Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
2667202_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 1294
Doknr.
669541
Dato
27-02-2023
Folketingets socialudvalg har d. 3. februar 2023 stillet følgende spørgsmål nr.
81 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Marlene Harpsøe (DD).
Spørgsmål nr. 81:
Vil ministeren redegøre for, om hvordan en eventuel vidensopsamling i
forlængelse af task force forløbene i Socialstyrelsen vil indgå i relation til
arbejdet med at kvalitetssikre sagsbehandlingen på områderne vedr. udsatte
børn og unge samt handicap?
Svar:
Jeg kan oplyse, at der i forbindelse med ethvert Task Force forløb på
områderne for udsatte børn og unge og handicapområdet er dialog om
opkvalificering af sagsbehandlingen.
Som en del af Task Force forløbet afdækkes den enkelte kommunes styrker og
udfordringer på det samlede myndighedsområde. På baggrund heraf
udarbejdes en udviklingsplan, der skal bidrage til at udvikle kvaliteten i
sagsbehandlingen, mens Task Forcen løbende kommer med anbefalinger til,
hvordan kommunen kan arbejde med for at højne kvaliteten i
sagsbehandlingen.
Jeg kan desuden oplyse, at den permanente Task Force på området for
udsatte børn og unge blev styrket I medfør af aftalen om Børnene Først af 11.
maj 2021. Det styrkede koncept er under udvikling, og udarbejdes bl.a. på
baggrund af erfaringer fra tidligere Task Force forløb.
Derudover blev der i forbindelse med udformningen af bestemmelserne i den
kommende barnets lov inddraget viden og erfaringer fra Task Force forløb på
området for udsatte børn og unge med henblik på at højne kvaliteten i
sagsbehandlingen på området. Bl.a. lægges der op til at etablere nye rammer
for sagsbehandlingen, så sagsbehandlerne kan prioritere deres tid bedre,
særligt i de komplekse og svære sager.
Viden og erfaringer fra taskforcen på handicapområdet ligger ligeledes til grund
for udvikling af nye initiativer, der skal højne kvaliteten i sagsbehandlingen.
Eksempelvis indeholder retssikkerhedspakken på handicapområdet, der var en
del af SSA-aftalen 2022-2025, initiativer om kursustilbud til sagsbehandlere på
handicapområdet, en styrkelse af taskforcen på handicapområdet, udvikling af
1
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 81: Spm. om, hvordan en eventuel vidensopsamling i forlængelse af task force forløbene i Socialstyrelsen vil indgå i relation til arbejdet med at kvalitetssikre sagsbehandlingen
2667202_0002.png
en model til styrket tillid, samarbejde og inddragelse i sagsbehandlingen på
voksenhandicapområdet.
Afslutningsvis kan jeg oplyse, at ministeriet løbende følger den kommunale
sagsbehandling på området for udsatte børn og unge og handicap med henblik
på at understøtte sagsbehandlingen på områderne. Det er afgørende, at der er
ordentlig kvalitet i kommunernes sagsbehandling, så børn og deres familier og
borgere med handicap kan føle sig trygge i mødet med kommunen.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
2