SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 367: Spm. om, hvilke initiativer ministeren vil tage, for at sikre, at de borgere der har brug for en ældre- eller handicapbolig også bliver visiteret til dette fremfor, at boligerne står tomme

Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt

Socialudvalget 2022-23 (2. samling)

SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 347

Offentligt

Folketingets Socialudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.sm.dk

Sagsnr.

2023 - 5798

Doknr.

731998

Dato

11-08-2023

Folketingets Socialudvalg har d. 7. juli 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 347

(alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DD).

Spørgsmål nr. 347:

”Vil ministeren kommentere artiklen ”Her står over 100 ældreboliger tomme:

Alligevel bliver ældre og handicappede afvist”, bragt på dr.dk den 6. juli 2023?”

Svar:

Almene ældreboliger anvises af kommunalbestyrelsen til ældre og personer

med handicap, der har særligt behov for sådanne boliger. Almene ældreboliger

skal med hensyn til udstyr og udformning være særligt indrettede til brug for

ældre og personer med handicap, herunder kørestolsbrugere. Anvisningen skal

ske på baggrund af en konkret og individuel vurdering, hvor den enkeltes

sociale, fysiske, psykiske og økonomiske forhold inddrages i

behovsvurderingen. Der er ikke fastsat detaljerede centrale regler om, hvordan

behovsvurderingen skal foretages. Kommunen skal prioritere borgere med det

største behov til ledige almene ældreboliger.

Det følger af kommunens anvisning af almene ældreboliger, at kommunen er

forpligtigede til at betale lejen (tomgangsleje), hvis der ikke er borgere i den

berettigede personkreds at anvise til boligerne.

Hvis almene ældreboliger ikke kan udlejes til den berettigede personkreds, skal

kommunen (eventuelt i samarbejde med en almene boligorganisation eller en

selvejende almene ældreboliginstitution, som ejer boligerne) tage initiativ til at

begrænse udgifterne til at dække tomgangsleje. Såfremt udlejnings-

problemerne vurderes at være forbigående kan boligerne udlejes til andre

boligsøgende.

Hvis udlejningsproblemerne er af varig karakter må kommunen tage initiativ til

at få boligerne nedlagt som ældreboliger. Det kan ske ved at ommærke

boligerne til andre almene boligtyper, herunder kan det være relevant at

ombygge og renovere boligerne, så de henvender sig til andre segmenter på

boligmarkedet. Hvis ikke ommærkning er en realistisk mulighed, må boligerne

sælges eller rives ned.

I 2018 blev Vejledning nr. 9932 af 30/10/2018 om afhjælpning af

udlejningsvanskeligheder i almene ældreboliger

(https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2018/9932) udsendt. Vejledningen

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 367: Spm. om, hvilke initiativer ministeren vil tage, for at sikre, at de borgere der har brug for en ældre- eller handicapbolig også bliver visiteret til dette fremfor, at boligerne står tomme

beskriver redskaberne til at håndtere udlejningsvanskeligheder i almene

ældreboliger.

Kommunerne har i 2021 og 2022 udgifter på i størrelsesordenen 250 mio. kr. til

dækning af lejetab i almene ældreboliger. Det svarer til, at omkring 3.300

ældreboliger står tomme hele året. På den baggrund er Analyse af håndtering

af udlejningsvanskelige i almene ældreboliger blevet udsendt i 2023, jf. BOU

alm. del

–

Bilag 47.

Analysen viser, at udlejningsproblemerne samler sig om almene ældreboliger,

mens der er færre problemer i plejeboliger (ældreboliger med tilknyttede

servicearealer). De almene ældreboliger befinder sig i en svær

konkurrencesituation med nyere boligbyggeri, som har en tilfredsstillende

indretning i forhold til tilgængelighed. Det er karakteristisk for de ledige almene

ældreboliger, at de er beliggende i landsbyer, at boligerne er relativt små og at

de er relativt gamle (opført før 1988).

Analysen viser endvidere, at kommuner og boligorganisationer generelt har

kendskab til de eksisterende lovgivningsmæssige redskaber til at imødegå

udlejningsvanskelighederne. Kommuner og boligorganisationer giver herunder

også udtryk for en generel tilfredshed med redskaberne. Dog udtrykker

kommunerne utilfredshed med, at de er forpligtigede til at dække tomgangsleje.

Generelt finder arbejdsgruppen bag analysen, at problemstillingen med ledige

almene ældreboliger ikke i tilstrækkelig grad adresseres i kommunernes

strukturelle planlægning af byudvikling og boligpolitikken. Herudover opstiller

arbejdsgruppen nogle forslag, som vil kunne styrke arbejdet med at imødegå

udfordringer med udlejningsvanskeligheder.

Jeg mener, at kommuner og boligorganisationer og andre involverede parter

må bestræbe sig på at nedbringe udgifter til tomgangsleje mest muligt. Der er

en bred vifte af redskaber, som kan anvendes til dette formål.

De forslag, som arbejdsgruppen har opstillet til at styrke indsatsen, indgår i

regeringens overvejelser om et kommende boligudspil. Der er ikke truffet

beslutning om, hvornår boligudspillet udsendes.

Med venlig hilsen

Pernille Rosenkrantz-Theil

Social- og boligminister