Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
Finansministeriet
Social- og Ældreministeriet
Indenrigs- og Boligministeriet
KL
Kommissorium: Udvikling i kommunernes dokumentation af
borgersager
20. januar 2022
Der er med ØA22 aftalt følgende:
”Parterne er enige om, at kommunernes behandling af
borgernes sager skal være så ubureaukratisk som muligt, samtidig med at der sikres et grundigt
og fyldestgørende grundlag for afgørelser, som giver mening for både borgere og kommune. Det
skal i den forbindelse afdækkes, hvordan kommunernes dokumentation har udviklet sig over de
seneste 10 år med henblik på at identificere muligheder for at skabe mere meningsfulde regler for
både borgere og medarbejdere.”
I forlængelse heraf igangsættes et arbejde med at undersøge udviklingen i kommu-
nernes dokumentation ifm. visitation på det specialiserede socialområde. Formålet
er dels at skabe et fagligt fundament for drøftelse om dokumentationskrav til op-
lysningsgrundlaget ved visitation og dels at identificere muligheder for forenklin-
ger og forbedringer centralt og decentralt, herunder om det er dokumentations-
krav ved påklagning til Ankestyrelsen specifikt eller dokumentationskrav generelt.
Arbejdet tilrettelægges i to spor – hhv. et ’afdækningsspor’ og et ’løsningsspor’:
1.
Afdækning af dokumentationsudvikling fra 2014-2021:
Der foretages en afdæk-
ning af udviklingen i kravene til kommunernes dokumentation de seneste
7 år. Afdækningen gennemføres via en spørgeskemaundersøgelse blandt
kommunerne, og herunder at Ankestyrelsen foretager en gennemgang af
udviklingen i reglerne og praksis på området. Spørgeskemaundersøgelsen
vil fokusere på borgersager, der er påklaget til Ankestyrelsen. Hver kom-
mune bliver bedt om i udgangspunktet at udvælge 2 sager, der er stadfæ-
stet og 2 sager, der er hjemviste fra hhv. 2014-2015 og 2019-2021. Under-
søgelsen afgrænses til at dække [borgerstyret personlig assistance og tabt
arbejdsfortjeneste]. Ud fra sagsmaterialet udfylder kommunerne et spørge-
skema som fokuserer på:
o
Sagens omfang (antal normalsider)
o
Antal typer af sagsoplysninger
o
Typen af sagsoplysninger (f.eks. ekspertudtalelser, fagpersoner
med kendskab til borgeren), herunder i hvilket omfang at oplys-
ningerne forefindes eller skal indhentes på ny.
o
Årsag til (evt.) hjemvisning (f.eks. oplysningsgrundlag, retsanven-
delse)
o
Input til regler, der øger dokumentationsmængden og som opfat-
tes som uhensigtsmæssige.
Det skal afklares om kommunerne selv kan identificere sagerne eller om at
Ankestyrelsen skal bistå med dette.