Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 6134
Doknr.
742189
Dato
06-09-2023
Folketingets Socialudvalg har d. 9. august 2023 stillet følgende spørgsmål nr.
359 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Nick
Zimmermann (DF).
Spørgsmål nr. 359:
”Vil
ministeren kommentere den fortrolige henvendelse og herunder redegøre
for, om ministeren mener, at det er acceptabelt, at en beboer med
udviklingshæmning igennem 11 måneder udsættes for vold, trusler om vold og
seksuelle overgreb af anden beboer i et bofællesskab, uden at personalet
skrider ind med forebyggende initiativer og sørger for eksempelvis at låse
døren til den pågældende beboers værelse?”
Svar:
Det er helt afgørende, at man som borger kan føle sig tryg i sit eget hjem.
Derfor er det også forfærdelig læsning, når mennesker i sårbare og udsatte
positioner oplever sådanne overgreb i de botilbud, der netop skal sikre trygge
rammer. Det understreger også, at det er afgørende, at vi arbejder for, at der
kommer væsentlig mere fokus på, hvilken type uddannelse eller faglighed, man
skal have for at have med udsatte og sårbare mennesker at gøre. Der er er
ikke tvivl om, at personalets kompetencer er det, der gør en forskel for
forholdene på botilbuddene og for borgernes trivsel.
Derudover kan jeg oplyse, at de fem socialtilsyn har til opgave at godkende og
føre driftsorienteret tilsyn med visse tilbud efter serviceloven, herunder botilbud
for mennesker med psykiske eller psykiske funktionsnedsættelser.
Socialtilsynene kan ved pludselig opstået begrundet mistanke om strafbare
forhold eller akut risiko for borgernes sikkerhed og sundhed lukke tilbud med
det samme og iværksætte sanktioner uden forudgående dialog, jf.
bekendtgørelse om socialtilsyn.
Desuden bemærkes det, at vurderingen af, om et tilbud har den fornødne
kvalitet, sker ud fra en samlet, faglig vurdering under hensyn til tilbuddets
karakter og målgruppe. Ved godkendelse og driftsorienteret tilsyn bruger
socialtilsynene den kvalitetsmodel, der er fastsat i bekendtgørelse om
socialtilsyn.
Kvalitetsmodellen indeholder en række temaer konkretiseret i et antal
kvalitetskriterier og indikatorer. Blandt temaerne er bl.a.
”organisation
og
1