SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 403: Spm. om ministeren vil ændre lovgivningen, så intentionen i den oprindelige lovgivning omkring klageret over udskrivninger og bortvisninger fra boformer efter servicelovens § 110 tydeliggøres

Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt

SAND – De hjemløses Landsorganisation

Sundholmsvej 34, st.

2300 København S

Klage på vegne af A over Ankestyrelsens

afgørelse af 14. marts 2022

Jeg har nu afsluttet min behandling af sagen om Ankestyrelsens afvisning af

at behandle en klage fra A over, at han blev bortvist fra et forsorgshjem.

Det er min opfattelse, at Ankestyrelsen ikke havde grundlag for at afvise at

behandle hans klage over bortvisningen.

Jeg har derfor i dag henstillet, at Ankestyrelsen genoptager behandlingen af

A’s sag og overvejer sin

principmeddelelse 3-22

i lyset af min udtalelse.

Baggrunden for resultatet af min undersøgelse fremgår nedenfor.

18. september 2023

Sag nr. 22/02593

Ombudsmandens udtalelse

1. Om sagen

Sagen handler om bortvisningen af A fra et forsorgshjem.

A havde ophold på forsorgshjemmet i medfør af servicelovens § 110, stk. 1.

Den 6. april 2018 traf lederen af forsorgshjemmet afgørelse om at bortvise A,

med henvisning til at han dagen forinden havde udvist en truende adfærd

over for en anden beboer, været ”ukorrigerbar” og ikke havde rettet sig efter

personalets anvisninger.

Den 23. april 2018 fastholdt lederen af forsorgshjemmet afgørelsen om bort-

visning med samme begrundelse som ved afgørelsen af 6. april 2018. Desu-

den fik A karantæne fra forsorgshjemmet i tre måneder. I afgørelsen henviste

lederen til forsorgshjemmets retningslinjer for bortvisning og karantæne,

hvoraf det fremgik, at vold og trusler mod personalet eller medbeboere ville

Folketingets

Ombudsmand

Gammeltorv 22

1457 København K

33 13 25 12

www.ombudsmanden.dk

[email protected]

Oplysning om telefontid

og mulighed for personlig

henvendelse findes på

ombudsmanden.dk/kontakt

Side 1 | 15

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 403: Spm. om ministeren vil ændre lovgivningen, så intentionen i den oprindelige lovgivning omkring klageret over udskrivninger og bortvisninger fra boformer efter servicelovens § 110 tydeliggøres

medføre øjeblikkelig bortvisning. A var efter det oplyste blevet informeret om

forsorgshjemmets retningslinjer både mundtligt og i en velkomstbrochure i

forbindelse med indflytning på forsorgshjemmet.

Afgørelsen blev herefter påklaget til Ankestyrelsen i medfør af servicelovens

§ 166, stk. 2, jf. § 110, stk. 3.

Den 14. marts 2022 traf Ankestyrelsen afgørelse om at afvise at behandle

sagen, da Ankestyrelsen vurderede, at klagen faldt uden for Ankestyrelsens

kompetence. Begrundelsen var, at der efter Ankestyrelsens opfattelse ikke

var tale om en afgørelse, der blev truffet efter serviceloven, men om en afgø-

relse, der blev truffet med hjemmel i det ulovregulerede såkaldte anstaltsfor-

hold. Ankestyrelsen lagde i den forbindelse vægt på, at en sådan afgørelse

om bortvisning ikke indeholder en vurdering af, om borgeren er i målgruppen

for ophold i boformen.

I forlængelse af Ankestyrelsens behandling af bl.a. A’s sag har Ankestyrelsen

offentliggjort

principmeddelelse 3-22

om sin vurdering af klageadgangen på

området. Det anføres heri, at

Ankestyrelsen

alene kan tage stilling til en bo-

formsleders afgørelse om at udskrive eller bortvise en borger, hvis det er be-

grundet i, at borgeren ikke (længere) er i målgruppen for ophold på boformen

efter serviceloven. Ankestyrelsen er til gengæld ikke kompetent, hvis afgørel-

sen sker som følge af overtrædelse af stedets ordensregler m.v. Ifølge med-

delelsen er det afgørende for, om der er klageadgang for en afgørelse om

udskrivning eller bortvisning, således, på hvilket grundlag den konkrete afgø-

relse træffes.

SAND – De hjemløses Landsorganisation (herefter SAND) klagede den

24. maj 2022 over Ankestyrelsens afgørelse i A’s sag.

Der har den 27. juni 2023 været afholdt et møde om sagen med Ankestyrel-

sen.

2. Retsgrundlag

2.1. Serviceloven

Servicelovens § 110 og § 166 (lovbekendtgørelse nr. 1089 af 16. august

2023) har følgende ordlyd:

”§ 110.

Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer

til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan

opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om

aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp.

Side 2 | 15

Stk. 2.

Optagelse i boformer efter stk. 1 kan ske ved egen henvendelse

eller ved henvisning fra offentlige myndigheder.

Stk. 3.

Lederen træffer afgørelse om optagelse og udskrivning.

Stk. 4.

Boformer efter stk. 1 skal senest 3 hverdage efter afgørelse om

optagelse i boformen give en orientering herom til kommunalbestyrelsen

i den kommune, der har pligt til at yde hjælp efter denne lov, jf. §§ 9-9 b i

lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Stk. 5.

Boformer efter stk. 1 skal så vidt muligt inden udskrivning fra bo-

formen, dog senest 3 hverdage herefter, give en orientering herom til

kommunalbestyrelsen i den kommune, der har pligt til at yde hjælp efter

denne lov, jf. §§ 9-9 b i lov om retssikkerhed og administration på det

sociale område.

Stk. 6.

Orienteringerne efter stk. 4 og 5 skal som minimum indeholde

personens navn og cpr-nummer samt dato og begrundelse for henholds-

vis optagelsen og udskrivningen.”

”§ 166.

Kommunalbestyrelsens afgørelser efter denne lov kan, medmin-

dre andet er fastsat i denne lov eller i lov om retssikkerhed og admini-

stration på det sociale område, indbringes for Ankestyrelsen efter reg-

lerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale

område.

Stk. 2.

Afgørelser efter § 109, stk. 3, og § 110, stk. 3, der træffes af lede-

ren af boformen, kan indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel

10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.”

2.1.1. Servicelovens forarbejder vedrørende § 110, stk. 3, og § 166, stk. 2

Servicelovens § 110, stk. 3, og § 166, stk. 2, fik deres nuværende ordlyd ved

en lovændring i 2017 (lov nr. 660 af 8. juni 2017 om ændring af bl.a. lov om

social service).

Forud for lovændringen havde to (nu historiske) principmeddelelser fra Anke-

styrelsen fastslået, at lederen af et kvindekrisecenter eller forsorgshjem

havde kompetencen til at træffe afgørelse om udskrivning på samme måde,

som lederen havde kompetence til at træffe afgørelse om optagelse (princip-

meddelelse 28-14),

og at Ankestyrelsen på daværende tidspunkt ikke havde

kompetence til at behandle klager truffet af lederen om optagelse og udskriv-

ning på grund af den daværende ordlyd af loven (principmeddelelse

60-14).

Med lovændringen blev lederens kompetence til at træffe afgørelse om ud-

skrivning lovfæstet, og der blev indført en klageadgang til Ankestyrelsen over

boformslederens afgørelser om optagelse og udskrivning.

Af lovforslagets almindelige bemærkninger og af bemærkningerne til bestem-

melsen i § 166 (lovforslag nr. L 150 af 15. marts 2017 om ændring af bl.a. lov

om social service) fremgår bl.a. følgende:

Side 3 | 15

”2.12. Klage over boformslederens afgørelser om optagelse og udskriv-

ning

2.12.1. Gældende ret

…

Det følger af servicelovens § 109, stk. 2, og § 110, stk. 2, at optagelse

på disse typer af boformer kan ske ved egen henvendelse eller ved hen-

visning fra offentlige myndigheder. Det vil sige, at ophold på disse typer

af boformer ikke forudsætter forudgående visitation fra kommunalbesty-

relsen, og at borgeren kan henvende sig direkte til boformen og søge

om optagelse.

Det er fastsat i servicelovens § 109, stk. 3, og § 110, stk. 3, at det er bo-

formslederen, der træffer afgørelse om optagelse på boformen. Ankesty-

relsen har i principafgørelse nr. 28-14 fastslået, at det er lederen af en

boform efter § 109, som har kompetencen til at træffe afgørelse om ud-

skrivning på samme måde, som det er lederen, der træffer afgørelse om

optagelse.

Det følger af servicelovens § 109, stk. 4 og 5, og § 110, stk. 4 og 5, at

boformen senest 3 hverdage efter afgørelse om optagelse i eller ud-

skrivning fra boformen skal give en orientering herom til kommunalbe-

styrelsen i den kommune, der har pligt til at yde hjælp efter serviceloven,

jf. §§ 9-9 b i retssikkerhedsloven (borgerens handlekommune). I forlæn-

gelse heraf følger det af § 109, stk. 6, og § 110, stk. 6, at orienteringen

blandt andet skal indeholde begrundelsen for henholdsvis optagelsen og

udskrivningen.

Boformslederens afgørelse om optagelse i og udskrivning fra boformer

efter § 109, stk. 3, og § 110, stk. 3, indeholder en vurdering af, om bor-

geren er i målgruppen for hjælp efter § 109, stk. 1, og § 110, stk. 1. Bo-

formslederens afgørelse er omfattet af forvaltningsloven.

…

Det fremgår af servicelovens § 166, at kommunalbestyrelsens afgørel-

ser efter serviceloven kan indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i

kapitel 10 i retssikkerhedsloven, medmindre andet er fastsat i servicelo-

ven eller i retssikkerhedsloven.

…

Side 4 | 15

Ankestyrelsen har i principafgørelse nr. 60-14 fastslået, at lederens af-

gørelse om optagelse på eller om udskrivning fra ophold på et forsorgs-

hjem ikke kan påklages til Ankestyrelsen, da der ikke er hjemmel hertil i

serviceloven. Borgerne har således på nuværende tidspunkt ikke ad-

gang til at klage over boformslederens afgørelser om optagelse på hver-

ken krisecentre eller forsorgshjem m.v.

2.12.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser

…

Det er Børne- og Socialministeriets vurdering, at borgerens mulighed for

at henvende sig direkte til boformen er meget væsentlig i forhold til mål-

gruppen for servicelovens §§ 109 og 110, da der her er tale om en sær-

ligt sårbar målgruppe, der har et akut behov for midlertidigt ophold i en

boform. Det er således afgørende for indsatsen i forhold til målgruppen,

at borgerne kan henvende sig direkte til boformen og søge om opta-

gelse. Det er endvidere ministeriets vurdering, at borgerens retssikker-

hed styrkes ved indførelsen af en klageadgang til Ankestyrelsen. Det in-

debærer, at det klagesystem, som allerede kendes fra kommunale afgø-

relser, også vil være gældende for boformslederens afgørelser om opta-

gelse og udskrivning.

Det er på den baggrund ministeriets vurdering, at hensynet til borgerens

akutte behov tilgodeses bedst ved, at boformslederen har kompetence

til at træffe afgørelse om optagelse og udskrivning, og at borgerens rets-

sikkerhed styrkes gennem indførelsen af en klageadgang til Ankestyrel-

sen. Indbringelse for Ankestyrelsen skal ske i overensstemmelse med

de almindelige klageregler i kapitel 10 i retssikkerhedsloven.

2.12.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at præcisere servicelovens § 109, stk. 3, og § 110, stk. 3,

således at lederen af boformen træffer afgørelse om både optagelse og

udskrivning. Dette er en kodificering af gældende ret, som fastslået i An-

kestyrelsens principafgørelse nr. 28-14.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 11 og 12.

Det foreslås endvidere at indsætte en bestemmelse i serviceloven, hvor-

efter der gives adgang til at klage til Ankestyrelsen over boformslede-

rens afgørelse om optagelse på og udskrivning fra boformer efter ser-

vicelovens § 109, stk. 3, og § 110, stk. 3. Det foreslås derfor at ændre

servicelovens § 166, således at det ikke alene vil være kommunalbesty-

relsens afgørelser, men også boformslederens afgørelser om optagelse

Side 5 | 15

og udskrivning på boformer efter § 109, stk. 3, og § 110, stk. 3, i service-

loven, som kan indbringes for Ankestyrelsen. Det indebærer, at det kla-

gesystem, som allerede kendes fra kommunale afgørelser, også vil

være gældende for boformslederens afgørelser om optagelse og ud-

skrivning.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at give borgeren mulig-

hed for at klage til Ankestyrelsen over boformslederens afgørelser om

optagelse og udskrivning og på den måde styrke borgernes retssikker-

hed.

Forslaget indebærer, at de almindelige regler om klageadgang i retssik-

kerhedslovens kapitel 10 finder anvendelse på klager over afgørelser

om optagelse og udskrivning efter servicelovens § 109, stk. 3, og § 110,

stk. 3. Det betyder, at Ankestyrelsen kan tage stilling til de retlige

spørgsmål, der ligger til grund for boformslederens afgørelse om opta-

gelse og udskrivning, jf. retssikkerhedslovens § 69.

Det indebærer blandt andet, at lederen af boformen skal have anledning

til at genvurdere afgørelsen om afslag på optagelse eller udskrivning, in-

den Ankestyrelsen behandler klagen, og at borgeren derfor skal indgive

klagen til lederen af boformen. Bekendtgørelse nr. 1338 af 18. novem-

ber 2016 om retssikkerhed og administration på det sociale område vil

ved vedtagelse af forslaget blive ændret, således at bekendtgørelsens

regler om genvurderingsfrist m.v. også finder anvendelse for klager over

boformslederens afgørelser om optagelse og udskrivning.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 15, og § 3, nr. 2.

…

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

…

Til nr. 15

…

Med den foreslåede bestemmelse indsættes der en ny bestemmelse i

servicelovens § 166, stk. 2, hvorefter afgørelser efter servicelovens

§ 109, stk. 3, og § 110, stk. 3, der træffes af lederen af boformen, kan

Side 6 | 15

indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i retssikkerhedslovens kapitel

10.

Forslaget indfører mulighed for at klage over boformslederens afgørel-

ser efter servicelovens § 109, stk. 3, og § 110, stk. 3, om optagelse og

udskrivning af en borger på et krisecenter, der er omfattet af servicelo-

vens § 109, eller et forsorgshjem m.v., der er omfattet af servicelovens

§ 110. Også afgørelser om afslag på optagelse vil være omfattet af den

foreslåede klageadgang.

…

Det følger af retssikkerhedslovens § 69, at Ankestyrelsen kan efterprøve

retlige spørgsmål. Det vil sige, at Ankestyrelsen alene kan tage stilling til

retlige forhold. Det følger endvidere af retssikkerhedslovens § 60, stk. 3,

at afgørelser om det generelle serviceniveau, herunder hvilke tilbud og

pladser der skal være til rådighed i kommunen og takster for tilbuddene,

ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Det betyder, at Ankestyrelsen kan efterprøve retlige forhold i de ind-

bragte afgørelser om optagelse og udskrivning, herunder om borgeren

er omfattet af målgruppen for boformen, jf. servicelovens § 109, stk. 1,

og § 110, stk. 1. Det betyder også, at boformslederens afgørelser om

optagelse eller udskrivning, der er begrundet i kapacitetsmæssige for-

hold i det konkrete tilbud, som for eksempel pladsmangel, ikke kan efter-

prøves af Ankestyrelsen, da der ikke er tale om retlige forhold.

Er afgørelsen om afslag på optagelse eller om udskrivning kun delvis

begrundet i kapacitetsmæssige forhold, vil Ankestyrelsen kunne efter-

prøve de retlige spørgsmål, jf. retssikkerhedslovens § 69, i de øvrige

elementer af afgørelsen. Har boformslederen også foretaget en vurde-

ring af borgerens konkrete behov for hjælp efter serviceloven, vil bo-

formslederens vurdering således kunne indbringes for Ankestyrelsen af

borgeren. Dette er tilfældet i de situationer, hvor boformslederen i for-

længelse af afgørelsen om udskrivning af én borger begrundet i bofor-

mens kapacitetsmæssige forhold træffer afgørelse om optagelse af en

anden borger. I det tilfælde vil der være foretaget en afvejning af den

ene borgers behov for pladsen over for den anden borgers behov, og

det er denne afvejning, der udgør et retligt forhold, der kan prøves.

I de tilfælde, hvor boformslederens afgørelse om optagelse eller udskriv-

ning er begrundet i kapacitetsmæssige forhold, vil borgeren kunne hen-

vende sig til øvrige tilbud eller til kommunalbestyrelsen, som har det

overordnede ansvar for forsyningsforpligtelsen, jf. servicelovens § 4,

stk. 1.

Side 7 | 15

…

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.12.3 i de almindelige bemærkninger.”

2.1.2. Ny lov om ændring af bl.a. servicelovens §§ 110 og 166

Social- og boligministeren fremsatte den 15. marts 2023 et lovforslag om æn-

dring af bl.a. servicelovens §§ 110 og 166 (lovforslag nr. L 64 af 15. marts

2023 om ændring af lov om social service m.v.). Lovforslaget blev vedtaget i

Folketinget som lov nr. 64 af 4. maj 2023 om ændring af lov om social service

m.v., og ændringerne af servicelovens §§ 110 og 166 træder i kraft den 1. ok-

tober 2023.

Lovforslaget omhandler bl.a. en omlægning af indsatsen mod hjemløshed og

indeholder bl.a. en præcisering af målgruppen for § 110-tilbud, en beskrivelse

af formålet med § 110-tilbud og en mulighed for, at kommunalbestyrelsen un-

der en række angivne betingelser kan udskrive borgeren fra en § 110, stk. 1-

boform. Lovforslaget indeholder også en ændring af den nugældende § 166,

stk. 2, om klageadgang til Ankestyrelsen, hvorefter det også vil være muligt

at påklage en afgørelse om udskrivning truffet af kommunalbestyrelsen til An-

kestyrelsen.

Spørgsmålet om, hvorvidt der i tilfælde af bortvisning kan klages til Ankesty-

relsen i medfør af serviceloven, er ikke nærmere omtalt i lovforslaget.

2.2. Botilbudsvejledningen

I vejledning nr. 9031 af 14. januar 2021 om botilbud m.v. til voksne fremgår

bl.a. følgende om servicelovens § 110:

”Optagelse, afvisning og bortvisning

190.

Optagelse i en boform efter servicelovens § 110 kan ske ved di-

rekte personlig henvendelse – det såkaldte selvmøderprincip – eller ved

henvisning fra offentlige myndigheder eller forvaltningsgrene, herunder

også andre tilsvarende boformer, selvom de ligger uden for kommunens

eller regionens geografiske område. Henvisning bør i så fald ske efter

forudgående kontakt til boformen.

Personer, der er husvilde, jf. målgruppen for servicelovens § 80, vil sæd-

vanligvis ikke opfylde betingelserne for optagelse i forsorgshjem. Kom-

mer anmodningen om optagelse i boformen fra en kommune i forbin-

delse med en borgers ansøgning om midlertidigt husly efter § 80, be-

mærkes det, at denne mulighed bør anvendes som en absolut nødløs-

ning for en kortere periode, og der bør hurtigst muligt tilbydes anden

form for indkvartering.

Side 8 | 15

Det er generelt en forudsætning, at andre hjælpemuligheder skal være

udtømt forud for et egentligt ophold i en boform.

Det er under alle omstændigheder lederen af boformen, der træffer af-

gørelse, om optagelse eller udskrivning af § 110-boformen.

…

I forbindelse med indskrivningen skal beboeren orienteres om rettighe-

der og pligter under opholdet på boformen, herunder også reglerne for

egenbetaling m.v. Beboeren skal samtykke til vilkårene og kan samtidig

give samtykke til udveksling af oplysninger med andre myndigheder. Be-

boere, der trods gentagne påmindelser fortsat tilsidesætter henstilling og

bestemmelser for opholdet, kan henvises til anden § 110-boform, og i

ekstreme situationer, f.eks. vold, bortvises.

Klageadgang

Serviceloven:

…

191.

Afgørelser om optagelse eller udskrivning fra en § 110-boform, som

træffes af lederen af boformen, jf. servicelovens § 110, stk. 3, kan påkla-

ges til Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 10 i retssikkerhedsloven.

Det betyder, at Ankestyrelsen kan tage stilling til de retlige spørgsmål,

der ligger til grund for boformslederens afgørelse om optagelse og ud-

skrivning, jf. retssikkerhedslovens § 69. Det bemærkes, at en bortvisning

er en udskrivning og kan derfor efter samme regler påklages til Ankesty-

relsen.

Det er kun den person, som afgørelsen vedrører, der kan indgive klage.

Fristen for at indgive klage er 4 uger efter, at borgeren har modtaget af-

gørelse om enten optagelse eller udskrivning. Klageadgangen indebæ-

rer blandt andet, at lederen af § 110-boformen skal have anledning til at

genvurdere afgørelsen om afslag på optagelse eller udskrivning, inden

Ankestyrelsen behandler klagen, og at borgeren derfor skal indgive kla-

gen til lederen af boformen. Såfremt boformslederen ikke kan give kla-

geren medhold, sendes klagen med begrundelse for afgørelsen og gen-

vurderingen videre til Ankestyrelsen. Ankestyrelsen har i den forbindelse

mulighed for at give afgørelsen opsættende virkning.”

Side 9 | 15

3. Ankestyrelsens bemærkninger til sagen

Ankestyrelsen har i en udtalelse af 11. august 2022 anført, at Ankestyrelsen

har ændret retsopfattelse i forhold til det, som er anført i botilbudsvejlednin-

gen, hvori det er anført, at det ”bemærkes, at en bortvisning er en udskrivning

og kan derfor efter samme regler påklages til Ankestyrelsen”.

Det er således Ankestyrelsens opfattelse, at det ikke er muligt at klage til sty-

relsen over lederen af boformens afgørelse om bortvisning, der er begrundet

i anstaltsforhold, herunder overtrædelse af stedets ordensregler.

Det skyldes, at klageadgangen efter servicelovens § 166, stk. 2, alene omfat-

ter afgørelser, der er truffet efter servicelovens § 110, stk. 3, og dette er efter

Ankestyrelsens opfattelse ikke tilfældet for en afgørelse om bortvisning, der

er begrundet i anstaltsforholdet.

Ankestyrelsen har i den forbindelse henvist til forarbejderne til lov nr. 660 af

8. juni 2017 om ændring af bl.a. serviceloven, hvori det bl.a. er anført, at ”Bo-

formslederens afgørelse om optagelse i og udskrivning fra boformer efter

§ 109, stk. 3, og § 110, stk. 3, indeholder en vurdering af, om borgeren er i

målgruppen for hjælp efter § 109, stk. 1, og § 110, stk. 1”.

Det er Ankestyrelsens opfattelse, at der – når der bliver truffet afgørelse om

bortvisning på grund af, at borgeren ikke har overholdt boformens ordensreg-

ler – isoleret set ikke vil være tale om en vurdering af, om borgeren er i mål-

gruppen for hjælp. Denne opfattelse bygger på, at overtrædelse af anstalts-

anordninger handler om, at borgeren har overtrådt de regler, der skal under-

støtte, at institutionen kan fungere efter formålet. Det er altså institutionens

formål, der kan siges at være i centrum for bortvisningsvurderingen. Hvis

spørgsmålet derimod er, om beboerens formål med (behov for) opholdet kan

opnås (spørgsmål om optagelse) eller er opnået (spørgsmål om udskrivning),

vil det efter Ankestyrelsens opfattelse tale for, at der er tale om en målgrup-

pevurdering.

I sin udtalelse har Ankestyrelsen henvist til følgende, der var anført i den eks-

trakt, der blev forelagt de beskikkede medlemmer ved Ankestyrelsens be-

handling af

principmeddelelse 3-22,

hvori A’s sag indgår:

”Hvis der anlægges denne skelnen mellem ’udskrivning’ og ’bortvisning’,

fører det imidlertid til, at der ikke er klageadgang til Ankestyrelsen. Det

er selvsagt indgribende for en borger at blive bortvist fra sit opholdssted,

og det derfor kan forekomme uhensigtsmæssigt, at der ikke er klagead-

gang. Det kan desuden set udefra forekomme svært forklarligt og mulig-

vis tilfældigt, at visse former for udskrivning kan behandles af Ankesty-

relsen, mens andre ikke kan. Dette vil i særlig grad gøre sig gældende,

Side 10 | 15

hvor institutionen så at sige kan vælge, hvilket hjemmelsgrundlag den vil

benytte. Disse betragtninger ændrer dog ikke på, at servicelovens kon-

struktion, herunder forarbejderne om målgruppevurderingen, efter Anke-

styrelsens opfattelse er udtryk for, at loven ikke omfatter bortvisning.”

4. SAND – De hjemløses Landsorganisations bemærkninger

til sagen

SAND – De hjemløses Landsorganisation har i sin klage på vegne af A anført

bl.a., at

principmeddelelse 3-22

fjerner al retssikkerhed på hjemløseområdet i

de tilfælde, hvor en borger bliver smidt ud eller bortvist fra et forsorgshjem.

SAND har desuden anført, at forsorgshjemmene efter principmeddelelsen

kan skrive sig ud af en klageadgang til Ankestyrelsen i alle sager, da mange

forhold kan henføres under husordenen.

Endvidere har SAND anført, at det er uhensigtsmæssigt, at vejledningen på

området ikke er i overensstemmelse med

principmeddelelse 3-22,

hvilket gør

det særligt vanskeligt for borgerne at vide, hvad der gælder.

5. Min vurdering

Efter serviceloven § 110, stk. 3, træffer lederen af en boform afgørelse om

optagelse og udskrivning, og efter samme bestemmelses stk. 5 skal bofor-

men så vidt muligt inden udskrivning fra boformen, eller dog senest 3 hver-

dage herefter, give en orientering herom til kommunalbestyrelsen.

Afgørelser efter § 110, stk. 3, kan efter servicelovens § 166, stk. 2, indbringes

for Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og admini-

stration på det sociale område.

Det grundlæggende spørgsmål i sagen er, om en afgørelse om bortvisning af

en borger fra en boform på baggrund af overtrædelse af ordensregler for bo-

formen er en ”udskrivning” i servicelovens § 110, stk. 3’s forstand med den

virkning, at en sådan afgørelse er omfattet af klageadgangen til Ankestyrel-

sen efter bestemmelsen i servicelovens § 166, stk. 2.

Efter min opfattelse udtrykker ordet ”udskrivning” sprogligt det forhold eller

den beslutning, at en borger ikke længere skal opholde sig på boformen,

uanset af hvilken grund borgeren udskrives, og uanset hvilket retsgrundlag

udskrivningen sker efter. Efter en naturlig sproglig fortolkning af bestemmel-

sen var afgørelsen om at bortvise A som følge af brud på boformens ordens-

regler således en afgørelse om ”udskrivning” af ham.

Side 11 | 15

Spørgsmålet er derfor, om det følger af forarbejderne til servicelovens § 110,

stk. 3, at denne bestemmelse skal fortolkes indskrænkende.

Til støtte for, at der ikke er klageadgang i en sag som den foreliggende,

har Ankestyrelsen henvist til, at det følger af forarbejderne til servicelovens

§ 110, stk. 3, at boformslederens afgørelse om optagelse og udskrivning fra

boformer efter bestemmelsen indeholder en vurdering af, om borgeren er i

målgruppen for hjælp efter lovens § 110, stk. 1.

Efter min opfattelse kan dette ikke føre til en afgrænsning af servicelovens

§ 110, stk. 3, der indebærer, at kun afgørelser, der bygger på en målgruppe-

vurdering, kan påklages efter lovens § 166. Det afsnit i forarbejderne, som

Ankestyrelsen har henvist til, findes således ikke i beskrivelsen af formålet

med den nye bestemmelse i servicelovens § 110, stk. 3, men i bemærknin-

gernes afsnit 2.11.2 om (da-)gældende ret, og det angives ikke i den forbin-

delse, at der skulle være tale om en udtømmende beskrivelse af, hvad en le-

der af en boform kan inddrage i forbindelse med en vurdering af, om en bor-

ger skal udskrives.

Ifølge bemærkningernes afsnit 2.12.3 er formålet med servicelovens § 166,

stk. 2, smh. med § 110, stk. 3, bl.a. at give borgeren mulighed for at klage til

Ankestyrelsen over boformslederens afgørelser om optagelse og udskrivning

for på den måde at styrke borgernes retssikkerhed. Dette formål taler efter

min opfattelse ikke for en indskrænkende fortolkning af bestemmelserne.

Det anføres videre i lovbemærkningerne, at dette indebærer, at ”Ankestyrel-

sen kan tage stilling til de retlige spørgsmål, der ligger til grund for boformsle-

derens afgørelse om optagelse og udskrivning, jf. retssikkerhedslovens § 69”.

Det anføres ikke i forarbejderne, at der herved alene sigtes til de særlige for-

mer for retlige spørgsmål, der angår spørgsmålet om, hvorvidt beboeren har

behov for hjælp efter serviceloven. Tværtimod anføres det i samme lov-

forslags bemærkninger til § 166, at ”Ankestyrelsen kan efterprøve retlige for-

hold i de indbragte afgørelser om optagelse og udskrivning,

herunder

om bor-

geren er omfattet af målgruppen for boformen” [min fremhævning].

Endvidere indeholder forarbejderne forskellige eksempler på, hvad Ankesty-

relsen ikke vil kunne efterprøve efter retssikkerhedslovens § 69 under en kla-

gesag vedrørende udskrivning fra en boform, og det anføres i den forbin-

delse, at ”boformslederens afgørelser om optagelse eller udskrivning, der er

begrundet i kapacitetsmæssige forhold i det konkrete tilbud, som for eksem-

pel pladsmangel, ikke kan efterprøves af Ankestyrelsen,

da der ikke er tale

om retlige forhold”.

Det anføres også, at hvor en afgørelse om afslag på opta-

gelse eller om udskrivning delvist er begrundet i kapacitetsmæssige forhold,

Side 12 | 15

”vil Ankestyrelsen kunne efterprøve

de retlige spørgsmål,

jf. retssikkerhedslo-

vens § 69, i de øvrige elementer af afgørelsen” [begge steder fremhævet af

mig].

Disse eksempler må efter min opfattelse bygge på en forudsætning om, at

grænserne for, hvilke forhold der kan indgå i en prøvelse efter § 166, jf.

§ 110, stk. 3, af lovligheden af en udskrivning, må fastlægges efter de gene-

relle regler i retssikkerhedslovens § 69, og at klageadgangen således ikke er

begrænset til afgørelser, der går på, om borgeren er omfattet af målgruppen

for boformen.

Som anført ovenfor optræder udtrykket ”udskrivning” i servicelovens § 110

ikke alene i bestemmelsens stk. 3, men også i bestemmelsens stk. 5, om en

boforms pligt til at oplyse om ”udskrivning” af en beboer.

Det er i relation til sidstnævnte bestemmelse i flere publikationer fra Ankesty-

relsen, Socialstyrelsen og ressortministeriet – som jeg forstår bygger på op-

lysninger indsamlet fra kommunerne og de enkelte institutioners indberetnin-

ger – lagt til grund, at udtrykket udskrivning omfatter tilfælde, hvor beboeren

bortvises fra den pågældende boform, og at bortvisning i forhold til denne be-

stemmelse således må anses for en blandt flere udskrivningsmåder. Eksem-

pelvis anføres i Socialstyrelsens ”Faglige anbefalinger til § 110-boformernes

samarbejde med kommunernes myndighedsområder” (2020), side 27, føl-

gende:

” (…) Når en borger udskrives fra § 110-boformen er det oftest planlagt

og i overensstemmelse med enten en handleplan eller efter aftale med

borgeren. I 2015 skete 53 pct. af de i alt 10.522 udskrivninger planlagt,

mens de ikke-planlagte udskrivninger udgjorde 17 pct., hvoraf 6 pct. var

bortvisninger. De resterende udskrivninger skyldtes udeblivelse eller ’an-

det’ (Ankestyrelsen, 2015).”

Se også rapporten ”Kvindekrisecenter- og forsorgshjemsrådet, Analyse af

reglerne for ophold på forsorgshjem og kvindekrisecentre samt kommuner-

nes praksis og styringsmuligheder” (2015) fra det daværende Ministeriet for

Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold, s. 28-29, samt Ankestyrel-

sens årsstatistikker over brugere af botilbud efter servicelovens §110, f.eks.

årsstatistik for 2015, s. 13. I begge publikationer medtages bortvisninger som

en af flere former for ”udskrivning”.

Det må efter min opfattelse have formodningen imod sig, at § 110, stk. 3, skal

fortolkes på en måde, der indebærer, at udtrykket ”udskrivning” i § 110 vil

have et forskelligt meningsindhold i bestemmelsens forskellige stykker.

Side 13 | 15

På den anførte baggrund omfatter begrebet ”udskrivning” i servicelovens §

110, stk. 3, efter min opfattelse afgørelser om at bortvise en person fra en bo-

form som følge af, at beboeren vurderes at have overtrådt boformens ordens-

regler. Af samme grund mener jeg ikke, at Ankestyrelsen havde grundlag for

at afvise at behandle A’s klage over bortvisningen.

På den baggrund har jeg i dag henstillet, at Ankestyrelsen genoptager be-

handlingen af A’s sag og overvejer sin

principmeddelelse 3-22

i lyset af min

udtalelse. Jeg har bedt Ankestyrelsen om at underrette mig om det videre for-

løb i sagen, herunder resultatet af sin overvejelse i forhold til principmedde-

lelse 3-22.

Jeg foretager mig herefter ikke mere i sagen.

Sagen vil i anonymiseret form blive omtalt i en nyhed på min hjemmeside.

Med venlig hilsen

Side 14 | 15

Kopi til:

Ankestyrelsen

Social-, Bolig- og Ældreministeriet

Side 15 | 15