Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 1138
Doknr.
688678
Dato
17-04-2023
Folketingets Socialudvalg har d. 31. januar 2023 stillet følgende spørgsmål nr.
57 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Mette Thiesen (DF).
Spørgsmål nr. 57:
”Vil ministeren oplyse, hvor mange tvangsbøder, der er udstedt i
samværssager i perioden fra 2015 til og med 2023, herunder angive satserne
på disse?”
Svar:
Jeg har nu modtaget bidrag fra Justitsministeriet til endelig besvarelse af
spørgsmålet, som jeg besvarede foreløbigt den 23. februar 2023.
Justitsministeriet har oplyst følgende:
”Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra
Domstolsstyrelsen, der har oplyst følgende:
Domstolsstyrelsen har ikke statistiske data over, hvor mange tvangsbøder der
gives i samværssager.
Reglerne om fastsættelse af tvangsbøder findes i retsplejelovens kapitel 42 b.
Retten kan pålægge tvangsbøder i de situationer, hvor betingelserne for et
udlevere barnet er opfyldt, men en part nægter at udlevere barnet.
Tvangsbøder fastsættes efter retsplejelovens § 456 r, stk. 3, som daglige eller
ugentlige bøder, der løber, indtil barnet udleveres. Bødens størrelse fastsættes
i forhold til indkomsten hos den forældre, der har barnet, og bøden fastsættes
som minimum til 1.500 kr.”
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
1