Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
2660042_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 917
Doknr.
660641
Dato
09-02-2023
Folketingets Socialudvalg har d. 24. januar 2023 stillet følgende spørgsmål nr.
46 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Socialudvalget.
Spørgsmål nr. 46:
”Vil ministeren kommentere på henvendelserne af 7. december 2022 og 18.
januar 2023 fra Foreningen Far, jf. SOU alm. del – bilag 11 og 27.”
Svar:
I de to henvendelser og tilhørende bilag tilkendegiver Foreningen Far bl.a., at
der ikke er ligestilling mellem mødre og fædre i det familieretlige system, og at
fædre forskelsbehandles i Familieretshuset.
Indledningsvist bemærker jeg, at jeg er optaget af, at vi har et familieretligt
system, hvor der er fokus på forældrenes fælles ansvar for barnet, at barnet
kommer så skånsomt gennem et brud som muligt, og at det bevarer kontakten
til begge forældre. Det er da også lovens helt klare udgangspunkt, at barnets
forbindelse til begge forældre bevares, når familien brydes, og at forældrene
har et fælles ansvar for dette. Samtidig står hensynet til barnet og barnets
bedste centralt i både lovgivning og i systemets møde med familierne. Som et
enigt Folketing har besluttet med den familieretlige reform, er hensynet til
barnet altafgørende og står over andre hensyn, herunder også hensynet til
forældrene.
Dette afspejles i forældreansvarsloven, hvor afgørelser skal træffes ud fra,
hvad der er bedst for barnet. Forældreansvarsloven er således ikke en
ligestillingslov, men en lov der først og fremmest har fokus på barnets bedste.
Derfor skal der ved behandlingen af sagerne ikke tages mere hensyn til den
ene forælder end den anden, men derimod tages hensyn til hvad der vil være
bedst for barnet i den konkrete sag. I den forbindelse bemærker jeg, at
Familieretshuset i deres tilrettelæggelse af arbejdet og i mødet med familien
naturligvis er opmærksom på at sikre, at begge forældre har samme mulighed
for at komme til orde og beskrive deres og barnets situation, så der sikres
størst mulig retfærdighed i processen, og at begge parter repræsenteres
ligeværdigt.
Når Foreningen Far peger på, at der ikke er ligestilling i det familieretlige
system, henviser foreningen bl.a. til forskning, herunder en undersøgelse om
forskelsbehandling af fædre i samværssager udarbejdet af forskere fra Aarhus
Universitet. Foreningen skriver i deres henvendelse til udvalget, at ”det står nu
klart”, at der sker forskelsbehandling på forskellige områder.
1
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om ministerens kommentar til henvendelserne af 7/12-22 og 18/1-23 fra Foreningen Far
2660042_0002.png
Jeg gør i den forbindelse opmærksom på, at forskningen baserer sig på
datamateriale indsamlet i perioden 2016 til 2019, og således for størstedelen i
det tidligere Statsforvaltningen, som havde en anden tilgang til familierne.
Der er i det omtalte forskningsprojekt en lang række resultater, som efter min
mening skal ses i sammenhæng. Forskningen peger overordnet på, at der ikke
ses betydelig diskrimination af fædre fra det daværende
Statsforvaltningen/Familieretshusets side, og at der ikke er noget, der indikerer,
at der i flertallet/mange samværssager tages usagligt hensyn til, om en
forælder er mor eller far.
Som jeg forstår det, peger forskningsprojektet på, at fædres i forhold til mødres
svage position skyldes et komplekst samspil mellem samfundsnormer og
lovgivnings- og ressourcemæssige forhold, der smitter af på både
sagsbehandlernes og forældrenes adfærd og beslutninger. Det er bl.a. i forhold
til traditionelle kønsroller både under samlivet og efter skilsmissen, dvs. den
måde familien indretter sig på. Men uanset normer og kønsroller, er det
selvfølgelig et meget centralt fokuspunkt at sikre lige vilkår og sørge for, at
begge forældre kommer til orde, uagtet hvilket køn de er.
Til foreningens påstand om, at forpligtelser i forhold til forældre og børns
menneskerettigheder ikke overholdes bemærker jeg, at den familieretlige
lovgivning er udarbejdet i overensstemmelse med Danmarks internationale
forpligtelser, herunder særligt FN’s Børnekonventions artikel 3, hvorefter
barnets bedste skal komme i første række i alle beslutninger vedrørende
barnet, og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om retten
til familieliv. Dette kommer til udtryk ved lovens klare udgangspunkter, som jeg
har redegjort for ovenfor. Når Familieretshuset og familieretten træffer
afgørelse om forældreansvar, skal afgørelsen naturligvis være i
overensstemmelse med disse konventioner, og jeg har ikke grund til at tro, at
det ikke er tilfældet.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
2