Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
2769156_0001.png
Folketingets socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 7399
Doknr.
758026
Dato
23-10-2023
Folketingets socialudvalg har d. 26. september 2023 stillet følgende spørgsmål
nr. 438 (alm. del) til social- og boligministeren og ministeren for ligestilling, som
hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål nr. 438:
Vil ministrene redegøre for, om ministrene vurderer, at der en særligt kønnet
problemstilling for kvinder i udsatte og hjemløse positioner?
Svar:
Det generelle billede af hjemløshed i Danmark er, at mænd er
overrepræsenterede i samtlige hjemløshedssituationer. Det fremgår af det
Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærds (VIVE) nationale
kortlægning af hjemløshed i Danmark fra 2022, at mænd udgør 77 % af
samtlige personer i hjemløshed, mens kvinder udgør 23 %.
Den samme fordeling ses i forhold til ophold på herberger og forsorgshjem,
hvor kvinder i 2022 udgjorde 23 % af alle registrerede personer i hjemløshed.
Efter servicelovens § 110 er kommunalbestyrelsen forpligtet til at sørge for, at
der er det nødvendige antal pladser til midlertidigt ophold til personer med
særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig,
og som har et akut behov for et midlertidigt ophold på et botilbud og for tilbud
om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp.
Den største del af boformerne efter servicelovens § 110 er henvendt til både
kvinder og mænd, men der er også et mindre antal boformer efter § 110, der
udelukkende er henvendt til kvinder, ligesom der er enkelte boformer, der har
skærmede pladser kun til kvinder i hjemløshed.
I tillæg til boformer efter servicelovens § 110, har kvinder udsat for vold i nære
relationer ret til ophold på kvindekrisecentre. Efter servicelovens § 109 skal
kommunalbestyrelsen tilbyde midlertidigt ophold i boformer til kvinder, som har
været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie-
eller samlivsforhold. Kvinderne kan være ledsaget af børn, og de modtager
under opholdet omsorg og støtte.
Herudover er der en særligt kønnet problemstilling i forhold til personer i
prostitution. VIVE udgav i 2021 rapporten Salg af sex i Danmark 2020
En
kortlægning. I kortlægningen vurderer VIVE på baggrund af beregninger
baseret på flere forskellige datakilder, at der i 2020 var ca. 4.500 unikke
personer, som på mindst ét tidspunkt i løbet af året har solgt sex i Danmark. I
1
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 438: Spm., om ministrene vurderer, at der en særligt kønnet problemstilling for kvinder i udsatte og hjemløse positioner
2769156_0002.png
rapporten giver VIVE et overblik over de kvantitative datakilder, der estimerer
kønsfordelingen mellem mænd og kvinder, der er i prostitution. Heraf fremgår,
at kvinder estimeres at udgøre mellem 85,5 % og 100 % af personer i
prostitution.
Dertil oplyser ministeren for ligestilling følgende:
”Data viser, at mænd generelt er i større risiko for social eksklusion og at flere
mænd end kvinder er hjemløse.
Ministeriet har ikke umiddelbart kendskab til konkrete undersøgelser, der
belyser særligt kønnede problemstillinger for udsatte og hjemløse kvinder.
Projekt Udenfor, som er en civilsamfundsorganisation med fokus på
hjemløshed, peger dog bl.a. på, at hjemløse kvinder kan opleve særlige
udfordringer. Det inkluderer udfordringer forbundet med at have menstruation
og varetage personlig hygiejne, strategier for at komme igennem natten på
gaden, moderskab og mangel på samvær med børn, utryghed og frygten for
overgreb, uværdige vilkår på hjemløseinstitutioner og problematisk
kønsstereotypificering blandt fagfolk.
Særligt studier fra udlandet peger ifølge Projekt Udenfor på, at kvinder i højere
grad end mænd søger uformelle løsninger på hjemløshed ved at sofa-surfe og
bo midlertidigt hos venner, familie eller bekendte.
Projekt Udenfor peger samtidig på, at der stadig er uudforskede dimensioner af
kvinders hjemløshedssituation
ikke mindst i Danmark.
En anden udsat gruppe er ofre for menneskehandel, hvor kvinder udgør den
største andel af de personer, som de danske myndigheder vurderer som ofre
for menneskehandel. I perioden 2018-2022 er 391 personer vurderet udsat for
menneskehandel, heraf er over halvdelen (222 personer) kvinder. Kvinderne er
hyppigst handlet til seksuel udnyttelse i form af prostitution, men der er også
forekomster af kvinder handlet til tvangsarbejde fx i landbruget,
restaurationsbranchen og rengøring og til udnyttelse under slaverilignende
forhold. Størstedelen af kvinderne er fra Nigeria og Thailand.
Der er under den nationale handlingsplan til bekæmpelse af menneskehandel
etableret et særligt indkvarteringstilbud til kvinder udsat for menneskehandel,
ligesom der er en opsøgende social- og sundhedsindsats målrettet særligt
kvinder i prostitutionsmiljøet.”
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
2