Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
Enhed
Familier
Sagsbehandler
Lars Thøgersen
Sagsnr.
2023 - 1186
Doknr.
665829
Dato
08-02-2023
Overbliksnotat over konsekvenserne for
familieretsområdet af Danmarks retsforbehold
Den Europæiske Union (EU) kan ikke lovgive om indholdet af den nationale
familieretlige lovgivning i de enkelte EU-lande, f.eks. om betingelserne for
forældremyndighed, vielse, skilsmisse og børnebidrag.
EU kan alene lovgive om international familieret, som navnlig vedrører
følgende emner:
International kompetence – hvilket omhandler spørgsmålet om, i hvilket
land en familieretlig sag skal afgøres.
Anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske afgørelser – hvilket
omhandler betingelserne for, at en afgørelse, der er truffet i et land,
kan anerkendes og fuldbyrdes i et andet land.
Administrativt samarbejde – hvilket omhandler, at hvert land skal
udpege en centralmyndighed, der skal samarbejde om behandlingen af
familieretlige sager, der har tilknytning til flere lande.
Retsforbeholdet betyder, at EU-lovgivning om international familieret ikke
gælder for Danmark.
I det følgende beskrives nærmere, hvad EU kan lovgive om i relation til
international familieret. Beskrivelserne indeholder også en oversigt over den
familieretlige EU-lovgivning, der er omfattet af retsforbeholdet, og som derfor
som nævnt ikke gælder for Danmark.
Efter artikel 81, stk. 1, i traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde
etablerer Unionen et samarbejde om civilretlige spørgsmål med
grænseoverskridende virkninger, der bygger på princippet om gensidig
anerkendelse af retsafgørelser og udenretslige afgørelser. Dette samarbejde
kan omfatte vedtagelse af foranstaltninger vedrørende indbyrdes tilnærmelse
af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser.
Det følger af bestemmelsens stk. 2, at med henblik på stk. 1 vedtager Europa-
Parlamentet og Rådet efter den almindelige lovgivningsprocedure, navnlig når
det er nødvendigt for det indre markeds funktion, foranstaltninger, der skal
sikre følgende:
a) Gensidig anerkendelse mellem medlemsstaterne af retsafgørelser og
udenretslige afgørelser samt fuldbyrdelse heraf.
b) Forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter på tværs af grænserne.
c) Forenelighed mellem medlemsstaternes regler om lovvalg og om retternes
kompetence.
d) Samarbejde om bevisoptagelse.
e) Effektiv adgang til domstolene.
f) Fjernelse af hindringer for en tilfredsstillende afvikling af civile retssager, om
nødvendigt ved at fremme foreneligheden mellem medlemsstaternes civile
retsplejeregler.
g) Udformning af alternative metoder til tvistbilæggelse.
h) Støtte til uddannelse af dommere samt andet personale i retsvæsenet.
1