Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 7443
Doknr.
758634
Dato
23-10-2023
Folketingets Socialudvalg har d. 27. september 2023 stillet følgende spørgsmål
nr. 446 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Theresa Berg Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 446:
”Vil
ministeren redegøre for, om Danish International Adoption (DIA) er omfattet
af offentlighedsloven?”
Svar:
Det fremgår af de gældende akkrediteringsvilkår mellem Ankestyrelsen og
Danish International Adoption (DIA) (2022-2025), at DIA som privat
organisation ikke er omfattet af offentlighedsloven eller forvaltningsloven.
Det fremgår dog videre af vilkårenes punkt 3.1.3, at DIA på samme måde som
offentlige myndigheder skal overholde de krav om aktindsigt, partshøring og
begrundelse, som fremgår af den til enhver tid gældende forvaltningslov og
tilhørende administrative forskrifter, lovforarbejder og praksis. Dette gælder for
så vidt angår parters anmodning om aktindsigt i adoptionssager.
Ved parter forstås de, der har en væsentlig, konkret og individuel interesse i
adoptionssagen, det vil sige oftest den eller de konkrete adoptionsansøger(e) i
sagen, adoptant(er) i sagen eller den/de adopterede i sagen.
De gældende akkrediteringsvilkår mellem Ankestyrelsen og DIA er vedlagt
dette svar.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
Bilag:
Bilag 1. Akkrediteringsvilkår 2022-2025
1