Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 6520
Doknr.
747218
Dato
19-09-2023
Folketingets Socialudvalg har d. 24. august 2023 stillet følgende spørgsmål nr.
374 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mette Thiesen (DF).
Spørgsmål nr. 374:
”Vil ministeren redegøre for om § 65 i lov om social service indeholder
hjemmel
til, at Ankestyrelsen har kompetencen til også at træffe afgørelse efter § 63,
stk. a, b og c, i lov om social service og hvis ikke, om ministeren så mener, at
Ankestyrelsen skal have denne kompetence?”
Svar:
Ankestyrelsen kan af egen drift tage sager om særlig støtte til børn og unge op,
når det må antages, at en kommunalbestyrelse i en konkret sag ikke har
foretaget de fornødne sagsbehandlingsskridt eller ikke har truffet de fornødne
afgørelser i overensstemmelse med barnets eller den unges bedste, jf. § 65 i
serviceloven.
Hvis der er behov for foranstaltninger efter §§ 52 eller 52 a og
kommunalbestyrelsen undlader at iværksætte disse i fornødent omfang, kan
Ankestyrelsen desuden selv træffe en foreløbig afgørelse om foranstaltninger,
jf. § 65, stk. 2. Det kan f.eks. være en foreløbig afgørelse om familiebehandling
eller frivillig anbringelse. Det kræver dog, at parterne har givet samtykke hertil.
Ankestyrelsen kan dog ikke træffe en foreløbig afgørelse efter § 52, stk. 3, nr.
7, når afgørelsen vedrører et barn eller en ung i et forbedringsforløb efter §§ 13
og 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
Ankestyrelsen kan endvidere selv træffe afgørelse efter servicelovens §§ 51,
58, 63 og 68 a og 71.
Adgangen til at Ankestyrelsen selv kan træffe afgørelse efter servicelovens 63
a, 63 b og 63 c ses dermed ikke direkte reguleret i serviceloven.
Ankestyrelsens adgang til at træffe afgørelse om disse bestemmelser ses dog
fastsat ved dom i Vestre Landsret (BS-29683/2019). Ministeriet har således
bedt Ankestyrelsen om bidrag men henblik på at udfolde denne adgang.
Ankestyrelsen oplyser følgende:
”Ankestyrelsen er den 6. september 2023 anmodet om at udfolde dom fra
Vestre Landsret (BS-29683/2019), der fastsætter Ankestyrelses adgang til at
træffe afgørelse efter servicelovens §§ 63 a, § 63 b og § 63 c.
1