Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
2753438_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 6525
Doknr.
743195
Dato
21-09-2023
Folketingets Socialudvalg har d. 24. august 2023 stillet følgende spørgsmål nr.
381 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Theresa Berg Andersen (SF) og Karina
Lorentzen Dehnhardt (SF).
Spørgsmål nr. 381:
”Vil ministeren med henvisning til
besvarelsen af SOU alm. del - spørgsmål 287
oplyse, hvorvidt ministeren er enig i, at man per definition fraviger princippet
om, at afgørelser om anbringelser altid skal træffes på baggrund af en konkret
helhedsvurdering af barnet og familiens forhold og under hensyn til barnets
bedste, såfremt afgørelser anbringelser træffes som strafudmåling, idet
afgørelser da ville træffes med strafudmåling som baggrund og ikke barnets
bedste?”
Svar:
Som oplyst i besvarelsen af SOU alm. del spørgsmål 287 skal afgørelser altid
træffes på baggrund af en konkret helhedsvurdering af barnet og familiens
forhold og under hensyn til barnets bedste.
Hvis kommunen får kendskab til, at et barn eller en ung kan have behov for
særlig støtte, skal kommunen igangsætte en børnefaglig undersøgelse efter
servicelovens § 50. Den børnefaglige undersøgelse skal som udgangspunkt
omfatte barnets udvikling og adfærd, ligesom der også skal ses på
familieforhold, herunder ressourcer såvel som problemer hos barnet, familien
og netværket. Det kan f.eks. være, hvis der er tale om alvorlig kriminalitet, der
kan påvirke barnets udvikling og trivsel. Derudover skal det i forbindelse med
undersøgelsen vurderes, om der skal foretages en undersøgelse af eventuelle
andre børn i familien.
Undersøgelsen skal resultere i en begrundet stillingtagen til, om der er
grundlag for at iværksætte foranstaltninger til støtte for barnet, den unge eller
familien. Formålet er at sikre barnets bedste, udvikling og trivsel.
Regeringen har ikke foreslået, eller har planer om at foreslå at indføre
anbringelser som straf af forældrene. For spørgsmål om strafudmåling i øvrigt,
herunder regeringens politik på området, kan jeg henvise til justitsministeren.
Jeg kan i øvrigt henvise til justitsministerens samtidige besvarelse af SOU alm.
del spm. 382.
1
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 381: Spm. om, hvorvidt ministeren er enig i, at man per definition fraviger princippet om, at afgørelser om anbringelser altid skal træffes på baggrund af en konkret helhedsvurdering af barnet og familiens forhold
2753438_0002.png
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
Bilag:
Besvarelse af SOU alm. del spm. 287
Besvarelse af SOU alm. del spm. 281
Besvarelse af SOU alm. del spm. 382
2