Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
2764284_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 7026
Doknr.
753710
Dato
11-10-2023
Folketingets Socialudvalg har d. 13. september 2023 stillet følgende spørgsmål
nr. 402 og 403 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Katrine Daugaard (LA).
Spørgsmål nr. 402:
Vil ministeren redegøre for, om ministeren er opmærksom på, at den klageret
over udskrivninger og bortvisninger fra boformer efter servicelovens § 110, som
blev indført i lov om socialservice i 2018, reelt er sat ud af kraft, fordi
Ankestyrelsen med principmeddelelse 3-22 gør det klart, at man ikke vil eller
kan omgøre boformernes eller kommunernes faglige vurderinger vedrørende
udskrivninger fra § 110-boformer?
Svar på spørgsmål nr. 402:
Siden spørger har rejst spørgsmålene, har Ombudsmanden d. 18. september
2023 på baggrund af en konkret klage henstillet til, at Ankestyrelsen overvejer
sin principmeddelelse 3-22. Ombudsmandens udtalelsen i anonymiseret form
er vedlagt som bilag 1.
Jeg har på den baggrund indhentet bidrag til besvarelsen fra Ankestyrelsen,
som har svaret følgende:
”Det følger af servicelovens §
110, stk. 3, at lederen af en boform efter § 110
træffer afgørelse om indskrivning og udskrivning.
Ankestyrelsen har i principmeddelelse 3-22 fastslået, at det er fast antaget, at
driftsherren af et tilbud kan fastsætte generelle regler, som er nødvendige for,
at institutionen kan fungere ud fra formålet hermed (ordensregler/
anstaltsanordninger). Det fremgår videre af principmeddelelsen, at det er fast
antaget, at hvis ordensreglerne ikke overholdes, kan der efter
omstændighederne
og uden særskilt lovhjemmel
ske bortvisning. Det
fremgår endelig, at der for sådanne afgørelser ikke er etableret nogen
klageadgang. Hvis lederen af en boform træffer afgørelse om bortvisning, kan
denne afgørelse således ikke påklages til Ankestyrelsen. Ankestyrelsen kan
således alene tage stilling til lederens afgørelse om at udskrive en borger
begrundet i, at borgeren ikke (længere) er i målgruppen for ophold på
boformen.
Folketingets Ombudsmand har i en udtalelse af 18. september 2023 imidlertid
udtalt, at han ikke er enig i denne retsopfattelse. Ombudsmanden har derfor
1
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 402: Spm., om ministeren er opmærksom på, at den klageret over udskrivninger og bortvisninger fra boformer efter servicelovens § 110, som blev indført i lov om socialservice i 2018, reelt er sat ud af kraft
2764284_0002.png
henstillet til, at Ankestyrelsen genoptager den konkrete sag og genovervejer
principmeddelelse 3-22.
Ankestyrelsen tager naturligvis ombudsmandens udtalelse til efterretning og vil
derfor genoptage den konkrete sag og tage skridt til at få principmeddelelsen
ophævet”.
Jeg noterer mig i forlængelse heraf, at Ankestyrelsen den 27. september 2023
har kasseret principmeddelelsen.
Jeg mener, at der er væsensforskel på en udskrivning og en bortvisning.
En boformsleder skal kunne udskrive en borger fra § 110-boformer, hvor
afgørelsen herom kan og skal kunne påklages til Ankestyrelsen som anført i
servicelovens § 166 stk. 2.
En boformsleder kan endvidere fastsætte generelle regler, som er nødvendige
for, at botilbuddet kan fungere ud fra formålet hermed, i form af ordensregler
eller anstaltsanordninger. Beboere, der trods gentagne påmindelser fortsat
tilsidesætter henstilling og bestemmelser for opholdet, kan henvises til anden
boform, og i ekstreme situationer, f.eks. vold, bortvises.
Her mener jeg, at
boformslederen entydigt skal have mulighed for at varetage og sikre personalet
samt de øvrige beboeres sikkerhed ved at bortvise en borger som en
konsekvens af borgerens adfærd. I disse tilfælde mener jeg ikke, at denne
afgørelse bør kunne påklages til Ankestyrelsen, og jeg vil derfor tage initiativ til
at ændre reglerne i overensstemmelse hermed.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
Bilag:
Bilag 1 - Ombudsmandens Udtalelse sag nr. 22/02593
2