Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
2660812_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 870
Doknr.
663299
Dato
10-02-2023
Folketingets Socialudvalget har d. 23. januar 2023 stillet følgende spørgsmål
nr. 44 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 44:
”Vil ministeren redegøre for hvilke typer beskæftigelsesordninger for udsatte
borgere, der findes på arbejdsmarkedet (fx klapjob og socialt frikort), og hvilke
kriterier der er for ordningerne?”
Svar:
Det sociale frikort har til formål at skabe øget trivsel og livskvalitet blandt
samfundets mest udsatte borgere ved at give borgerne mulighed for at arbejde,
når de har ressourcer og lyst til det.
Målgruppen for det sociale frikort er personer med særlige sociale problemer,
herunder psykiske vanskeligheder. Personer med fysisk eller kognitivt
handicap er ikke i målgruppen for det sociale frikort, medmindre de samtidig
har særlige sociale problemer. Det er en forudsætning, at personerne i
målgruppen er langt fra beskæftigelse og uddannelse.
Borgere kan blive visiteret til ordningen, hvis de
1) opfylder betingelserne for at modtage hjælp eller støtte efter afsnit V i
lov om social service,
2) hverken har været under ordinær uddannelse eller har haft
arbejdsindkomst over 10.000 kr. inden for det seneste år forud for
tilkendelsen af socialt frikort og
3) opfylder opholdskravet for ret til uddannelseshjælp eller kontanthjælp i
§ 11 i lov om aktiv socialpolitik.
Det er kommunerne, der på baggrund af en konkret vurdering af den enkelte
borgers situation, herunder ressourcer og behov, visiterer borgere til ordningen.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet har desuden indhentet bidrag fra
Beskæftigelsesministeriet, for så vidt angår beskæftigelsesordninger for
udsatte borgere.
Beskæftigelsesministeriet oplyser:
”Det
er jobcentrene i kommunerne, som på
baggrund af gældende regler i
Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
og i
samarbejde med borgeren, foretager en individuel vurdering af hvilke tilbud og
ordninger, som kan hjælpe borgeren tættere på arbejdsmarkedet.
1
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 44: Spm. om, hvilke typer beskæftigelsesordninger for udsatte borgere, der findes på arbejdsmarkedet
2660812_0002.png
Af nedenstående tabel 1 fremgår en oversigt over de primære tilbud og
ordninger i beskæftigelsessystemet, som kommunerne kan gøre brug af for
udsatte borgere. Derudover beskrives, hvilke borgere de forskellige ordninger
er målrettet.
Tabel 1
–
Oversigt over tilbud og ordninger i beskæftigelsessystemet
Tilbud/ordning
Beskrivelse
Virksomhedspraktik
Virksomhedspraktik er primært for personer, der har vanskeligt
ved at opnå eller fastholde job på normale vilkår eller med
løntilskud. Praktikken kan foregå både hos offentlige og private
arbejdsgivere og har til formål at afklare og udvikle den lediges
kompetencer og jobmål.
Ansættelse med løntilskud har til formål, at give den ledige nye
kompetencer, erfaringer og kontakter og dermed et bedre
udgangspunkt for at søge job.
Generelt skal man have været ledig i 6 måneder for at komme i
løntilskud. Der er dog mulighed for at komme i løntilskud fra
første ledighedsdag, hvis man fx er over 50 år, er enlig forsørger
eller ikke har en almen eller erhvervsrettet uddannelse.
Man kan blive ansat med løntilskud i både private og offentlige
virksomheder.
Vejledning og opkvalificering er en samlekategori for en række
tilbud. Det kan være korte vejlednings- og afklaringsforløb eller
særlige projekter og uddannelsesforløb, herunder praktik under
uddannelsesforløbet og danskundervisning. Det kan også være
ordinære uddannelsesforløb. Vejledning for opkvalificering er for
alle ledige, hvor jobcentret vurderer det relevant for at kommer
tættere på arbejdsmarkedet.
Ordningen for fleksjob er til personer, som ikke kan opnå eller
fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet
pga. en varig og væsentlig begrænset arbejdsevne. I fleksjobbet
tages der hensyn til, at medarbejderes arbejdsevne er
begrænset, og kommunen udbetaler et tilskud til lønnen.
Kommunerne kan tilbyde en borger mentorstøtte for at hjælpe
borgeren til at opnå eller fastholde et uddannelsesrettet, et
beskæftigelsesrettet forløb eller et job. Mentorordningen er alle
ledige, der har et afgørende behov for en mentor for at opnå
eller gennemføre et beskæftigelsesrettet forløb eller et job.
Mentorstøtte har ikke status som tilbud i
beskæftigelseslovgivningen, men kan tildeles af kommunerne
som en understøttende indsats.
Kommunerne kan tilbyde en række handicapkompenserende
ordninger, der har til formål at understøtte, at borgere med
handicap opnår og fastholdes i beskæftigelse. Det drejer sig
bl.a. om personlig assistance og hjælpemidler
Job med løntilskud
Vejledning og
opkvalificering
Fleksjobordning
Mentorordning
Handicapkompenserende
ordninger
Note: Ud over de nævnte ordninger og tilbud i oversigten har jobcentrene også mulighed for at gøre brug af
andre tilbud, til mindre og mere afgrænsede målgrupper af udsatte ledige. Det kunne fx være brobygningsforløb
til uddannelse for udsatte unge.
Ud over de ordninger og tilbud, som fremgår af tabellen, har kommunerne
mulighed for at igangsætte supplerende foranstaltninger i form er særlige
indsatser for udsatte borgere eller gøre brug af særlige ordninger fra
foreninger, organisationer og private aktører.
Et eksempel på en særlig ordning, som jobcentrene kan gøre brug af, hvis det
vurderes relevant for den enkelte borger, er KLAPjob for mennesker med
udviklingshandicap, hvor foreningen LEV er aktør.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har ikke et samlet overblik over
særlige indsatser til udsatte borgere, da det er kommunerne, som står for selv
at etablere nye tilbud eller benytte særlige ordninger fra andre aktører.”
2
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 44: Spm. om, hvilke typer beskæftigelsesordninger for udsatte borgere, der findes på arbejdsmarkedet
2660812_0003.png
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
3