Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
2766690_0001.png
Folketingets socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 7318
Doknr.
755548
Dato
17-10-2023
Folketingets socialudvalg har d. 22. september 2023 stillet følgende spørgsmål
nr. 420 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Theresa Berg Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 420:
”Vil ministeren redegøre for, hvordan den eksisterende situation for
udsatte på
gaden - f.eks. med problemer med at få adgang til kontanter og at oprette en
bankkonto - er i overensstemmelse med regeringens ambitioner om værdighed
for de mest udsatte?”
Svar:
Regeringen er meget optaget af at sikre en bedre socialfaglig indsats og mere
værdighed for de allermest udsatte borgere i vores samfund. Derfor besluttede
regeringen også at videreføre partnerskabet om udsatte gruppers adgang til
kontanter, som blev nedsat af den tidligere regering.
Jeg forventer, jf. min besvarelse af SOU alm. del spørgsmål 419, at
partnerskabet om adgang til kontanter for udsatte grupper i fjerde kvartal i år
afrapporterer til regeringen om udviklingen på området og udbredelsen af
løsninger. Jeg ser frem til at modtage afrapporteringen.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
Bilag:
Bilag 1 - SOU alm. del
svar på spm. 419.
1