Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 6526
Doknr.
743199
Dato
31-08-2023
Folketingets Socialudvalg har d. 24. august 2023 stillet følgende spørgsmål nr.
386 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Theresa Berg Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 386:
”Vil
ministeren redegøre for, hvordan ministeren vil sikre, at de forestående
masseafskedigelserne ikke fører til dårligt arbejdsmiljø og efterfølgende
medarbejderflugt og deraf igen længere sagsbehandlingstid som konsekvens?”
Svar:
Med
Aftale om nedbringelse af ventetider i Familieretshuset (2020),
der blev
indgået mellem den daværende S-regering, Venstre, Dansk Folkeparti,
Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative
Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet, blev der, som det fremgår af
finansloven for 2023, aftalt et midlertidigt bevillingsløft på 72,0 mio. kr. (2023-
pl) i 2021, 54,0 mio. kr. (2023-pl) i 2022 og 36,0 mio. kr. (2023-pl) i 2023 til
blandt andet at nedbringe en sagsbunkerne i Familieretshuset. Ligesom
Familieretshuset i forlængelse af aftalen fra 2020 fik tildelt et varigt
bevillingsløft på 184,0 mio. kr. (2023-pl) årligt fra 2021 og frem. Bevillingsfaldet
fra 2023 til 2024 afspejler således også den politiske aftale.
Familieretshuset oplyser, at tilpasningen til det nye bevillingsniveau vil blive
forsøgt tilrettelagt, så borgerne på lang sigt ikke vil opleve at få længere
ventetid på møder i Familieretshuset, længere sagsbehandlingstider, eller et
forringet tilbud.
Det er fortsat min ambition, at Familieretshuset skal tilbyde hjælp og støtte til
borgerne i høj kvalitet. Derfor var jeg også glad for, at Familieretshuset i
forlængelse af aftalen fra 2020 fik tildelt et varigt bevillingsløft.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
1