørgsmål nr.
88 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Theresa Berg Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 88:
”Vil ministeren redegøre for, hvilke initiativer ministeren vil iværksætte for at
sikre, at der ikke fortsat vokser danske børn op i det tidligere Faderhuset? Der
henvises til artikelserien ”På sporet af Faderhuset” bragt i Jyllands-Posten fra
d. 5. februar 2023.”
Svar:
Det ligger mig på sinde, at de rette myndigheder gør alt, hvad der er muligt for
at beskytte børn i en situation, som den der beskrives i artikelserien ”På sporet
af Faderhuset” bragt i Jyllands-Posten fra d. 5. februar 2023.
Jeg kan oplyse, at serviceloven indeholder regler, der har til hensigt at opspore
børn, der vokser op under forhold, der kan være til skade for deres sundhed og
udvikling. Dertil giver Haagerbørnebeskyttelseskonventionen muligheder for at
samarbejde med andre stater i sager, hvis danske børn flytter til et andet
konventionsland (se bilag 1). Der er således et regelsæt til beskyttelse af børn i
sådanne situationer.
Når børn og unge opholder sig lovligt i Danmark har de ret til støtte efter
servicelovens bestemmelser, og denne indeholder flere bestemmelser, der
forpligter kommunerne til at opspore børn og unge, der vokser op i miljøer, der
er til skade for deres unges sundhed og udvikling.
Først kan jeg oplyse, at servicelovens § 146 rummer en tilsynsforpligtelse for
kommunen og dermed en pligt for kommunen til at interessere sig for de
forhold, der har betydning for børn og unges vilkår. Tilsynspligten efter
servicelovens § 146, stk. 1, er fortrinsvis af generel karakter og omfatter alle
forhold, der har betydning for vordende forældres samt børn og unges
livsbetingelser i lokalområdet.
Hertil kommer § 146, stk. 2, som indeholder en kommunal tilsynspligt af en
mere konkret karakter, idet kommunen specielt bør være opmærksom på
omstændigheder, der giver grund til at antage, at et barn eller en ung under 18
år har behov for støtte. Dette tilsyn bør føres på en sådan måde, at der kan
sættes ind med en tidlig indsats i de tilfælde, hvor et barn eller en ung må
formodes at have behov for særlig hjælp og støtte, herunder også som følge af
1
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 88: Spm. om, hvilke initiativer ministeren vil iværksætte for at sikre, at der ikke fortsat vokser danske børn op i det tidligere Faderhuset
2671869_0002.png
nedsat funktionsevne. Tilsynsforpligtelsen efter § 146 gælder alle børn i
kommunen og dermed også børn uden lovligt ophold.
Dernæst bidrager underretningspligten efter servicelovens §§ 152-154 til, at
kommunen får kendskab til, når et barn kan have behov for særlig støtte. Af
servicelovens § 152 følger en mellemkommunal underretningspligt, af § 153
følger en skærpet underretningspligt for personer, der udøver offentlig tjeneste
eller offentligt hverv, og af § 154 følger en generel underretningspligt for alle
voksne.
§ 152 betyder, at hvis en familie med et eller flere børn under 18 år eller
vordende forældre flytter fra én kommune til en anden kommune, og
fraflytningskommunen finder, at et eller flere børn eller de vordende forældre
har behov for særlig støtte af hensyn til barnets eventuelle særlige behov for
støtte efter fødslen, skal fraflytningskommunen underrette
tilflytningskommunen herom.
§ 153 betyder, at personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv
har pligt til at underrette kommunalbestyrelsen, hvis de under udøvelsen af
tjenesten eller hvervet får kendskab til eller grund til at antage, bl.a. at et barn
eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte.
Derudover har en enhver, der får kendskab til, at et barn eller en ung lever
under forhold, der bringer dets sundhed og udvikling i fare, jf. § 154, pligt til at
underrette kommunen. En underretning kan således både indgives af fag- og
privatpersoner.
Når kommunen modtager en underretning skal den sikre, at der iværksættes
en rettidig og systematisk vurdering af underretningen. Senest 24 timer efter
modtagelsen af en underretning skal det vurderes, om barnets eller den unges
sundhed eller trivsel er i fare, og om der er behov for at iværksætte akutte
foranstaltninger, jf. servicelovens § 155 stk. 1 og stk. 2.
Hvis kommunen får kendskab til, at et barn eller en ung kan have behov for
særlig støtte, skal kommunen udarbejde en børnefaglig undersøgelse efter
servicelovens § 50. Det gælder eksempelvis, når der er tale om anbringelser
med eller uden samtykke.
Hvis en familie flytter til udlandet med deres børn, mindskes de danske
myndighedernes handlerum betydeligt i forhold til at kunne iværksætte
foranstaltninger for barnet eller den unge. Der er dog nogle muligheder
gennem Haagerbørnebeskyttelseskonventionen, som Danmark har
inkorporeret. Denne indeholder forskellige muligheder for samarbejde mellem
lande i sager om beskyttelse af børn i internationale situationer, herunder
anmodning om iværksættelse af beskyttelsesforanstaltninger som fx frivillige og
tvangsmæssige anbringelser, undersøgelser af barnets forhold samt mulighed
for at sende underretninger til udlandet.
Sammenfattende giver lovgivningen redskaber til at opdage og sætte ind, hvis
et barn eller ung lever under forhold, der bringer barnets eller den unges
sundhed og udvikling i fare. Det gælder særligt, når familien bor i Danmark,
men der er nogle muligheder, når familier flytter ud af landet. Jeg er generelt
optaget af, at de rette myndigheder handler, når børn og unge har behov for
særlig støtte, og at de bruger de samarbejdsmuligheder, der foreligger.
2
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 88: Spm. om, hvilke initiativer ministeren vil iværksætte for at sikre, at der ikke fortsat vokser danske børn op i det tidligere Faderhuset
2671869_0003.png
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
Bilag:
Bilag 1. – Baggrund om Haagerbørnebeskyttelseskonventionen
3