Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
2741833_0001.png
Folketingets Sundhedsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 4936
Doknr.
719130
Dato
21-06-2023
Folketingets Sundhedsudvalg har d. 7 juni 2023 stillet følgende spørgsmål nr.
458 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jens Henrik Thulesen Dahl (DD).
Spørgsmål nr. 458:
”I
social- og boligministerens svar på SUU alm. del
–
spm. 273 opgøres
omkostninger ved at tildele alle med insulinkrævende diabetes sensorbaserede
glukosemålere, men der tages ikke højde for besparelser på materiale til
fingerprikmetoden, for de personer som tildeles en sensorbaseret
glukosemåler. Behandlingsrådet estimerer i sin analyse, at der i dag er en årlig
omkostning for en person, der alene anvender fingerprikmetoden på 5.411 kr.
Mens, at bruger man en sensorbaseret glukosemåler, opgøres de årlige
udgifter til supplerende brug af fingerprikmetoden af Behandlingsrådet til at
være 773 kr. Hvis man tager højde for besparelsen på fingerprikmetoden for
kommunerne, hvis alle med insulinkrævende diabetes tildeles en
sensorbaseret glukosemåler, hvor stor vil omkostningen så vurderes at være?”
Svar:
Social-, Bolig- og Ældreministeriet skønner med betydelig usikkerhed, at det vil
koste knap 300 mio. kr. årligt at tilbyde alle personer, der tager insulin flere
gange dagligt, en sensorbaseret glukosemåler. I skønnet er
der jf. spørgers
forespørgsel,
modregnet en besparelse for udgifter til fingerprikmetoden. De
nærmere forudsætninger og usikkerheder forbundet med skønnet fremgår
nedenfor, herunder usikkerhederne forbundet med modregning af udgifter til
fingerprikmetoden.
Diabetesforeningen oplyser med henvisning til Diabetestal.nu, at 34.560
personer med type 1-diabetes og 14.538 personer med type 2-diabetes tager
insulin flere gange dagligt. Det er i Social-, Bolig- og Ældreministeriets skøn
derfor forudsat, at målgruppen udgøres af 49.098 personer med behov for
insulin flere gange dagligt. Det er lagt til grund, at en sensorbaseret
glukosemåler koster 10.710 kr. årligt,
jf. Behandlingsrådets bilag til
analyserapport vedrørende anvendelsen af glukosemonitoreringsmetoder
til behandling af voksne patienter med type 1 diabetes (bilag 1).
Prisen svarer
til udskiftning af glukosemåler hver fjortende dag.
Det bemærkes, at udgifter til fingerprikmetoden ikke vil bortfalde helt ved
omlægning til brug af sensorbaseret glukosemåler. Det skyldes, at anvendelse
af en sensorbaseret glukosemåler vil involvere understøttende brug af
fingerprikmetoden. Behandlingsrådet skønner, at de årlige udgifter til
supplerende brug af fingerprikmetoden udgør 773 kr. Behandlingsrådet
1
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 350: MFU spm. om meromkostningen at være ved at tildele sensorbaserede glukosemålere
2741833_0002.png
oplyser, at skønnet kan være overestimeret, afhængig af hvor tit personen vil
benytte fingerpriktesten,
jf. Behandlingsrådets bilag til analyserapporten
omhandlende patienter med type 1 diabetes (bilag 1).
Behandlingsrådet skønner endvidere, at den årlige omkostning for en person,
der alene anvender fingerprikmetoden er 5.411 kr. Beregningsteknisk er det
videre antaget, at hele målgruppen i dag gør brug af fingerprikmetoden og vil
overgå til sensorbaseret glukosemåler, og der fratrækkes derfor en udgift pr.
borger i målgruppen på 5.411 kr. Der er således i skønnet ikke taget højde for,
at der i dag allerede er borgere, der har fået bevilliget en sensorbaseret
glukosemåler. Dernæst er der i skønnet ikke taget højde for en eventuel forskel
i brugen af fingerpriktest mellem patienter med type 1 diabetes, som
Behandlingsrådets bilag til analyserapporten omhandler, og patienter med type
2 diabetes.
Det bemærkes desuden, at der i skønnet ikke er taget højde for, hvorvidt
glukosemåleren bevilges som et behandlingsredskab eller et hjælpemiddel,
ligesom der ikke er taget højde for eventuelle opstartsudgifter eller udgifter til
uddannelse i anvendelse af sensorbaserede glukosemålere for brugerne.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
Bilag:
Bilag 1: Bilag til analyserapport vedrørende anvendelsen af
glukosemonitoreringsmetoder til behandling af voksne patienter med type 1
diabetes
Bilag 2: Svar på SUU alm. del. spm. 273.
2