Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 01-12-2023
Enhed: Psykiatri og Misbrug
Sagsbeh.: Anna Bak
Koordineret med:
Sagsnr.: 2023 - 2468
Dok. nr.: 22784
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 649 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 28. august 2023.
Spørgsmål nr. 649:
”Hvad
er ministerens holdning til brug af Virtual Reality teknologi som
behandlingsform i psykiatrien, og vil ministeren indhente Sundhedsstyrelsens
vurdering af effekten af sådan behandling, jf. SUU alm. del
–
bilag 313 og 332?”
Svar:
Jeg ser et spændende perspektiv og stort potentiale i brugen af alternative
behandlingsformer i psykiatrien, herunder brugen af Virtual Reality (VR). Det er
positivt, at eksisterende studier af VR-behandling har vist gode effekter på en lang
række forskellige psykiske lidelser, og at anvendelsen af VR-teknologi er stigende
både nationalt og internationalt
–
såvel inden for psykiatrien som på andre områder.
Derfor glæder det mig også, at Sundhedsstyrelsen oplyser, at forskningen i
anvendelsen af Virtual Reality er steget markant over de seneste ti år, samt at VR-
teknologien anvendes både i udredning og behandling i den regionale psykiatri.
Af disse grunde er jeg også meget åben for at styrke anvendelsen af digitale
behandlingsmetoder, herunder VR-teknologi, som supplement til den traditionelle
psykiatriske behandlinger såsom farmakologiske behandlinger og psykoterapi.
Derudover har VR-teknologien også et potentiale som omkostningseffektivt
behandlingsredskab.
Med den netop indgåede
Aftale om en bedre psykiatri
af 24 november 2023 har
regeringen og aftalepartierne prioriteret 3,0 mio. kr. årligt og varigt til VIRTU
Research Group mhp. at styrke udviklingen af behandlingstilbud med brug af virtuel
reality-teknologi til flere diagnosegrupper og til at understøtte udbredelsen af VR-
behandling af mennesker med svær psykisk sygdom.
Det er ikke hensigten, at VR-teknologi skal erstatte den menneskelige kontakt, men
med teknologien kan vi være i stand til at hjælpe flere psykiatriske patienter. Det er
positivt, at der de seneste år er kommet flere metodisk stærke studier vedrørende
effekten af VR-behandling til, og at flere er på vej.
For så vidt angår Sundhedsstyrelsens vurdering af effekten af VR-behandling, oplyser
Sundhedsstyrelsen følgende:
”Effekten af VR som behandlingsform i psykiatrien i Danmark og internationalt er
undersøgt inden for en række psykiske lidelser såsom fobiske angstlidelser,
psykoselidelser, spiseforstyrrelser, posttraumatisk stresssyndrom (PTSD),
rusmiddelproblematikker og i mindre grad affektive lidelser. Studierne er
overvejende udført i voksenpopulationer.