Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Socialudvalg
Dato: 06-10-2023
Enhed: Psykiatri og Misbrug
Sagsbeh.: Lars Petersen
Koordineret med:
Sagsnr.: 2023 - 1074
Dok. nr.: 13071
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål 356 (alm. del), som Socialudvalget har stillet
til indenrigs- og sundhedsministeren den 4. august 2023. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Spørgsmål 356:
”Vil
ministeren indhente et overblik over, hvilke kommuner, der udbyder Buvidal i
stofmisbrugsbehandlingen og redegøre for, hvornår der kommer en forpligtigelse for
alle kommuner at tilbyde Buvidal”
Svar:
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet om den langtidsvirkende substitutionsmedicin
Buvidal har Indenrigs- og Sundhedsministeriet fra Sundhedsstyrelsen indhentet føl-
gende bidrag, hvortil jeg kan henholde mig:
”Sundhedsstyrelsen har ikke adgang til oplysninger om hvilke kommuner, der udby-
der Buvidal i stofmisbrugsbehandlingen. Sundhedsstyrelsen har rettet henvendelse til
Sundhedsdatastyrelsen for at belyse, om de havde de nødvendige data i deres regi-
stre til besvarelse af spørgsmålet.
Sundhedsdatastyrelsen oplyser, at det ikke er muligt, at opgøre valide resultater ved-
rørende hvilke kommuner, der udbyder Buvidal i stofmisbrugsbehandlingen ved at
benytte henholdsvis Registret over stofmisbrugere i behandling (SIB) eller Lægemid-
delstatistikregisteret (LSR), jf. uddybning af besvarelsen nedenfor.
I tillæg til de tilgængelige data i SIB og LSR vurderer Sundhedsstyrelsen, at det ikke vil
være muligt at indhente valide oplysninger herom via direkte kontakt til kommu-
nerne, og at indhentelse af oplysningerne på denne måde i øvrigt vil være meget res-
sourcekrævende for både Sundhedsstyrelsen og kommunerne.
Sundhedsstyrelsen kan ikke oplyse, hvorvidt eller i givet fald hvornår der kommer en
forpligtigelse for alle kommuner til at tilbyde Buvidal.
I Sundhedsstyrelsens Vejledning til læger, der behandler opioidafhængige patienter
med substitutionsmedicin kapitel 11 afsnit 2 anbefales buprenorphin som første-
valgspræparat pga den mindre risiko for overdosistilfælde sammenlignet med meta-
don. Buprenorphin kan gives som tabletter (resoribletter) eller som indsprøjtning. De-
pot-injektionsvæsken er betydeligt dyrere end tabletterne.
Sundhedsstyrelsen vil påbegynde revisionen af Vejledning til læger, der behandler
opioidafhængige patienter med substitutionsmedicin i 2024. Sundhedsstyrelsen kan
ikke på forhånd angive, hvordan langtidsvirkende depot præparater vil blive inklude-
ret i den kommende vejledning, men vil i forbindelse med revisionsarbejdet nedsætte
en arbejdsgruppe, som kan rådgive Sundhedsstyrelsen om spørgsmålet.