Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 347
Offentligt
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 5798
Doknr.
731998
Dato
11-08-2023
Folketingets Socialudvalg har d. 7. juli 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 347
(alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DD).
Spørgsmål nr. 347:
”Vil ministeren kommentere artiklen ”Her står over 100 ældreboliger tomme:
Alligevel bliver ældre og handicappede afvist”, bragt på dr.dk den 6. juli 2023?”
Svar:
Almene ældreboliger anvises af kommunalbestyrelsen til ældre og personer
med handicap, der har særligt behov for sådanne boliger. Almene ældreboliger
skal med hensyn til udstyr og udformning være særligt indrettede til brug for
ældre og personer med handicap, herunder kørestolsbrugere. Anvisningen skal
ske på baggrund af en konkret og individuel vurdering, hvor den enkeltes
sociale, fysiske, psykiske og økonomiske forhold inddrages i
behovsvurderingen. Der er ikke fastsat detaljerede centrale regler om, hvordan
behovsvurderingen skal foretages. Kommunen skal prioritere borgere med det
største behov til ledige almene ældreboliger.
Det følger af kommunens anvisning af almene ældreboliger, at kommunen er
forpligtigede til at betale lejen (tomgangsleje), hvis der ikke er borgere i den
berettigede personkreds at anvise til boligerne.
Hvis almene ældreboliger ikke kan udlejes til den berettigede personkreds, skal
kommunen (eventuelt i samarbejde med en almene boligorganisation eller en
selvejende almene ældreboliginstitution, som ejer boligerne) tage initiativ til at
begrænse udgifterne til at dække tomgangsleje. Såfremt udlejnings-
problemerne vurderes at være forbigående kan boligerne udlejes til andre
boligsøgende.
Hvis udlejningsproblemerne er af varig karakter må kommunen tage initiativ til
at få boligerne nedlagt som ældreboliger. Det kan ske ved at ommærke
boligerne til andre almene boligtyper, herunder kan det være relevant at
ombygge og renovere boligerne, så de henvender sig til andre segmenter på
boligmarkedet. Hvis ikke ommærkning er en realistisk mulighed, må boligerne
sælges eller rives ned.
I 2018 blev Vejledning nr. 9932 af 30/10/2018 om afhjælpning af
udlejningsvanskeligheder i almene ældreboliger
(https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2018/9932) udsendt. Vejledningen
1