Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 6280
Doknr.
740198
Dato
13-09-2023
Folketingets Socialudvalg har d. 16. august 2023 stillet følgende spørgsmål nr.
368 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DD).
Spørgsmål nr. 368:
”Vil
ministeren kommentere artiklerne i JydskeVestkysten, bragt onsdag den
16. August 2023: “Tidligere ansatte og anbragte anklager opholdssted for fusk,
misrøgt og massiv svigt” og “Thomas var i chok og forlod opholdssted efter blot
5 uger som ansat” og redegøre for hvilke initiativer ministeren agter at tage i
den forbindelse? Vil ministeren herunder redegøre for, om ministeren vil
indhente en redegørelse, der indeholder antallet af underretninger på stedet,
og handling på disse, samt anmeldte og uanmeldte tilsyn på stedet, og om det
personrettede tilsyn er fulgt fra kommunens side?”
Svar:
Jeg skal indledningsvist gøre opmærksom på, at jeg kun kan udtale mig om de
dele, som vedrører det sociale område, herunder kvaliteten af og tilsynet med
opholdssteder for børn og unge, da de dele af artiklerne, som vedrører de
ansættelsesmæssige forhold, henhører under beskæftigelsesministeren.
De beskrevne forhold er dybt rystende. Det er et svigt af de anbragte børn og
unge, der ikke burde kunne finde sted. Særligt ikke, når vi har et system og et
socialtilsyn, som har til opgave at føre driftsorienteret tilsyn med kvaliteten af
opholdssteder og gribe ind, hvis der konstateres bekymrende hændelser eller
bekymrende faglige eller økonomiske forhold.
På baggrund af artiklerne har ministeriet indhentet redegørelser fra hhv.
Faaborg-Midtfyn Kommune, hvor Socialtilsyn Syd, som fører det
driftsorienterede tilsyn med stedet, er forankret, og Roskilde Kommune, som i
det konkrete tilfælde fører det personrettede tilsyn. Redegørelserne er
modtaget den 30. august 2023. Redegørelsen fra Socialtilsyn Syd er vedlagt til
udvalgets orientering, da denne belyser forholdene på og tilsynet med
opholdsstedet samt underretninger herom. Da oplysningerne i redegørelsen fra
Roskilde Kommune vurderes at være personhenførbare, vedlægges denne
ikke, men der er gengivet relevante oplysninger nedenfor.
Det fremsendte materiale fra Faaborg-Midtfyn Kommune (Socialtilsyn Syd)
viser, at der har været tale om et intensiveret tilsynsforløb, som blev indledt i
2021, og at der undervejs har været en række uanmeldte og anmeldte
tilsynsbesøg, iværksættelse af skærpet tilsyn, udstedelse af påbud og varsling
1