SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 87: Spm. om, i hvilket omfang og med hvilke instrumenter, det i dag er muligt at sikre, at en ekstrem religiøs sekt ikke kan udøve kontrol over danske familier og børn fra udlandet

Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Socialudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.sm.dk

Sagsnr.

2023 - 1374

Doknr.

671526

Dato

07-03-2023

Folketingets socialudvalg har d. 7. februar 2023 stillet følgende spørgsmål nr.

87 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Theresa Berg Andersen (SF).

Spørgsmål nr. 87:

”Vil ministeren redegøre for i hvilket omfang og med hvilke instrumenter, det i

dag er muligt at sikre, at en ekstrem religiøs sekt ikke kan udøve kontrol over

danske familier og børn fra udlandet? Der henvises til artikelserien ”På sporet

af Faderhuset” bragt i Jyllands-Posten fra d. 5. februar 2023.”

Svar:

Spørgsmålet forstås således, at der spørges ind til i hvilket omfang, det er

muligt at beskytte børn mod negativ religiøs påvirkning fra udlandet og hvilke

instrumenter, der bruges i den forbindelse.

I den forbindelse kan jeg oplyse, at serviceloven indeholder bestemmelser med

henblik på at opspore, når et barn eller en ung vokser op i et miljø, der er til

skade for barnet eller den unges sundhed og udvikling. Her kan jeg henvise til

SOU alm. del. – svar på spørgsmål 88 i forhold til regler for kommunernes

tilsynsforpligtelse efter servicelovens § 146 og underretningspligten §§ 152-

154.

Derudover kan jeg oplyse, at det forventes, at der i den kommende barnets lov

indføres helt nye bestemmelser på området. Det forventes således, at det

bliver et krav, at kommunalbestyrelsen skal udarbejde et beredskab til

forebyggelse, opsporing og håndtering af negativ social kontrol, æresrelaterede

konflikter og ekstremisme blandt børn, unge og deres familier. Beredskabet

skal udformes skriftligt, vedtages af kommunalbestyrelsen og offentliggøres.

Kommunalbestyrelsen skal revidere beredskabet løbende efter behov, dog

som minimum hvert fjerde år.

Bestemmelsen vil have til formål at sikre, at kommunerne tager stilling til,

hvordan de forebygger og håndterer sager om f.eks. tvangsægteskab,

genopdragelsesrejse, trusler eller vold og negativ social kontrol over for børn

og unge, der udøves af familien eller netværket, samt hvordan de forebygger

og håndterer bekymringer om ekstremisme.

Samtidig forventes det, at der også indføres en ny bestemmelse, som tilsiger,

at kommunalbestyrelsen skal foretage en indledende screening, når der er

viden om eller grund til at antage, at et barn eller en ung har behov for hjælp og

støtte efter barnets lov. Hvis denne screening viser, at der kan være tale om

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 87: Spm. om, i hvilket omfang og med hvilke instrumenter, det i dag er muligt at sikre, at en ekstrem religiøs sekt ikke kan udøve kontrol over danske familier og børn fra udlandet

æresrelaterede konflikter eller negativ social kontrol, har kommunalbestyrelsen

pligt til at foretage en risikovurdering, inden barnets eller den unges forældre

og netværk inddrages i sagen. I vurderingen vil skulle indgå, om der er behov

for at iværksætte akut støtte, herunder eventuelt anbringelse.

Ministeriet har endvidere til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra

Udlændinge- og Integrationsministeriet, som oplyser følgende:

”Det skal indledningsvist bemærkes, at både Styrelsen for International

Rekruttering og Integration (SIRI) og Udlændingestyrelsen kan rådgive

kommuner ved udarbejdelse af beredskaber til forebyggelse, opsporing og

håndtering af negativ social kontrol, æresrelaterede konflikter og ekstremisme,

og vil kunne bistå kommunerne med vejledning og viden inden for deres

respektive områder.

Endvidere kan det oplyses, at Udlændinge- og Integrationsministeriet arbejder,

navnlig i regi af Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremisme (CDE)

i Udlændingestyrelsen, med at forebygge og sanktionere såvel religiøs som

politisk ekstremisme, , navnlig i regi af Center for Dokumentation og Indsats

mod Ekstremisme (CDE) i Udlændingestyrelsen. Det skal i den forbindelse

bemærkes, at det lægges til grund, at der med formuleringen ”ekstrem religiøs

sekt” i spørgsmålet henvises til en gruppe, der falder inden for CDE’s

arbejdsområde.

CDE understøtter infohussamarbejdet, som er et tværsektorielt samarbejde,

hvor de centrale aktører er politi, kommuner, Kriminalforsorgen, psykiatrien og

andre relevante myndigheder. Infohusenes primære opgave er at analysere og

vurdere bekymringer, så en fokuseret forebyggende indsats kan sættes i værk

og samtidig være et forum, hvor myndighederne kan dele viden om lokale

udfordringer og tendenser inden for ekstremismeområdet. CDE har udviklet og

udbredt et vurderingsværktøj til at analysere og vurdere bekymringer for

ekstremisme på en ensartet og systematisk måde, som bruges i infohusene.

CDE har herudover udarbejdet en række konkrete værktøjer, som

kommunerne kan anvende i det forebyggende arbejde, herunder på

onlineområdet. Til eksempel har CDE udviklet undervisningsmaterialet

Omtanke online,

som henvender sig til lærere, undervisere, pædagoger og

klubmedarbejdere på grundskolens overbygning, ungdomsuddannelser og i

fritidsklubber. Formålet er at styrke børn og unges kritiske sans, etiske

forståelse og modstandskraft mod negative påvirkninger, herunder at give dem

styrkede kompetencer til kildekritik og forståelse for de grundlæggende

mekanismer og teknikker bag konspirationsteorier, forsimplede fjendebilleder

og propaganda.

Udover forebyggelsesindsatsen administrerer CDE også den nationale

sanktionsliste over religiøse forkyndere med indrejseforbud samt forbudslisten

mod modtagelse af donationer. Begge instrumenter vil under visse betingelser

kunne anvendes til at forhindre ekstreme religiøse sekter i at påvirke ind i

Danmark.

For sanktionslisten over religiøse forkyndere gælder, at en udlænding kan

optages på en liste, hvis udlændingen virker som religiøs forkynder eller på

anden måde udbreder en religion eller tro og hensynet til den offentlige orden i

Danmark tilsiger, at udlændingen ikke bør have ophold her i landet. En religiøs

forkynder kan ved placering på sanktionslisten tildeles et indrejseforbud af to

års varighed til Danmark og Schengen-området. Indrejseforbuddet kan alene

tildeles ikke-EU-borgere.

For forbudslisten mod donationer gælder, at eksempelvis en ekstrem religiøs

sekt, der bl.a. vurderes at modarbejde eller underminere demokrati og

grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, kan optages på forbudslisten

for fire år, såfremt det kan sandsynliggøres, at den pågældende organisation

har til hensigt at donere til en modtager i Danmark. Herefter vil modtagelse af

donationer fra organisationen kunne resultere i bødeforlæg og konfiskation.”

Med venlig hilsen

Pernille Rosenkrantz-Theil

Social- og boligminister

Bilag:

Bilag 1. SOU alm. del. – svar på spm. 88