Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 6282
Doknr.
739717
Dato
13-09-2023
Folketingets Socialudvalg har den 16. august 2023 stillet følgende spørgsmål
nr. 369 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Charlotte Broman Mølbæk (SF).
Spørgsmål nr. 369:
”Vil
ministeren kommentere artiklen i Altinget den 10. august 2023
”Muskelsvindfonden: Kommunal kontrol skaber klokkeklar
ulighed mellem
mennesker med handicap”, og vil ministeren tage initiativ til at frisætte ikke
bare kommunerne, men også borgerne, så man både kan undgå unødig
ansøgningsbureaukrati i både kommuner og i Ankestyrelsen?”
Svar:
Borgere med funktionsnedsættelse skal naturligvis have den hjælp, som
modsvarer deres hjælpebehov, og som de har ret til efter lovgivningen.
Hjælpen, som den enkelte modtager, bør gives, så den i videst muligt omfang
understøtter, at borgerens selvbestemmelse tilgodeses. Endvidere bør
systemet ikke spænde bureaukratiske snubletråde ud, som begrænser
borgernes muligheder for at leve et liv som andre.
Ifølge vejledningen om kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og
borgerstyret personlig assistance skal kommunalbestyrelsen, særligt til
borgere, som ikke modtager døgnhjælp, i forbindelse med den samlede
udmåling af hjælpebehovet i den enkelte ordning vurdere, om der kan være
behov for at udmåle en årlig pulje af hjælpertimer til f.eks. weekend- ophold,
kurser m.v., hvor der kan være behov for ekstra hjælpertimer.
Vurderingen skal ses i sammenhæng med formålet med BPA efter
servicelovens § 96 om at skabe en fleksibel og sammenhængende ordning,
der sikrer borgerens mulighed for at leve et så normalt og selvstændigt liv som
muligt. Der skal tages hensyn til, at borgerens behov kan variere bl.a. som
følge af, at borgerens funktionsnedsættelse ikke altid er forudsigelig.
Det er kommunens forpligtelse i hver enkelt ordning at foretage en konkret og
individuel vurdering af, om der er behov for at udmåle en årlig pulje af
hjælpertimer. Jeg går ud fra, at kommunerne iagttager denne forpligtelse og
desuden foretager vurderingen
–
med afsæt i det overordnede formål med BPA
om fleksibilitet og selvbestemmelse.
Regeringen arbejder generelt for at reducere mængden af bureaukrati i
kommunerne, så der kan blive mere tid til den enkelte borgere. Det er vigtigt, at
1