Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
2742525_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 6240
Doknr.
740404
Dato
28-08-2023
Folketingets Socialudvalg har d. 15. august 2023 stillet følgende spørgsmål nr.
364 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DD).
Spørgsmål nr. 364:
”Vil
ministeren kommentere henvendelsen af 14. august 2023 fra
Plejefamiliernes Landsforening om anvendelsen af clean Cut metoden, jf. SOU
alm. del - bilag 186.”
Svar:
I henvendelsen til Socialudvalget fra formanden fra Plejefamiliernes
Landsforening redegøres der for en konkret sag, hvor kommunen har truffet
afgørelse om at flytte et plejebarn til en ny plejefamilie med kort varsel.
Udgangspunktet for alle anbringelser bør være at skabe tryghed og kontinuitet
for barnet. Børn, der er anbragt, skal have mulighed for at få en god tilknytning
til de voksne, der er på anbringelsesstedet, og skal ikke opleve at blive sendt
videre til et nyt sted, uden der er en god grund til det, og uden forberedelse.
Hvis det er nødvendigt med et skift, skal overgangen være så skånsom som
mulig for barnet. Det er den anbringende kommunes ansvar at sikre dette. Når
det er sagt, kan der desværre opstå situationer, hvor det af forskellige årsager
ikke er muligt, at barnet kan blive på det pågældende anbringelsessted.
Kommunen skal træffe afgørelse om ændret anbringelsessted, når det er
nødvendigt, med udgangspunkt i formålet med anbringelsen og på baggrund af
det løbende tilsyn med barnet. Kommunens sagsbehandling er således
underlagt regler, som har til formål at sikre barnets tarv. Jeg har selvfølgelig en
klar forventning om, at kommunerne overholder de gældende regler og træffer
afgørelser med udgangspunkt i, hvad der er bedst for det enkelte barn. Dette
gælder også den måde, afgørelserne bliver fuldbyrdet på.
Med barnets lov, der træder i kraft 1. januar 2024, skruer vi yderligere på de
regler, der skal beskytte barnet mod uhensigtsmæssige skift. Barnets
plejefamilie, støtteperson eller venskabsfamilie kan anmode Ankestyrelsen om
en vurdering af kommunens afgørelse om ændring af anbringelsessted, når der
er tale om et barn under 10 år. Derudover sænkes alderen for partsstatus, så
børn fra 10 år og op får adgang til at klage over kommunens afgørelser. Vi
tager dermed med barnets lov et vigtigt skridt i den rigtige retning i forhold til at
sikre, at vi altid får sat barnets stemme og tarv i centrum af sagsbehandlingen,
også når det kommer til ændring i anbringelsessted. Dermed ikke sagt, at vi er i
mål endnu, for der er stadig meget at tage fat på, når det kommer til at sikre
1
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 364: Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 14. august 2023 fra Plejefamiliernes Landsforening om anvendelsen af clean Cut metoden
2742525_0002.png
endnu bedre hjælp til udsatte børn og unge, og jeg ser frem til at arbejde videre
med, hvordan vi styrker anbringelsesområdet bredt set.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
2