Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
2664829_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Socialudvalg
Dato: 21-02-2023
Enhed: Forvaltningsjura
Sagsbeh.: LWN
Sagsnr.: 2023-647
Folketingets Socialudvalg har stillet følgende spørgsmål nr. 82 (Alm. del) til Indenrigs-
og sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Karina Adsbøl (DD).
Spørgsmål nr. 82:
”Vil
ministeren i forlængelse af besvarelsen af SOU alm. del - spm. nr. 27 redegøre
for, om Ankestyrelsen har rejst en tilsynssag mod den pågældende kommune?”
Svar:
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet bidrag fra Ankestyrelsen.
Ankestyrelsen har oplyst, at Ankestyrelsen den 25. januar 2023 på baggrund af
medieomtale af den konkrete sag har sendt en høring til Frederikssund Kommune
med henblik på at afdække, om der er grundlag for at rejse en tilsynssag.
Ankestyrelsen afventer nu kommunens høringssvar.
Ministeriet kan oplyse, at Ankestyrelsen i henhold til lov om kommunernes styrelse §
48 a selv beslutter, om der er tilstrækkelig anledning til at rejse en tilsynssag.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan efter lov om kommunernes styrelse § 53, stk.
1, tage spørgsmål om lovligheden af kommunale dispositioner eller undladelser, som
Ankestyrelsen har udtalt sig om eller har besluttet ikke at tage op, når ministeriet
skønner, at sagen er af principiel eller generel betydning eller har alvorlig karakter.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde