Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
Folketingets Socialudvalg
Sagsnr.
2023 - 6891
Doknr.
755786
Dato
05-10-2023
Folketingets Socialudvalg har d. 8. september 2023 stillet følgende spørgsmål
nr. 401 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Katrine Daugaard (LA).
Spørgsmål nr. 401:
”Det fremgår af Ankestyrelsens publikation ”Ankestyrelsen –
mere end en kla-
gemyndighed”,
at “vi er også godt på vej mod vores overordnede mål om en
sagsbehandlingstid på 3 måneder” –
i både 2021 og 2023. Vil ministeren rede-
gøre for, hvorfor Ankestyrelsen i denne årrække ikke har formået at nedbringe
sagsbehandlingstiden, samt om ministeren mener, at dette burde have været
muligt inden for Ankestyrelsens bevillingsramme? Hvis dette ikke er tilfældet,
vil ministeren da redegøre for, hvad er der står i vejen for en nedbringelse af
sagsbehandlingstiden?”
Svar:
Ankestyrelsen varetager en central opgave i Danmark i forhold til at sikre bor-
gernes retssikkerhed, og jeg er meget optaget af, at borgerne ikke skal vente
længere end højst nødvendigt på afgørelser i deres klagesager. Det er derfor
vigtigt for mig, at Ankestyrelsen har fokus på de borgerrettede sagsbehand-
lingstider. Det er også derfor, at vi fra politisk hold har fastsat en række frister
for Ankestyrelsens arbejde.
I 2019 afgav Rigsrevisionen en beretning, hvor Rigsrevisionen blandt andet
konstaterede, at målsætningen om en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på
højst 13 uger for klagesager på social- og beskæftigelsesområdet ikke var op-
nået i mere end 16 år. Der var over årene opbygget en sagspukkel på området.
Denne pukkel er søgt nedbragt med en række midlertidige bevillingsløft i for-
bindelse med finanslovsaftaler, bl.a. i 2019.
Rigsrevisionen konstaterede i deres opfølgning i 2022, at Ankestyrelsen gene-
relt havde været igennem en positiv udvikling og havde nedbragt sagsbehand-
lingstiden, men endnu ikke havde nået målsætningen om en gennemsnitlig
sagsbehandlingstid på 13 uger. På daværende tidspunkt var det forventningen,
at målet ville være opfyldt i 2023.
Selvom Ankestyrelsen løbende har haft fokus på at nedbringe sagsbehand-
lingstiden på social- og beskæftigelsesområdet, så skal det ske parallelt med,
at sager med lov- eller aftalebestemte frister behandles rettidigt. Sagsbehand-
lingstiden kan derfor variere over tid for sager med politisk fastsatte mål, hvis
det er nødvendigt for at sikre overholdelse af de frister, som er fastsat ved lov
eller aftale, og som omfatter de mest komplekse sager om for eksempel