Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
2744339_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 6526
Doknr.
743199
Dato
31-08-2023
Folketingets Socialudvalg har d. 24. august 2023 stillet følgende spørgsmål nr.
384 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Theresa Berg Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 384:
”Vil
ministeren redegøre for hvilke konsekvenser, ministeren forventer, at det vil
have for borgerne, at Familieretshuset skal afskedige 100 fuldtidsstillinger?”
Svar:
Med
Aftale om nedbringelse af ventetider i Familieretshuset (2020),
der blev
indgået mellem den daværende S-regering, Venstre, Dansk Folkeparti,
Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative
Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet, blev der, som det fremgår af
finansloven for 2023, aftalt et midlertidigt bevillingsløft på 72,0 mio. kr. (2023-
pl) i 2021, 54,0 mio. kr. (2023-pl) i 2022 og 36,0 mio. kr. (2023-pl) i 2023 med
henblik på blandt andet at nedbringe sagsbunkerne i Familieretshuset.
Ligesom Familieretshuset i forlængelse af aftalen fra 2020 fik tildelt et varigt
bevillingsløft på 184,0 mio. kr. (2023-pl) årligt fra 2021 og frem. Det er nu
lykkedes at få nedbragt sagsbunkerne i overensstemmelse med aftalen, og
den midlertidige bevilling udløber som sagt i 2024.
Det er vanskeligt at skønne præcis over, hvad konsekvenserne vil være.
Familieretshuset har imidlertid oplyst, at afskedigelserne vil blive forsøgt
tilrettelagt, så borgerne på lang sigt ikke vil opleve at få længere ventetid på
møder i Familieretshuset, længere sagsbehandlingstider, eller et forringet
tilbud.
På den baggrund har jeg en forventning om, at Familieretshusets varslede
organisatoriske tilpasninger foretages, så det har færrest mulige konsekvenser
for borgerne.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
1