Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
2767046_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 834
Dato
17-10-2023
Folketingets Socialudvalg har d. 23. januar 2023 stillet følgende spørgsmål nr.
36 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares endeligt.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DD).
Spørgsmål nr. 36:
”Vil
ministeren oplyse antallet af helårsmodtagere og berørte personer, der
modtog dækning for merudgifter efter serviceloven fordelt på forskellige
beløbsintervaller og opgjort for hvert år i perioden 2017-2021?”
Svar:
Der blev d. 9. februar 2023 givet et foreløbigt svar, hvoraf det fremgår, at
Social-, Bolig- og Ældreministeriet ikke har kendskab til en opgørelse, der kan
besvare spørgsmålet, og at ministeriet vil afklare mulighederne for at besvare
spørgsmålet på baggrund af data fra Danmarks Statistik.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet har efterfølgende afklaret datamulighederne,
og der gives på den baggrund hermed et endeligt svar. Det lægges i svaret til
grund, at der henvises til merudgiftsydelse til voksne efter servicelovens § 100,
da der i spørgsmålet henvises til beløbsintervaller, der alene er gældende for
voksenområdet, jf. lovændring 1. januar 2018.
Satserne for de nugældende beløbsgrænser reguleres årligt med
satsreguleringsprocenten. Opgjort med satserne for 2023 er der med de
nugældende beløbsgrænser et minimumsbeløb på sandsynliggjorte
merudgifter på 589 kr. pr. måned, hvorunder der ikke udbetales
merudgiftsydelse. For sandsynliggjorte merudgifter fra 589 kr. til 1.654 kr. om
måneden udbetales 1.103 kr., som udgør det laveste af de to standardbeløb.
For sandsynliggjorte merudgifter fra 1.655 kr. til 2.757 kr. om måneden
udbetales 2.206 kr., som udgør det højeste af de to standardbeløb. For
dokumenterede merudgifter over 2.757 kr. om måneden udbetales et beløb
svarende til de faktiske merudgifter.
Data er forbundet med en række usikkerheder. Kommunerne indberetter fx
ikke oplysninger om, hvilket af de to standardbeløbstrin efter servicelovens §
100, som en borger får udbetalt hjælp efter, ligesom der ikke indberettes start-
eller sluttidspunkt for visitationsperioden. Derudover gælder det for en stor
andel af borgerne, at de månedlige ydelser varierer over året. Det kan bl.a.
forklares ved en række variable merudgifter til eksempelvis kørsel, som
udbetales pba. fremviste kvitteringer. Her er det muligt, at samle flere
kvitteringer, så der i en eller flere måneder udbetales nogle højere beløb end
ellers. Derudover kan der være store udsving i udgifter til medicin, som får de
1
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 36: Spm. om ministeren vil oplyse antallet af helårsmodtagere og berørte personer, der modtog dækning for merudgifter efter serviceloven fordelt på forskellige beløbsintervaller
2767046_0002.png
månedlige ydelser til at svinge. For at opgøre antallet af modtagere på de
enkelte trin er der således behov for en række antagelser.
Svaret er derfor baseret på en række antagelser. Det er antaget, at personer,
der i gennemsnit får udbetalt mindre end 1.654 kr. (2023-niveau) om måneden,
er indplaceret på trin 1, mens personer, der i gennemsnit får udbetalt mellem
1.654 kr. og 2.757 kr. (2023-niveau) om måneden, er indplaceret på trin 2.
Personer, der i gennemsnit får udbetalt mere end 2.757 kr. om måneden, er
antaget at være på trin 3.
I opgørelsen er der så vidt muligt renset for enkeltydelser for at sikre en mere
korrekt indplacering af borgeren på de forskellige standardbeløbstrin. Borgere,
som kun modtager få større enkeltydelser, som udbetales sporadisk, og hvor
der ellers ikke er tegn på en fast udbetaling, er dermed ikke med i den samlede
opgørelse. Borgere, som både er identificeret med løbende ydelser samt få
enkeltydelser, indgår med de løbende ydelser, mens enkeltydelserne er
sorteret fra. Det skal bemærkes, at nogle enkeltydelser udbetales som en
løbende ydelse, hvorfor de ikke kan sorteres fra i opgørelsen, mens nogle
borgere, der modtager store enkeltstående beløb som del af deres løbende
ydelse, sorteres fra. Der er således tale om et skøn, som er behæftet med
betydelig usikkerhed.
Opgørelserne er lavet for hvert år i perioden 2018-2022, og trinene er hvert år
tilpasset efter satsreguleringsprocenten. Opgørelsen er lavet for perioden
2018-2022. Det skyldes, at der trådte nye regler i kraft på området d. 1. januar
2018, samt at der nu er data tilgængeligt for 2022.
Tabel 1 nedenfor viser antallet af berørte personer og helårsmodtagere af
merudgiftsydelse efter servicelovens § 100 for perioden 2018-2022. Der ses
over tid et lille fald i antallet af modtagere på beløbstrin 1 og 3, mens antallet af
modtagere på beløbstrin 2 er mere stabilt over tid.
Tabel 1
Antal modtagere og helårsmodtagere af merudgiftsydelse efter servicelovens § 100, 2018-2022
2018
Antal
Helårs
2019
Antal
Helårs
2020
Antal
Helårs
2021
Antal
Helårs
2022
Antal
Helårs
---------------------------------------------------- Antal ----------------------------------------------------
Trin 1
Trin 2
Trin 3
I alt
5.528
1.617
961
8.106
4.741
1.457
861
7.059
5.083
1.694
705
7.482
4.487
1.531
626
6.644
4.868
1.590
659
7.117
4.293
1.451
573
6.317
4.716
1.651
570
6.937
4.214
1.492
496
6.202
4.700
1.668
541
6.909
4.111
1.485
464
6.060
Anm.: Antal modtagere er opgjort som berørte personer i året i alle aldre. Til beregning af de gennemsnitlige
månedlige merudgiftsydelser er gennemsnittet vægtet efter, hvor mange måneder borgeren har fået udbetalt en
ydelse i løbet af året. Samme vægt er anvendt til at beregne helårsmodtagere. I vægtningen er der taget højde
for periodisering, hvorved der tages højde for, at hvis en modtager i en måned har fået udbetalt det dobbelte
beløb sammenlignet med andre måneder og ikke får et beløb udbetalt i den følgende måned, da vægter begge
måneder som måneder med en ydelsesudbetaling.
Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
2