Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
2754283_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 6730
Doknr.
748536
Dato
25-09-2023
Folketingets Socialudvalg har d. 1. september 2023 stillet følgende spørgsmål
nr. 395 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DD).
Spørgsmål nr. 395:
”Vil
ministeren kommentere den fortrolige henvendelsen af 21. august 2023 om
kommunernes svigt af børn med handicap, jf. SOU alm. del - bilag 199?”
Svar:
Jeg noterer mig, at der i henvendelsen beskrives en meget stor utilfredshed
med personale og sagsforløb hos kommune og Ankestyrelsen. Jeg kender ikke
detaljerne i sagsforløbet og derfor finder jeg det rigtigst ikke at udtale mig om
indholdet i den konkrete henvendelse.
Men jeg kan generelt oplyst, at det for personer med fysisk eller psykisk
funktionsnedsættelse er kommunerne, der har ansvar for at sikre en
sammenhængende og helhedsorienteret indsats, der modsvarer den enkeltes
behov. Hertil følger det af serviceloven, at en afgørelse altid skal ske ud fra en
konkret og individuel vurdering af den enkelte borgers ressourcer og behov.
Det skal altid være en helhedsvurdering af den samlede livssituation for den
enkelte og dennes familie, der ligger til grund for både enkelte ydelser og den
samlede støtte.
Det fremgår af henvendelsen, at kommunen også har undersøgt et barns
forhold for at afdække, hvorvidt barnet har behov for særlig støtte.
Undersøgelsen, der betegnes som en børnefaglig undersøgelse, gennemføres
så vidt muligt i samarbejde med forældremyndighedsindehaveren og den unge,
der er fyldt 15 år. Undersøgelsen skal gennemføres så skånsomt, som
forholdene tillader, og må ikke være mere omfattende, end formålet tilsiger.
Undersøgelsen skal afdække både ressourcer og problemer hos barnet,
familien og netværket og skal som udgangspunkt omfatte barnets udvikling og
adfærd, familieforhold, skoleforhold, sundhedsforhold, fritidsforhold og
venskaber og andre relevante forhold. Undersøgelsen skal resultere i en
begrundet stillingtagen til, om der er grundlag for at iværksætte
foranstaltninger, og i bekræftende fald af hvilken art disse bør være.
Afsenderen nævner også i henvendelsen servicelovens § 41 om dækning af
nødvendige merudgifter. Dækning af nødvendige merudgifter gælder for
borgere, der i hjemmet forsørger børn og unge under 18 år med betydelig og
varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kroniske eller
langvarige lidelser. Det er en betingelse, at merudgifterne er en konsekvens af
den nedsatte funktionsevne og ikke kan dækkes efter andre bestemmelser i
1
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 395: Spm. om ministerens kommentar til den fortrolige henvendelsen af 21/8-23 om kommunernes svigt af børn med handicap
2754283_0002.png
serviceloven eller anden lovgivning. Behovet for dækning af merudgifter
vurderes i forhold til personer uden børn med fysisk eller psykisk
funktionsnedsættelse på samme alder og i samme livssituation.
Merudgiftsydelsen udmåles efter en konkret vurdering af de sandsynliggjorte
merudgifter for den enkelte ydelsesmodtager. I forlængelse heraf kan det
oplyses, at der i kommuneøkonomiaftalen for 2024 er enighed mellem
regeringen og KL om, at der skal ske en nytænkning af servicelovens
merudgiftsydelser, som skal bidrage til et mere enkelt og gennemsigtigt
system, øge retssikkerheden for borgerne og sænke kommunernes udgifter til
administration markant.
Er man som borger utilfreds
med sagsbehandlingen eller personale i sin
kommune, har man mulighed for at klage til borgmesteren, som er den øverst
ansvarlig for kommunens personale og tilrettelæggelsen af opgaverne i
kommunen.
Hvis man som borger ikke mener, at en kommune overholder de retningslinjer,
der gælder for sagsbehandlingen, kan man henvende sig til Ankestyrelsen.
Ankestyrelsen kan påtale sagsbehandlingsfejl i klagesager om konkrete
afgørelser samt ændre/ophæve kommunale afgørelser eller hjemsende sager,
således at kommunen skal behandle sagen igen. Ankestyrelsen kan også
stadfæste kommunale afgørelser, hvis Ankestyrelsen er enig i den kommunale
afgørelse. Hertil kan det kommunale tilsyn hos Ankestyrelsen under visse
forudsætninger tage sager op om f.eks. lovligheden af en kommunes generelle
praksis inden for et sagsområde.
Når Ankestyrelsen har truffet afgørelse, hvilket jeg kan forstå er tilfældet for
sagen i den konkrete henvendelse, er de administrative klagemuligheder
udtømte. Når mulighederne for at klage i det administrative klagesystem er
udtømte, kan man rette henvendelse til Folketingets Ombudsmand.
Ombudsmanden, og hertil også domstolene, kan vurdere, om den offentlige
forvaltning handler i overensstemmelse med god forvaltningsskik.
Ombudsmanden bestemmer imidlertid selv, om en sag skal tages op til
nærmere undersøgelse.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
2