Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 871
Doknr.
663305
Dato
09-02-2023
Folketingets Socialudvalg har d. 23. januar 2023 stillet følgende spørgsmål nr.
45 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 45:
”Vil ministeren redegøre for, om hun mener, at der er reel ligebehandling
mellem far og mor på familieretsområdet og i Familieretshuset?”
Svar:
Et enigt Folketing tilkendegav med aftalen om den familieretlige reform, at
hensynet til barnet er altafgørende, når Familieretshuset og familieretten
behandler og afgør sager efter forældreansvarsloven.
Efter forældreansvarsloven træffes afgørelser altid ud fra, hvad der er bedst for
barnet. Forældreansvarsloven er således ikke en ligestillingslov, men en lov
der først og fremmest har fokus på barnets bedste. Derfor skal der ved
behandlingen af sagerne ikke tages mere hensyn til den ene forælder end den
anden, men kun til hvad der vil være bedst for barnet i den konkrete sag.
Når det gælder selve processen i Familieretshuset, er det et vigtigt og centralt
omdrejningspunkt at sikre, at begge forældre har mulighed for at komme til
orde og beskrive deres og barnets situation, så der sikres størst mulig
retfærdighed i processen, og at begge parter repræsenteres ligeværdigt.
Familieretshuset arbejder i opgavetilrettelæggelsen med at sikre et godt og
sammenhængende forløb for begge forældre og for børnene.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
1