Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
Folketingets Socialudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
16. oktober 2023
Besvarelse af spørgsmål 429 alm. del stillet af udvalget den 22. septem-
ber 2023 efter ønske fra Theresa Berg Andersen (SF).
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for, om bankerne må kræve, at oprettelse af en
konto skal foregå digitalt, og således udelukke oprettelse gennem papirdo-
kumentation med identifikation mv., og hvorledes er dette i så fald i over-
ensstemmelse med regeringens ambition om bedre hjælp til digitalt udsatte
borgere?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Finanstilsynet, der har oplyst følgende:
”Lov om betalingskonti indeholder ikke regler om, hvordan en konto skal
oprettes. Der er heller ikke regler, der giver en forbruger ret til at få oprettet
kontoen ved indsendelse af papirdokumentation og personlig betjening.
Det gælder også for en basal betalingskonto.”
Det er vigtigt, at alle borgere, der har ret til en basal betalingskonto, også i
praksis har adgang til sådan konto. Jeg har derfor indledt en dialog med
Finans Danmark, Kommunernes Landsforening og en række organisatio-
ner, som har kontakt til hjemløse og andre udsatte borgere, om at fjerne de
praktiske barrierer, som nogle udsatte borgere møder, når de vil anskaffe
sig en basal betalingskonto. Formålet er at sikre, at de udsatte borgere får
den fornødne vejledning og hjælp, når de skal åbne kontoen, herunder til
evt. digital oprettelse.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk
Med venlig hilsen
Morten Bødskov