SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 64: Spm. om, hvilke arbejdsgrupper, ekspertgrupper og kommissioner, der er nedsat under Social- og Ældreministeriet i øjeblikket

Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt

Dato

04-01-2021

Kommissorium for det datastrategiske arbejde med socialom-

rådet 2021-2025

Formål

Viden om, hvad der virker, skal sikre, at udsatte mennesker får en indsats af høj kvali-

tet, og at ressourcerne på socialområdet prioriteres og investeres rigtigt. Men ny viden

kræver nye og bedre data, og selvom socialområdet i dag er et helt andet sted end for 5

år siden, både når det gælder kvalitet, dækning og aktualitet af data, så er der fortsat

behov for at styrke og udbygge datagrundlaget.

Dels for fortsat at sikre mere dataunderstøttet policyudvikling og oplysning om social-

området generelt på nationalt og lokalt niveau. Og dels for i højere grad at understøtte

Socialstyrelsens arbejde med udvikling og implementering af sammenhængende

strukturelle forandringer på socialområdet i kommunerne med afsæt i investerings-

tankegangen, herunder sikre at SØM-modellen kan blive mere dækkende og præcis.

Det er fortsat en afgørende præmis for arbejdet, at antallet af nye dokumentationskrav

skal begrænses mest muligt. Den fortsatte udvikling af datagrundlaget har derfor i

stort omfang afsæt i data, der allerede findes lokalt i kommunerne, men hvor der er

behov for, at de bliver registreret og indberettet på en sammenlignelig måde. Der vil

således i vid udstrækning være tale om at standardisere eksisterende data på tværs af

kommuner frem for yderligere dokumentationskrav.

I dette kommissorium beskrives rammerne for det videre datastrategiske arbejde på

socialområdet nærmere.

Baggrund

Datastrategien for social- og ældreområdet 2016-2020 har været omdrejningspunktet

for ministeriets arbejde med at sikre bedre data siden 2016, og med strategien er mini-

steriet nået i mål med at løfte det grundlæggende datafundament på socialområdet be-

tydeligt.

Med implementeringen af datastrategien 2016-2020 er der for de fleste målgrupper

sikret bedre og mere præcis viden om, hvilke udsatte mennesker og mennesker med

handicap, der modtager hvilke indsatser og ydelser efter serviceloven og hvornår. Stør-

stedelen af landets kommuner indberetter nu individdata til de nationale statistikker

om antal af ydelser til borgere på socialområdet, og kvaliteten af de data, der bliver

indberettet, er samtidig væsentligt forbedret. Det viser sig bl.a. ved, at flere kommuner

hvert år godkender data og kommer med i offentliggørelsen af de forskellige socialsta-

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 64: Spm. om, hvilke arbejdsgrupper, ekspertgrupper og kommissioner, der er nedsat under Social- og Ældreministeriet i øjeblikket

tistikker, jf. tabel 1. Desuden er der for 17 kommuner tilvejebragt sammenlignelige in-

dividdata om udgifter fra den kommunale kontoplan til en række ydelser på socialom-

rådet.

Ligeledes er Tilbudsportalen omstruktureret med henblik på at styrke brugervenlighe-

den og datakvaliteten samt sammenligneligheden på tværs af tilbud og dermed bl.a.

understøtte, at kommunale sagsbehandlere nemt kan identificere relevante tilbud til

de konkrete udfordringer, borgerne har.

Tabel 1

Statistikker på socialområdet og antal kommuner ved seneste offentliggørelse

Statistik

Børneområdet

Underretningsstatistikken

Statistikken for forebyggende foranstaltninger

Anbringelsesstatistikken

Voksenområdet

Voksne med handicap og udsatte voksne

Stofmisbrugsstatistikken

Bilstøttestatistikken

Boformsstatistikken

Øvrige

Tilbudsportalen

Statistikker etableret efter 2015

Kvindekrisecenterstatistikken

Hjælpemiddelstatistikken

Antal kommuner ved seneste offentliggørelse

85/85*

51/51**

Ikke offentliggjort endnu

Anm.: *På boformsstatistikken indberettede 85 ud af i alt 85 tilbud i 2018. **På kvindekrisecenterstatistikken indberettede

51 ud af i alt 51 centre i 2019.

Styrkelsen af datagrundlaget i bredden er sket sideløbende med, at der på tværs af alle

socialstatikker er gennemført betydelige saneringer af indberetningerne. Det gælder

eksempelvis på området for udsatte børn og unge, hvor ca. 50 pct. af indberetnings-

kravene til kommunerne i anbringelses- og underretningsstatistikkerne er fjernet. Det

har således været en afgørende politisk præmis for arbejdet med at sikre bedre data på

socialområdet, at det kun er de mest nødvendige data, der indsamles centralt.

De bedre individdata i socialregistrene, herunder muligheden for at koble disse oplys-

ninger med registeroplysninger om fx beskæftigelse, uddannelse og sundhed samt de

forbedrede data om sociale tilbud fra Tilbudsportalen, har muliggjort en langt mere of-

fensiv analytisk anvendelse af data på socialområdet, der understøtter politikudvik-

ling, implementering og forskning samt sammenligning og erfaringsudveksling mel-

lem kommuner. Det forbedrede datagrundlag har således bl.a. været af afgørende be-

tydning for, at det har været muligt at udarbejde de årlige Socialpolitisk Redegørelser,

Velfærdspolitiske Analyser, det analytiske grundlag for udspil om Børnene Først, kort-

lægningen af tilbudslandskabet som en del af evalueringen af det specialiserede social-

område mv.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 64: Spm. om, hvilke arbejdsgrupper, ekspertgrupper og kommissioner, der er nedsat under Social- og Ældreministeriet i øjeblikket

Arbejdet med udmøntningen af strategien 2016-2020 pågår fortsat og består bl.a. af

løbende kvalitetsudvikling af de nationale socialstatistikker og fortsat implementering

af en række forskellige initiativer. På området for voksne med handicap og udsatte

voksne pågår der fx et samarbejde med at sikre overensstemmelse mellem den natio-

nale statistik, KL’s Fælles Faglige Begreber (FFB) og den reviderede voksenudred-

ningsmetode (VUM 2.0) samt på børneområdet, hvor der gennem et samarbejde med

KL skal sikres bedre overensstemmelse mellem data i de nationale børnestatistikker og

data i KL’s Fælleskommunale Ledelsesinformationssystem (FLIS).

Løsning

Det strategiske arbejde med data frem mod 2025 vil have følgende mål:

Datagrundlaget skal være dækkende. Centrale videnshuller og udfordringer i

datagrundlaget skal fyldes ud.

Datagrundlaget skal i højere grad understøtte retssikkerhed, styring og hen-

sigtsmæssige incitamenter.

Datagrundlaget skal underbygge investeringstankegangen. Data skal bl.a.

være et stærkt fundament for Socialstyrelsens dialog med kommunerne, og

derved understøtte at der kan gennemføres sammenhængende strukturelle

forandringer af socialområdet i kommunerne.

For at realisere disse mål arbejdes der de næste 4 år videre med en række forskelligar-

tede initiativer. Mange af initiativerne vil være tværgående og bidrage til målopfyldelse

på flere end ét mål. I resten af kommissoriet begrundes de overordnede sammen-

hænge og udfordringer, der er afspejlet ved tilrettelæggelsen af de konkrete initiativer.

Herudover præsenteres initiativerne.

Sammenhængen mellem viden og styring

Det sociale område er reguleret via serviceloven, og det følger af loven, at kommunal-

bestyrelsen har det fulde myndigheds-, forsynings- og finansieringsansvar på det soci-

ale område. Det betyder, at den enkelte kommunalbestyrelse har et samlet ansvar for

at træffe afgørelse om borgerens visitation til et tilbud, ansvar for at sikre, at der er re-

levante sociale tilbud til borgerne, og at disse indsatser er effektive, samt ansvar for fi-

nansieringen af tilbuddene. Sammenlignet med andre velfærdsområder er der således

en høj grad af kommunalt selvstyre på socialområdet. Derfor vil dataarbejdet i høj

grad have fokus på, hvordan kommunernes egne styringsmuligheder kan understøttes

fra centralt hold. Dette gøres bl.a. ved at sikre:

At kommunerne har et ensartet datagrundlag på tværs mhp. sammenlignende

analyser af kommunernes indsatser, udgifter og resultater, så kommunerne

får et grundlag for at identificere sammenlignelige kommuner, som de kan

lade sig inspirere af.

At kommunerne har mulighed for at få det rette vidensgrundlag om de indsat-

ser, de visiterer borgerne til, eksempelvis via Tilbudsportalen. Det handler

bl.a. om, at kommunerne skal kunne sammenligne prisen (taksten) og indhold

for forskellige tilbud, så de kan vælge det tilbud med bedst kvalitet til prisen.

Det skal også være tydeligt, hvilke tilbud, der kan levere de rette ydelser til

borgere, som har brug for højt specialiseret hjælp.

At kommunerne har gode it-mæssige rammer for registrering og indberetning

af socialdata eksempelvis via et tættere samarbejde med leverandørerne af de

kommunale it-løsninger på socialområdet, således at man fra centralt hold gør

det let at indberette data.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 64: Spm. om, hvilke arbejdsgrupper, ekspertgrupper og kommissioner, der er nedsat under Social- og Ældreministeriet i øjeblikket

Konkret kan dette understøttes ved:

Strategisk brug af krav om indberetning og digitalt understøttede processer i

al central lovgivning, hvor der vurderes behov for en ensretning af praksis på

tværs af kommuner. Det er fx relevant ift. opfølgning på udsatte børns trivsel

og progression.

Opfølgning på resultater af alle større reformer på socialområdet, fx er det ud-

gangspunktet at Tilbudsportalen fuldstændig skal kunne understøtte de æn-

dringer, som kan komme ud af Evalueringen af det specialiserede socialom-

råde eller forhandlingerne om profit på sociale tilbud.

Mål (borgernære) for resultater af den generelle indsats for mennesker med

handicap eller sociale problemer. Fx på området for voksne med handicap og

udsatte voksne, hvor det med den reviderede voksenudredningsmetode (VUM

2.0) og Fælles Faglige Begreber bliver muligt at følge borgernes progression,

da der introduceres en fælles måde at anskue borgerens udvikling på gennem

vurdering og angivelse af borgerens funktionsevneniveau. Dette vil kunne give

langt større fælles viden om hvor meget diverse målgrupper kan løftes med

forskellige indsatser.

Centrale videnshuller

Der er en række centrale videnshuller og udfordringer i det eksisterende datagrundlag,

som skal adresseres i det fremadrettede arbejde med data for i tilstrækkelig grad at

kunne understøtte en effektiv indsats af høj kvalitet på socialområdet, og som derfor

danner rammerne for det datastrategiske arbejde.

Udfordringerne er samlet i fem spor:

Personer og indsatstyper: Der skal sikres en mere dækkende opgørelse af per-

soner med handicap, herunder børn med handicap og personer der modtager

støtte i form af hjælpemidler, samt en mere kvalificeret opgørelse af udsatte

børn og unge, idet børn med handicap og udsatte børn skal kunne adskilles.

Indhold i indsatser og tilbud: For at styrke gennemsigtigheden omkring kvali-

teten af sociale tilbud på tværs af kommuner skal det være muligt at koble op-

lysninger om hvem, der modtager hvilke ydelser, fra Danmarks Statistiks regi-

stre med oplysninger om hvor indsatsen bliver leveret samt oplysninger om

indsatsens indhold fra Tilbudsportalen i en social tilbudsnøgle.

Udgifter: For at kunne sammenligne udgifterne til sociale indsatser til menne-

sker med forskellige udfordringer på tværs af kommunerne, og dermed kunne

foretage beregninger i SØM for en specifik målgruppe, skal der indsamles in-

dividhenførbare udgiftsdata.

Resultater: Indsatserne på socialområdet skal sigte mod at skabe mest mulig

progression for det enkelte menneske. For at kunne følge progressionen bredt,

og derved dokumentere virkningen af den sociale indsats for den enkelte, skal

der udvikles selvstændige indikatorer for progression.

Sagsbehandling: Der mangler viden om antallet af afgørelser, kommunerne

træffer efter serviceloven, for at kunne give et mere nuanceret billede af kvali-

teten af kommunernes sagsbehandling, da kvaliteten er afgørende for borger-

nes retssikkerhed.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 64: Spm. om, hvilke arbejdsgrupper, ekspertgrupper og kommissioner, der er nedsat under Social- og Ældreministeriet i øjeblikket

Tabel 2 viser et overblik over de mest centrale mangler, udfordringer og videnshuller i

det eksisterende datagrundlag fordelt på de fem spor og hovedmålgrupper.

Tabel 2

Videnshuller i data på socialområdet – registreres og indberettes data på cpr-niveau?

Datakategori

Personer og indsatsty-

per

Indhold i indsatser og

tilbud

Udgifter

Resultater

Sagsbehandling

Udsatte børn

Nej*

Børn med handicap

Delvis*

Nej*

Udsatte voksne

Delvis*

Nej*

Voksne med handi-

cap

Delvis*

Nej*

Anm.: ’*’ indikerer, at kommunerne ikke er forpligtede til at registrere på cpr-niveau for alle dele af området.

Der er i forhold til flere af udfordringerne helt eller delvist truffet politisk beslutning

om at dataudvikle på området. Selve udviklingen kommer dog til at tage flere år, og

det er afgørende for en succesfuld implementering af tiltagene, at der de næste år er

tydelig politisk og ledelsesmæssig opbakning og sker en prioritering af ressourcetræk

både i staten og kommunerne.

På tværs af de fem spor arbejdes der med en bedre vidensdeling af data og resultater

på socialområdet, da åbenhed og gennemsigtighed er afgørende for at befolkningen

kan følge, om deres kommune leverer en indsats, der bringer udsatte børn og voksne

samt mennesker med handicap tættere på at mestre eget liv.

Åbenhed og gennemsigtighed er ligeledes afgørende for, at Folketinget, ministeren,

myndigheder og andre aktører kan følge med i, hvilke indsatser der har de bedste re-

sultater, og tilrettelægge udviklingen på området herefter.

Samtidig giver åbenhed og gennemsigtighed den enkelte kommune bedre mulighed for

at sammenligne egen praksis med andre kommuners, og derved styrke arbejdet med at

sikre en mere effektiv opgaveløsning.

Organisering

Sekretariatet for arbejdet med ovenstående initiativer er forankret i Social- og Inden-

rigsministeriet. Der nedsættes et rådgivende udvalg med deltagelse af KL, Finansmini-

steriet, Danmarks Statistik og Social- og Indenrigsministeriet (formand), med det for-

mål at rådgive ift. arbejdet med data på socialområdet. Det løbende arbejde med initi-

ativerne i øvrigt sker i samarbejde med KL og kommunerne.