Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
2815599_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Socialudvalg
Dato: 25-01-2024
Enhed: Psykiatri og Misbrug
Sagsbeh: tvj
Sagsnr.:2023 - 1640
Dok. nr.: 15928
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 415 (Alm. del), som Folketingets
Socialudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 19. september 2023.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål nr. 415:
”Vil
ministeren kommentere det vedhæftede materiale, og vil ministeren be- eller
afkræfte, at dette er det eneste strakstilbud til forældre, der mister et barn.”
Svar:
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg anmodet Sundhedsstyrelsen om et
bidrag, som jeg vil henholde mig til.
”På
nuværende tidspunkt findes der flere tilbud til forældre, der har mistet et barn,
herunder tilbud tidligt og senere i sorgprocessen. Tilbuddene udbydes både
kommunalt, regionalt og af civilsamfundsorganisationer, f.eks. Forældre & Sorg.
I en tidligere rundspørge fra Sundhedsstyrelsen til alle landets kommuner, svarede
langt størstedelen af kommunerne (med svar fra 54 kommuner), at de har en
formaliseret praksis i forhold til at tilbyde familien et besøg, efter at de har mistet et
barn. Her fremgår det også, at sundhedsplejen tilbyder hjemmebesøg i det omfang,
familierne har brug for det. Desuden henviser man typisk til andre relevante parter,
f.eks. Forældre & Sorg, Kræftens Bekæmpelse, præster, Pædagogisk-Psykologisk
Rådgivning, kommunale psykologer, m.v.
Kommunale tilbud i tillæg til ovenstående kan omfatte enten akuthjælp som en del af
en sorg- og krisehjælp via kommunale psykologordninger eller involvering af
Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning.
Herudover stiller nogle hospitaler psykolog, socialrådgiver, præst og/eller
sundhedsplejerske til rådighed for efterladte til patienter, der er afgået ved døden, og
at sorggrupper på hospitaler bl.a. kan omfatte pårørende til dødsfald blandt
spædbørn og børn.
Endelig findes der i civilsamfundsregi også følgende tilbud:
Det Nationale Sorgcenter har forløb for +65-årige der har mistet et barn eller
en ægtefælle. Det vurderes af Det Nationale Sorgcenter, at forløbet kan
benyttes til alle forældre der mister et barn.
Landsforeningen
Mistet Barn
er et landsdækkende tilbud, der tilbyder
sorgstøttende samtaler samt sorggrupper ud fra en peer-to-peer baseret
tilgang.
Børne Cancer Fonden
tilbyder sorggrupper til forældre, der har mistet et
barn med kræft.”
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 416: Spm., om ministeren vil medvirke til, at der indføres nationale retningslinjer som følger Forældre & Sorgs to primære anbefalinger til nationale retningslinjer, som sikrer, at der sker en hurtig afklaring af forældrenes behov for akut krisehjælp, og at forældre modtager en henvisning til specialiseret støtte hos fx Forældre & Sorg, psykolog, eller anden specialiseret instans, der kan træde til med individuelle samtaler indenfor få dage
Forældre og Sorg er således ikke de eneste, der udbyder et tilbud til forældre, der
mister et barn. Der findes dog ikke et systematisk nationalt funderet tilbud til
forældre, der har mistet et barn.
Det kan desuden oplyses, at der med aftale om fordeling af SSA-reserven for 2024-
2027 blev afsat midler til Forældre & Sorg. Der blev afsat 1,9 mio. kr. i 2024, 3,7 mio.
kr. i 2025 og 2026 og 1,9 mio. kr. i 2027.”
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Side 2