Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 834
Dato
17-10-2023
Folketingets Socialudvalg har d. 23. januar 2023 stillet følgende spørgsmål nr.
37 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares endeligt.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DD).
Spørgsmål nr. 37:
”Vil ministeren oplyse
det gennemsnitlige antal uger, personer modtog dækning
for merudgifter fordelt på beløbsintervaller i perioden 2017-2021?”
Svar:
Der blev d. 9. februar 2023 givet et foreløbigt svar, hvoraf det fremgår, at So-
cial-, Bolig- og Ældreministeriet ikke har kendskab til en opgørelse, der kan be-
svare spørgsmålet, og at ministeriet vil afklare mulighederne for at besvare
spørgsmålet på baggrund af data fra Danmarks Statistik.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet har efterfølgende afklaret datamulighederne,
og der gives på den baggrund hermed et endeligt svar. Det lægges i svaret til
grund, at der henvises til merudgiftsydelse til voksne efter servicelovens § 100,
da der i spørgsmålet henvises til beløbsintervaller, der alene er gældende for
voksenområdet, jf. lovændring 1. januar 2018.
Som beskrevet i det samtidige endelige svar på SOU alm. del spørgsmål 36,
indberetter kommunerne ikke oplysninger om, hvilket af de to beløbstrin efter
servicelovens § 100, som en borger får udbetalt hjælp efter, ligesom der ikke
indberettes start- eller sluttidspunkt for visitationsperioden. Beløbsintervallerne
er her lavet på samme vis som beskrevet i svaret til SOU alm. del spørgsmål
36, og opgørelsen er derfor behæftet med betydelig usikkerhed.
Opgørelsen er lavet for perioden 2018-2022. Det skyldes, at der trådte nye reg-
ler i kraft på området d. 1. januar 2018, samt at der nu er data tilgængeligt for
2022.
Merudgiftsydelser udbetales på månedsbasis, hvorfor opgørelsen viser antal
måneder på ydelsen. Ydelsen er løbende, og der angives ikke et sluttidspunkt.
Det gennemsnitlige antal måneder er beregnet for hvert af årene i perioden
2018-2022, og der tages udgangspunkt i modtagernes gennemsnitlige antal
måneder med ydelser inden for hvert år. Der er derfor ikke taget højde for, at
mange vil være på ydelsen over flere år og derfor kan have flere sammenhæn-
gende måneder end det, som er angivet her.
1