Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
2792364_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 01-12-2023
Enhed: Psykiatri og Misbrug
Sagsbeh.: Anna Bak
Koordineret med:
Sagsnr.: 2023 - 2468
Dok. nr.: 22784
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 649 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 28. august 2023.
Spørgsmål nr. 649:
”Hvad
er ministerens holdning til brug af Virtual Reality teknologi som
behandlingsform i psykiatrien, og vil ministeren indhente Sundhedsstyrelsens
vurdering af effekten af sådan behandling, jf. SUU alm. del
bilag 313 og 332?”
Svar:
Jeg ser et spændende perspektiv og stort potentiale i brugen af alternative
behandlingsformer i psykiatrien, herunder brugen af Virtual Reality (VR). Det er
positivt, at eksisterende studier af VR-behandling har vist gode effekter på en lang
række forskellige psykiske lidelser, og at anvendelsen af VR-teknologi er stigende
både nationalt og internationalt
såvel inden for psykiatrien som på andre områder.
Derfor glæder det mig også, at Sundhedsstyrelsen oplyser, at forskningen i
anvendelsen af Virtual Reality er steget markant over de seneste ti år, samt at VR-
teknologien anvendes både i udredning og behandling i den regionale psykiatri.
Af disse grunde er jeg også meget åben for at styrke anvendelsen af digitale
behandlingsmetoder, herunder VR-teknologi, som supplement til den traditionelle
psykiatriske behandlinger såsom farmakologiske behandlinger og psykoterapi.
Derudover har VR-teknologien også et potentiale som omkostningseffektivt
behandlingsredskab.
Med den netop indgåede
Aftale om en bedre psykiatri
af 24 november 2023 har
regeringen og aftalepartierne prioriteret 3,0 mio. kr. årligt og varigt til VIRTU
Research Group mhp. at styrke udviklingen af behandlingstilbud med brug af virtuel
reality-teknologi til flere diagnosegrupper og til at understøtte udbredelsen af VR-
behandling af mennesker med svær psykisk sygdom.
Det er ikke hensigten, at VR-teknologi skal erstatte den menneskelige kontakt, men
med teknologien kan vi være i stand til at hjælpe flere psykiatriske patienter. Det er
positivt, at der de seneste år er kommet flere metodisk stærke studier vedrørende
effekten af VR-behandling til, og at flere er på vej.
For så vidt angår Sundhedsstyrelsens vurdering af effekten af VR-behandling, oplyser
Sundhedsstyrelsen følgende:
”Effekten af VR som behandlingsform i psykiatrien i Danmark og internationalt er
undersøgt inden for en række psykiske lidelser såsom fobiske angstlidelser,
psykoselidelser, spiseforstyrrelser, posttraumatisk stresssyndrom (PTSD),
rusmiddelproblematikker og i mindre grad affektive lidelser. Studierne er
overvejende udført i voksenpopulationer.
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 417: Spm., om at kommentere henvendelsen af 6/7-23 fra VIRTU Research Group, Psykiatrisk Center København
Forskning har især vist lovende resultater inden for behandling af fobiske
angsttilstande, både i kombination med traditionel kognitiv adfærdsterapi (KAT) og
som ren VR-behandling. VR-baseret eksponeringsterapi ved angst (hvor patienten
udsættes for den situation, som forårsager angst) har vist sig lige så effektiv som
traditionel KAT og mere effektiv end en kontrolgruppe bestående af patienter på
venteliste til behandling. For social angst var alm. KAT dog mere effektivt, hvilket
formentlig skyldes, at VR-teknologien endnu ikke formår at imitere sociale situationer
tilstrækkeligt til, at eksponeringen bliver effektiv.
For skizofreni har VR-teknologi vist sig at have en positiv effekt på
færdighedstræning, såsom træning i jobinterviews og sociale interaktioner, og VR-
behandling har desuden kunnet reducere både negative symptomer (fx nedsat energi
og social tilbagetrækning), vrangforestillinger og hallucinationer.
Inden for spiseforstyrrelser har man fundet signifikant større reduktion i opkastning,
overmotionering og tanker om kropsbillede og spisning ved VR-assisteret KAT
sammenlignet med både konventionel KAT, placebo og venteliste.
For affektive lidelser er forskningen endnu sparsom, og der findes ingen
metaanalyser. Studier tyder dog på, at VR kan reducere stress, angst og depressive
symptomer ved både depression og bipolar lidelse.
I små studier uden kontrolgrupper er der desuden fundet en lille effekt af behandling
med VR-teknologi ved autisme og ADHD.
Bivirkninger
I systematiske reviews rapporteres om stor brugertilfredshed og ingen eller helt
minimale bivirkninger i form af svimmelhed, kvalme og hovedpine, men der er behov
for opfølgende studier. Det forventes, at fortsat udvikling af teknologien vil reducere
bivirkningerne yderligere.”
Sundhedsstyrelsen oplyser endvidere:
”Der er de seneste år kommet metodisk stærkere studier til, og flere er på vej, men
der er fortsat behov for veldesignede studier med flere deltagere, tilfældig allokering
til grupper (randomisering), aktive kontrolgrupper (ud over blot venteliste-kontrol) og
studier, der ser på varigheden af effekten over tid. Der mangler desuden viden om de
specifikke virkningsmekanismer i og omkostningseffektivitet ved VR-behandling,
ligesom der bør være et kontinuerligt fokus på balancen mellem VR-assisteret/-
baseret behandling
og menneskeligt behandlingsansvar.”
Jeg kan henholde mig til Sundhedsstyrelsens oplysninger.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Side 2
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 417: Spm., om at kommentere henvendelsen af 6/7-23 fra VIRTU Research Group, Psykiatrisk Center København
2792364_0003.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 01-12-2023
Enhed: Psykiatri og Misbrug
Sagsbeh.: Anna Bak
Koordineret med:
Sagsnr.: 2023 - 2468
Dok. nr.: 22784
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 650 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 28. august 2023.
Spørgsmål nr. 650:
”Vil
ministeren redegøre for, om VIRTU Research Group forventes tildelt en fast
bevilling f.eks. på finansloven til at videreudvikle behandlingen af Virtual Reality
behandlingsformen til psykiatrien bl.a. set i lyset af den kommende 10-årsplan for
psykiatrien og ambitionen om at udarbejde en ny national strategi for personlig
medicin?”
Svar:
Jeg ser et stort potentiale i udviklingen og anvendelsen af digitale behandlingstilbud i
psykiatrien, herunder brugen af Virtual Reality (VR). Set i lyset af de præsenterede
positive resultater ved brugen af VR-teknologi, er jeg meget åben over for at se
nærmere på at styrke brugen af digitale tilbud til behandling af psykiske lidelser,
herunder VR-behandling.
Ved i højere grad at prioritere og udbrede digitale behandlingsmetoder, kan flere
patienter hurtigere få den relevante hjælp. Desuden har VR-metoden potentiale som
omkostningseffektivt behandlingsredskab, da VR-behandlingen potentielt kan
effektivisere behandlingen bl.a. ved brug af færre psykiatriske ressourcer som
eksempelvis ambulante kontakter, indlæggelser mv., ligesom patienternes livskvalitet
øges, hvilket både kommer patienter og psykiatrien til gavn.
Med den netop indgåede
Aftale om en bedre psykiatri
af 24 november 2023 har
regeringen og aftalepartierne prioriteret 3,0 mio. kr. årligt og varigt til VIRTU
Research Group mhp. at styrke udviklingen af behandlingstilbud med brug af virtuel
reality-teknologi til flere diagnosegrupper og til at understøtte udbredelsen af VR-
behandling af mennesker med svær psykisk sygdom.
I aftalen er der derudover prioriteret 20,0 mio. kr. årligt og varigt til
Internetpsykiatrien.dk til at opskalere det landsdækkende digitale behandlingstilbud
til personer med let til moderat angst og depression med henblik på at give flere
patienter hurtigere adgang til relevant behandling. Midlerne skal også anvendes til
digitale selvhjælpsprogrammer uden psykologstøtte.
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 417: Spm., om at kommentere henvendelsen af 6/7-23 fra VIRTU Research Group, Psykiatrisk Center København
Der er endnu ikke taget stilling til konkrete tiltag i en ny strategi for personlig
medicin.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Side 2
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 417: Spm., om at kommentere henvendelsen af 6/7-23 fra VIRTU Research Group, Psykiatrisk Center København
2792364_0005.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 01-12-2023
Enhed: Psykiatri og Misbrug
Sagsbeh.: Anna Bak
Koordineret med:
Sagsnr.: 2023 - 2468
Dok. nr.: 22784
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 651 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 28. august 2023.
Spørgsmål nr. 651:
”Vil
ministeren oplyse, hvilke ikke-medicinske behandlingsformer der er godkendt til
behandling i psykiatrien?”
Svar:
Til brug for besvarelse af spørgsmålet er der indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen,
som oplyser følgende:
”Der foreligger ingen liste over godkendte, ikke-medicinske
behandlingsformer, som
benyttes i den regionale psykiatri i Danmark. I den regionale psykiatri anvendes en
lang række ikke-medicinske behandlingsformer, herunder psykoterapi, ergo- og
fysioterapi, lysbehandling (ved depression), TMS (transkraniel magnetstimulation),
musikterapi mv.
Sundhedsstyrelsen har været i kontakt med Lægemiddelstyrelsen om, hvorvidt VR-
behandling skal godkendes som behandlingsform. VR-behandling godkendes ikke på
enkeltprodukt-niveau, men Lægemiddelstyrelsen godkender og fører tilsyn med
producenterne på markedet, ligesom alle nye forskningsprojekter skal godkendes hos
Videnskabsetisk Komite.
Lægemiddelstyrelsen oplyser derudover, at EU-kommissionen planlægger at
udkomme med en liste over godkendte VR-fabrikanter og -udstyr snarest.”
Jeg kan henholde mig til Sundhedsstyrelsens oplysninger.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 417: Spm., om at kommentere henvendelsen af 6/7-23 fra VIRTU Research Group, Psykiatrisk Center København
2792364_0006.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 01-12-2023
Enhed: Psykiatri og Misbrug
Sagsbeh.: Anna Bak
Koordineret med:
Sagsnr.: 2023 - 2468
Dok. nr.: 22784
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 652 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 28. august 2023.
Spørgsmål nr. 652:
”Kan
ministeren oplyse, hvor udbredt brugen af Virtual Reality er som
behandlingsform i psykiatrien i de lande vi normalt sammenligner os med?”
Svar:
Til brug for besvarelse af spørgsmålet er der indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen,
som oplyser følgende:
”Udbredelsen af VR-teknologi
i psykiatrien i en række lande er sammenlignelig med
den i Danmark. I systematiske reviews inkluderes således studier fra
forskningsgrupper i lande som Kina, Japan, Tyskland, Frankrig, Italien, Spanien,
Portugal, Holland, Storbritannien, Canada og USA.
Anvendelse af teknologien vurderes at være i fortsat stigning både kommercielt og
inden for klinisk anvendt forskning, bl.a. grundet en godkendelse i 2020 af FDA, de
amerikanske sundhedsmyndigheder, om bredere anvendelse for digitale terapier i
psykiatri.”
Jeg kan henholde mig til Sundhedsstyrelsens oplysninger.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde