Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
2746000_0001.png
Social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theils
talepapir
Anledning
Dato / tid
Sted
Talens varighed
Samråd om forholdene på
anbringelsessteder
31. august kl. 13
S-092
Ca. 19 min
[120 ord = ca. 1 min.]
Talens formål
Publikum og
programpunkt
Besvarelse af samrådsspørgsmål N-
R
Socialudvalget
Samrådsspørgsmål N
Vil ministrene med henvisning til Politikens artikelserie ”I samfundets
varetægt”, herunder artiklen ”Kvælertag og sexkrænkelser: Skrøbelige piger
overfaldes bag lås og slå” på Politiken.dk den 28. maj 2023, redegøre for, hvor
længe regeringen har kendt til problemerne, og i hvilket omfang socialtilsynene
har reageret i sagerne?
Samrådsspørgsmål O
Vil ministrene redegøre for, om det er en hensigtsmæssig eller holdbar løsning
at bede pigerne undgå at gå med eksempelvis shorts eller make-up for at
undgå overgreb og dermed lægge ansvaret over på offeret, som ifølge artiklen
er rapporteret flere steder?
Samrådsspørgsmål P
Hvilke straks-initiativer vil regeringen tage i samarbejde med kommuner og
regioner, så unge anbragt på baggrund af sociale forhold ikke anbringes i
forråede miljøer sammen med unge, der er anbragt i henhold til en strafferetlig
afgørelse afsagt ved dom eller kendelse?
Samrådsspørgsmål Q
Er regeringen enig i, at der er et yderst presserende behov for at forbedre
kvaliteten i anbringelser på døgninstitutioner og opholdssteder og i højere grad
1
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 392: Spm. om talepapir fra samrådet den 31/8-23 om at forbedre kvaliteten i anbringelser på døgninstitutioner og opholdssteder
imødegå de forventninger, vi har til et børneliv med trygge omgivelser og
nærværende og stabile relationer, og hvornår vil regeringen indkalde
aftalekredsen bag Børnene Først herom?
Samrådsspørgsmål R
Vil regeringen tage initiativ til en national handlingsplan for sikrede
døgninstitutioner, som forsker i sikrede anbringelser og institutioner på
Københavns Professionshøjskole, Ann-Karina Eske Henriksen, foreslår?
Det talte ord gælder
[Hovedbudskaber]
•
Det er helt afgørende, at børn og unge kan føle sig
trygge, når de bliver anbragt på en sikret
døgninstitution, fordi de er i en skrøbelig situation.
•
Vi har allerede i dag nogle regler og rammer, der skal
sikre det. Bl.a. skal socialtilsynene godkende og føre
løbende driftstilsyn med anbringelsesstederne.
•
Kommunerne har ligeledes et ansvar i at finde det
rette anbringelsessted til barnet eller den unge med
udgangspunkt i støttebehovet og formålet med
anbringelsen. Samtidig skal kommunen følge op på
anbringelsen løbende.
•
Men jeg erkender fuldt ud, at de historier vi har set i
medierne fortæller, at vi ikke er i mål. Derfor vil jeg
også sætte fokus på området i løbet af den kommende
tid og invitere til politiske drøftelser om det.
[Indledning]
•
Tak for spørgsmålene. Der er stillet så mange
spørgsmål, så dette bliver en lang besvarelse.
•
Først og fremmest vil jeg sige, at jeg har det på helt
samme måde, når jeg læser artiklerne og ift. det med
kendskab til problemerne, så har jeg primært
kendskab til de omtalte problemer fra aviserne.
•
Men hvis du spørger til, hvor længe har jeg vidst, at
man blander forskellige målgrupper sammen på
anbringelsesområdet, så kan jeg ikke huske et
tidspunkt, jeg ikke har vidst det. Jeg ved ikke, om jeg
2
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 392: Spm. om talepapir fra samrådet den 31/8-23 om at forbedre kvaliteten i anbringelser på døgninstitutioner og opholdssteder
2746000_0003.png
har været 8 eller 10 eller 14 år gammel
–
jeg kommer
selv fra en familie, hvor der er én, der har været
anbragt som barn og dvs. at sammenblandingen af
målgrupper, det har fandtes i meget lang tid.
•
Og det har været drøftet utallige gange, hvordan man
lægger de snitflader bedst. Nogle af de værste
eksempler vi har set, på nogle af de steder, hvor det er
gået galt
–
også nogle af de steder, som er blevet
lukket - der har det været fordi, at man har blandet
nogle målgrupper sammen.
•
Så bare for at sige, at det her har en lang historik. Og
jeg tror, at vi skal give den et vrid mere, bare for at
sige det direkte. Og vi skal gøre det i indeværende
politiske sæson.
[Redegørelse for kendskab til problemerne og
socialtilsynets reaktion
–
spm. N]
•
Jeg mener, at det i forbindelse med besvarelsen er
vigtigt at træde et skridt tilbage og definere
socialtilsynets rolle. Det vil jeg gøre for at gøre
ansvarsdelingen mellem ministeriet og socialtilsynene
helt klar. Og ift. hvis man går over overvejer, hvad det
er man godt kunne tænke sig, der skulle ske. Så er det
ret væsentligt at have den oppe under neglene.
•
Socialtilsynene er indført for at sikre, at opgaven med
at godkende og føre tilsyn med tilbud på
socialområdet varetages på en systematisk, ensartet,
uvildig og faglig kompetent måde.
Det er setup’et og
baggrunden for, at man har lavet socialtilsynet.
•
Socialtilsynet er ikke et statsligt tilsyn. Det er også
rigtigt vigtigt at have med. Det er et mellemkommunalt
tilsyn. Det betyder, at jeg som minister
ikke
har
beføjelse til at give socialtilsynet instrukser. Det ville
være noget andet, hvis det var et statsligt tilsyn, så
3
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 392: Spm. om talepapir fra samrådet den 31/8-23 om at forbedre kvaliteten i anbringelser på døgninstitutioner og opholdssteder
ville en minister have mere direkte adgang til at give
instrukser. Folketinget har vedtaget de nærmere regler
for socialtilsynene Det er dér Folketinget har en rolle at
spille, bare så vi får skilt tingene ad. Der er i en
bekendtgørelse fastsat en kvalitetsmodel, som ligger
til grund for godkendelse og tilsyn med tilbuddene.
•
Som lovgivere har vi altså sat rammen for
socialtilsynet som et uvildigt og professionelt fagligt
tilsyn med tilbud til udsatte borgere. Dette skal sikre, at
tilbuddene har den fornødne kvalitet.
•
Herudover fører kommunerne et personrettet tilsyn.
For anbragte børn og unge indebærer det
personrettede tilsyn, at den anbringende kommune
mindst 2 gange om året skal følge op på den
iværksatte hjælp. Her skal kommunen vurdere, om
hjælpen fortsat opfylder behovet hos barnet eller den
unge, og om barnet eller den unge trives og udvikler
sig positivt. Det lader jeg bare lidt stå, når man har
læst artiklerne i aviserne. For det er ikke fordi, det ikke
er defineret, hvem der på forskellig vis burde have
fanget nogle ting. Det synes jeg egentlig er ret klart.
•
Som minister har jeg derfor ikke den konkrete viden
om tilsynet med tilbud efter serviceloven, herunder de
sikrede døgninstitutioner.
•
Til brug for min besvarelse af samrådsspørgsmålet har
ministeriet derfor indhentet oplysninger fra Socialtilsyn
Øst, der siden 1. juli 2022 har varetaget en
specialistfunktion ift. at føre tilsyn med alle de sikrede
døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger.
•
Jeg har ikke et fuldt dækkende billede af de enkelte
sager, som Politiken har beskrevet, og i hvilken
udstrækning de er indgået i socialtilsynets konkrete
tilsyn. Derfor vil jeg forholde mig til problemstillingerne
på et lille smule mere generelt niveau i
4
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 392: Spm. om talepapir fra samrådet den 31/8-23 om at forbedre kvaliteten i anbringelser på døgninstitutioner og opholdssteder
2746000_0005.png
overensstemmelse med de oplysninger, ministeriet har
modtaget fra socialtilsynet.
•
Ministeriet har bedt socialtilsynet om at redegøre for
tilsynet med de sikrede institutioner inden for
temaerne om målgrupper, metoder og resultater samt
sundhed og trivsel. Disse temaer hænger især
sammen med de problemstillinger, der er beskrevet i
Politikens artikel. Det gælder både vold, overgreb og
udfordringer i forhold til sammenblanding af socialt og
retligt anbragte børn og unge. Besvarelsen vil derfor
fokusere på dette.
•
Socialtilsyn Øst har i juni oplyst, at tilsynet siden 1. juli
2022 har foretaget 4 tilsynsbesøg på hver af de
sikrede døgninstitutioner, der er nævnt ved navn i
artiklen, og at der for to af institutionerne både er tale
om anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg.
•
I forhold til temaet om målgrupper
har socialtilsynet
oplyst, at tilsynet har haft fokus på at indgå i dialog
med de sikrede døgninstitutioner om relevant
visitation. Det vil sige, hvordan de sikrede
døgninstitutioner er med til at sikre, at kommunerne
visiterer børn og unge, der passer til den pågældende
døgninstitution.
•
Socialtilsynet har også haft fokus på at indgå i dialog
med de sikrede døgninstitutioner om, at målgruppen
på de sikrede afdelinger ikke består af børn og unge,
der er i målgruppen for tilbuddenes særligt sikrede
afdelinger. Det kan f.eks. være børn og unge med en
særlig voldelig adfærd, hvor anbringelse på en
almindelig sikret afdeling ikke er tilstrækkelig.
•
Mere generelt har socialtilsynet flere steder
konstateret, at de sikrede døgninstitutioner har en
bred og differentieret målgruppe. Socialtilsynet
konstaterer i deres redegørelse, at sammensætningen
5
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 392: Spm. om talepapir fra samrådet den 31/8-23 om at forbedre kvaliteten i anbringelser på døgninstitutioner og opholdssteder
af målgruppen kan være forbundet med en række
problemstillinger. Det handler bl.a. om, at personalets
muligheder for at gribe ind over for de anbragte børn
og unge kan være forskellige for socialt og retligt
anbragte børn og unge.
•
Jeg skal i den sammenhæng understrege, at
socialtilsynet foruden at tale med tilbuddets personale
og ledelse taler med de anbragte børn og unge, bl.a.
gennem interviews.
•
Det er afgørende selvfølgelig at høre de anbragte børn
og unge for at kunne vurdere kvaliteten af
anbringelsesstedet. Det er også afgørende for at sikre,
at man får børnene og de unges perspektiv på den
indsats, de modtager.
•
I forhold til temaet om sundhed og trivsel
har
socialtilsynet oplyst, at de i deres tilsynsbesøg har haft
fokus på, hvordan de sikrede døgninstitutioner
forebygger og håndterer magtanvendelser over for de
anbragte børn og unge. De har samtidig haft fokus på,
hvordan døgninstitutionerne forebygger vold og
overgreb.
•
Socialtilsynet har i sin dialog med institutionerne også
fokuseret på, om tilbuddet politianmelder vold, trusler
og overgreb begået af børnene eller de unge.
•
I Politikens artikel beskrives det endvidere,
at
socialtilsynet har modtaget whistleblower-
henvendelser for så vidt angår restriktioner om de
unges påklædning og udseende i øvrigt. Ministeriet
har derfor bedt socialtilsynet om at redegøre for,
hvordan disse whistleblower-henvendelser er blevet
håndteret.
6
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 392: Spm. om talepapir fra samrådet den 31/8-23 om at forbedre kvaliteten i anbringelser på døgninstitutioner og opholdssteder
•
Socialtilsynet har oplyst, at de omtalte henvendelser er
blevet behandlet i forbindelse med tilsynsbesøg på
den pågældende sikrede døgninstitution. Her har
socialtilsynet talt med døgninstitutionerne om regler
om påklædning og fremtoning. Socialtilsynet har også
oplyst, at institutionens regler efterfølgende er blevet
lempet en smule.
•
Socialtilsynet har også drøftet restriktioner i forhold til
påklædning, fremtoning og opførsel med andre
sikrede døgninstitutioner end den institution, som
whistleblower-henvendelserne handler om. Det skal
understøtte, at tilbuddene har fokus på de anbragte
børn og unges selvbestemmelsesret.
•
[Hensigtsmæssigheden ved at lægge ansvaret på
offeret
–
spm. O]
Næste spørgsmål. Jeg vil starte
med at slå fast, vi som samfund har et klart ansvar,
når vi anbringer børn og unge uden for hjemmet. Vi
skal sikre dem trygge rammer og de bedst mulige
betingelser for at udvikle sig og trives.
•
Og det tror jeg godt vi kan slå fast ikke er tilfældet,
hvis de historier i Politiken har noget på sig, og det tror
jeg de har.
•
Det gør jo selvfølgelig også, at det er komplet
uacceptabelt, når vi hører om, at piger bliver udsat for
krænkelser på deres anbringelsessted. Det er deres
hjem og skal være deres trygge base. Det gør mig
rasende at høre om de forhold, de er anbragt under.
•
Anbringelsesstederne har et klart ansvar for at sikre
alle anbragte børn og unges sikkerhed, tryghed og
omsorg. Det gælder både for enge og piger, og det
gælder uanset anbringelsesårsag.
7
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 392: Spm. om talepapir fra samrådet den 31/8-23 om at forbedre kvaliteten i anbringelser på døgninstitutioner og opholdssteder
•
Men som jeg ser det, er det helt åbenlyst
ikke
en
holdbar løsning at bestemme, hvilket tøj pigerne på
institutionerne må have på. Mest af alt, fordi jeg synes
det lyder lidt som om, at det så skulle være pigernes
ansvar. Jeg bliver i hvert fald bekymret for, at det
bliver pigernes ansvar at undgå overgreb ved ikke at
klæde sig udfordrende. Den synes jeg, vi har hørt før.
•
Omvendt vil jeg også sige, at det er en del af
opdragelsen at lære, hvordan man fremtoner. Dvs. der
er der også en balance mellem, at der er en
pædagogik, der handler om, at det ikke gør noget, at
man lærer, at man ikke skal have nattøj på i skole og
at det er en god idé, at man til gengæld skal have
nattøj på, når man skal i seng.
•
Selvfølgelig er det en del af pædagogikken, at man
skal forholde sig til tøj. Men det er ikke så
hensigtsmæssigt, hvis man pålægger ofret ansvaret
for det overgreb, der er blevet begået med henvisning
til for korte nederdele eller bluser.
•
Det rejser i øvrigt væsentlige spørgsmål om børns og
unges grundlæggende rettigheder.
•
Jeg køber ikke argumentet om, at man skal klæde sig
anerledes for at sikre ro og orden. Det er ikke det, det
handler om.
[Straks-initiativer ift. anbringelser på baggrund af
sociale forhold og anbringelser pba. Domsafsigelse
–
Spm. P
•
I spørgsmål 3 vil jeg slå fast, at jeg anerkender de
udfordringer, det kan skabe, når børn og unge med
vidt forskellige årsager til anbringelse placeres på de
samme døgninstitutioner. Altså helt fundamentalt, er
det et problem.
8
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 392: Spm. om talepapir fra samrådet den 31/8-23 om at forbedre kvaliteten i anbringelser på døgninstitutioner og opholdssteder
•
Det er vigtigt at huske, at der altid er en årsag til, at
børn og unge bliver anbragt på en sikret
døgninstitution. Det sker KUN, hvis de har behov for at
bo et sted med de rammer, som en sikret
døgninstitution kan tilbyde. Dem, der er der uden dom,
på en sikret døgninstitution, er der fordi, at de har
behov for den sikrede ramme. Et tilfældigt eksempel er
fra vores forhandlinger, vi havde for nogle år tilbage.
Det kan eksempelvis være, hvis man er meget
selvskadende og har brug for de rammer, der er på de
sikrede institutioner. Bare for at komme med et
eksempel, hvor det ikke er domfældelse, der er årsag.
•
Jeg er dog også opmærksom på, at området har
ændret sig i løbet af de seneste år.
•
Vores data viser, at der ikke er kommet flere
anbringelser på de sikrede døgninstitutioner. Til
gengæld er der i dag flere børn og unge, der er
anbragt af sociale årsager. Der er samtidig sket en
fordobling i antallet af piger. Det ændrer selvfølgelig
på miljøerne på døgninstitutionerne. Det skal
kommunerne tage højde for, når de vælger
anbringelsessted til et barn eller en ung. Det skal man
allerede i dag. Det behøver man ikke lave nye regler
for. Det skal man allerede tage højde for i dag.
•
Kommunerne har et vigtigt ansvar, når det kommer til
at vælge det rigtige anbringelsessted. Kommunen skal
konkret vurdere, om det er til barnets eller den unges
bedste at bo netop på den institution. Her skal
kommunen altså
undersøge
forholdene på
døgninstitutionen. For eksempel kan kommunen tage
kontakt til døgninstitutionen eller besøge den. Her må
døgninstitutionen fortælle, hvis den vurderer, det vil
være uhensigtsmæssigt for et barn eller en ung at
blive anbragt netop der.
9
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 392: Spm. om talepapir fra samrådet den 31/8-23 om at forbedre kvaliteten i anbringelser på døgninstitutioner og opholdssteder
Som jeg nævnte tidligere, skal kommunen følge op på
anbringelsen. Det sker blandt andet gennem det
personrettede tilsyn.
•
Men når alt det er sagt
–
og dvs. jeg mener egentlig, at
man har et regelsæt, der burde tage højde for de her
ting, så er der et behov for at få kigget på kvaliteten af
de sikrede døgninstitutioner. Og der er også et behov
for at få kigget på målgrupperne. Dvs. vi får fundet ud
af, hvorfor er det, når regelsættet egentlig er relativt
utvetydigt, at vi så alligevel har de situationer, der er
beskrevet i Politiken. Derfor har jeg et ønske om, at vi
vender tilbage og får drøftet det politisk.
•
Jeg mener, at vi skylder de her børn og unge at være
sikre i deres boligsituation, og det er det, de ikke er,
når tingene bliver beskrevet på den her måde.
•
Det er ikke noget quick fix. På overfladen er det
egentligt ret simpelt. Tag dem, der har en dom og flyt
dem fra de andre. Men der er revner og sprækker i det
her. For nogen børn og unge, der i dag er anbragte et
sted, er det det bedste de nogensinde har oplevet i
deres liv, for andre er det det værste, de nogensinde
har oplevet i deres liv. Hvis vi kommer og laver en
smart regel, som ser super god ud på skrivebordet, så
risikerer at flytte nogle børn fra noget, som de er
vanvittigt glade for og som de har god gavn af, og her
skal vi også huske på, at det er børnenes hjem.
•
Derfor det
der med at sige, ”nu gør vi bare”, det lyder
altid enormt godt, særligt i et 20 sekunders TV-indslag,
men i den praktiske virkelighed, der skal vi i hvert fald
tænke os grundigt om, så vi får ramt det rigtigt.
•
Men jeg er omvendt ikke i tvivl om, at der er et stykke
vej igen og noget, som jeg gerne vil have, at vi vender
tilbage til, både når vi skal diskutere
magtanvendelsesregler, men også lov om
10
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 392: Spm. om talepapir fra samrådet den 31/8-23 om at forbedre kvaliteten i anbringelser på døgninstitutioner og opholdssteder
voksenansvar i den her politiske sæson. Der synes jeg
det her hører rigtig godt hjemme.
[Behovet for forbedret kvalitet på anbringelsessteder
–
spm. Q]
•
Det er så det fjerde spørgsmål.
•
Det korte svar er ja. Jeg er enig i, at der er behov for
at forbedre kvaliteten i anbringelser på
døgninstitutioner og opholdssteder
–
og særligt på de
sikrede døgninstitutioner.
•
Det er nogle er de børn og unge, der har det
allersværest, og det er derfor, de er på sikrede
døgninstitutioner, og derfor mener jeg også, at det er
oplagt, at vi starter der, hvor børnene har det sværest.
•
Det er fordi, at formålet med at anbringe et barn eller
en ung på en sikret døgninstitution er at varetage
omsorg. Så nytter det jo ikke noget, at det sted man er
på gør det modsatte, fordi den gruppe man er
sammen med skaber utryghed. Det handler også om
at få målrettet både uddannelse, beskæftigelse og
forebyggelse af kriminalitet ind på
anbringelsesstederne, men i første omgang om at
være tryg. Dette er ikke en let opgave. Det forudsætter
et højt kompetenceniveau hos medarbejderne.
•
Jeg mener, at vi med aftalen om Børnene Først og
den nye Barnets lov har taget et meget stort skridt
mod at sikre udsatte børn og unges rettigheder og
forbedre deres vilkår. Vi har også taget første skridt ift.
at afsætte midler i den såkaldte
”kvalitetsramme”
under den aftale.
•
Når det er sagt, synes jeg det er nogle rigtig fine ting,
der er blevet vedtaget, men jeg tror også, at vi skal
tage nogle skridt videre.
11
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 392: Spm. om talepapir fra samrådet den 31/8-23 om at forbedre kvaliteten i anbringelser på døgninstitutioner og opholdssteder
National handlingsplan for sikrede døgninstitutioner
–
spm. R
•
Ift. det med national handlingsplan for sikrede
døgninstitutioner: jeg har altid slået mig på det begreb.
Hver gang nogle siger national handlingsplan, så
tænker jeg, nu er der nogle politikere, der igen bare vil
stå og se smarte ud i et 20 sekunderes indslag i en TV
avis og så er der ikke nogen, der nogensinde læser
den handlingsplan igen.
•
Så hvis det der egentlig bliver spurgt til er, om jeg vil
sætte mig ned og lave et grundligt stykke arbejde for
at få forandret, at de her målgrupper er blandet
sammen og for at øge kvaliteten og
uddannelsesniveauet blandt dem på de sikrede
institutioner, kigge på vikarproblematikker, kigge på
hvordan vi lægger snitfladen mellem hensynet til
geografisk at være tæt på sin familie, og omvendt
have nogle mere specialiserede steder, hvor vi kan
opdele målgrupperne
–
hvis det er dét man mener, når
man siger, man gerne vil have en national
handlingsplan, så må man for min skyld kalde papiret
for Hans eller national handlingsplan. Jeg er ligeglad,
bare vi gør det.
•
Jeg tror egentlig, at vi grundlæggende vil det samme
sted hen, når der bliver spurgt til en national
handlingsplan. Nemlig, at vi får kigget på det.
•
Jeg glæder mig til, at vi kommer i gang med det
politiske arbejde. Jeg har inviteret parter på området til
en første drøftelse. Både specialeplanlægning og
spørgsmål om magtanvendelse og
voksenansvarsloven.
•
Der var så nogle, der spurgte: Hvad er det du
mangler? Hele arbejdet er jo lavet? Nej! Der ligger
ikke et færdigt papir på, hvordan vi får adskilt
12
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 392: Spm. om talepapir fra samrådet den 31/8-23 om at forbedre kvaliteten i anbringelser på døgninstitutioner og opholdssteder
målgrupperne på området. Dele af arbejdet er lavet
færdigt, men det er der også store dele af arbejdet,
der ikke er. Der synes jeg, det er klogt at tage parterne
ind. Vi skal mødes med partnere i september for at få
input.
•
Tak.
13