Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 6518
Doknr.
752055
Dato
20-09-2023
Folketingets Socialudvalg har d. 24. august 2023 stillet følgende spørgsmål nr.
378 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Theresa Berg Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 378:
”Kan
ministeren i forlængelse af de mange tidligere diskussioner om lange ven-
tetider i Familieretshuset samt en borgerhenvendelse til spørgeren svare på,
hvor lange ventetider der er på sager om værgemål samt om det kunne være
muligt at oprette en fast track for mindre og ukomplicerede sager i Familierets-
huset?”
Svar:
For så vidt angår ventetider i sager om værgemål henvises der til svar på SOU
alm. del
–
spm. 387 af d. 4. september 2023 samt dertilhørende bilag, der viser
den gennemsnitlige sagsbehandlingstid på det samlede værgemålsområde.
Familieretshuset oplyser derudover, at der er stor spredning i sagsbehandlings-
tiden på de forskellige typer af værgemål. På nogle områder, eksempelvis frigi-
velse af midler til gaver, børnepension og regnskab, kan ventetiden i nogle til-
fælde være op til to år. Ventetider for sager om beskikkelse af ny værge, når
tidligere værge dør, er imidlertid op til 6 uger.
For så vidt angår muligheden for etablering af en
”fast
track-ordning”
i Familie-
retshuset for mindre og ukomplicerede sager inden for værgemålsområdet, op-
lyser Familieretshuset, at de allerede prioriterer sager, hvor hensynet til livs-
nødvendige forhold for borgeren tilsiger en hurtigere behandling. På samme
måde prioriterer Familieretshuset sager med lovbestemte frister. Eksempelvis
er der en lovbestemt frist i sager om flytning uden samtykke på 14 dage fra sa-
gen er fuldt oplyst. Værgemålsområdet er generelt kendetegnet ved, at der er
tale om sager med høj kompleksitet.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
1