SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 350: MFU spm. om meromkostningen at være ved at tildele sensorbaserede glukosemålere

Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Socialudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.sm.dk

Sagsnr.

2023 - 5972

Doknr.

735315

Dato

25-08-2023

Folketingets socialudvalg har d. 1. august 2023 stillet følgende spørgsmål nr.

350 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jens Henrik Thulesen Dahl (DD)

Spørgsmål nr. 350:

”I ministerens svar på SUU alm. del –

spm. 458 opgøres omkostninger ved at

tildele alle med insulinkrævende diabetes sensorbaserede glukosemålere, men

der tages ikke højde for, at omtrent 58 procent af alle voksne med type 1-

diabetes og 13 procent af alle med insulinkrævende type 2-diabetes (jf.

diabetestal.nu) har en sensorbaseret glukosemåler i dag. Hvis man tager højde

for, at en andel allerede har en sensorbaseret glukosemåler i dag, hvor stor

anslås meromkostningen at være ved at tildele restgruppen sensorbaserede

glukosemålere?”

Svar:

Social-, Bolig- og Ældreministeriet skønner med betydelig usikkerhed, at det vil

koste ca. 150 mio. kr. at tilbyde alle personer, der tager insulin flere gange

dagligt, en sensorbaseret glukosemåler. I skønnet er der jf.

spørgers

forespørgsel,

modregnet for, at der i dag allerede er borgere, der har en

sensorbaseret glukosemåler. De nærmere forudsætninger og usikkerheder

forbundet med skønnet fremgår nedenfor.

Tal fra første kvartal 2023 på Diabetestal.nu viser, at 34.756 personer med

type-1 diabetes og 14.379 personer med type-2 diabetes tog insulin flere

gange dagligt

. Af disse har ca. 64 pct. af type-1 diabetikerne og 14 pct. af

type-2 diabetikerne, der tager insulin flere gange dagligt, en sensorbaseret

glukosemåler.

Det er i Social-, Bolig- og Ældreministeriets skøn derfor forudsat, at

målgruppen udgøres af 25.022 personer med behov for insulin flere gange

dagligt, der i dag ikke har en sensorbaseret glukosemåler. Det er lagt til grund,

at en sensorbaseret glukosemåler koster 10.710 kr. årligt,

jf. Behandlingsrådets

bilag til analyserapport vedrørende anvendelsen af

glukosemonitoreringsmetoder til behandling af voksne patienter med type 1

diabetes (bilag 1).

Prisen svarer til udskiftning af glukosemåler hver fjortende

dag.

Det er på diabetestal.nu ikke muligt at opgøre antallet af personer under 18 år med type-2 diabetes der tager

insulin flere gange dagligt, og disse personer indgår derfor ikke i estimaterne.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 350: MFU spm. om meromkostningen at være ved at tildele sensorbaserede glukosemålere

Det bemærkes, at udgifter til fingerprikmetoden ikke vil bortfalde helt ved

omlægning til brug af sensorbaseret glukosemåler. Det skyldes, at anvendelse

af en sensorbaseret glukosemåler vil involvere understøttende brug af

fingerprikmetoden. Behandlingsrådet skønner, at de årlige udgifter til

supplerende brug af fingerprikmetoden udgør 773 kr. Behandlingsrådet

oplyser, at skønnet kan være overestimeret, afhængig af hvor tit personen vil

benytte fingerpriktesten,

jf. Behandlingsrådets bilag til analyserapporten

omhandlende patienter med type 1 diabetes (bilag 1).

Behandlingsrådet skønner endvidere, at den årlige omkostning for en person,

der alene anvender fingerprikmetoden er 5.411 kr. Beregningsteknisk er det

videre antaget, at målgruppen der i dag ikke har en sensorbaseret

glukosemåler gør brug af fingerprikmetoden og vil overgå til sensorbaseret

glukosemåler, og der fratrækkes derfor en udgift pr. borger i målgruppen på

5.411 kr. Der er i skønnet ikke taget højde for en eventuel forskel i brugen af

fingerpriktest mellem patienter med type 1 diabetes, som Behandlingsrådets

bilag til analyserapporten omhandler, og patienter med type 2 diabetes.

Det bemærkes desuden, at der i skønnet ikke er taget højde for, hvorvidt

glukosemåleren bevilges som et behandlingsredskab eller et hjælpemiddel,

ligesom der ikke er taget højde for eventuelle opstartsudgifter eller udgifter til

uddannelse i anvendelse af sensorbaserede glukosemålere for brugerne.

Med venlig hilsen

Pernille Rosenkrantz-Theil

Social- og boligminister

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 350: MFU spm. om meromkostningen at være ved at tildele sensorbaserede glukosemålere

Bilag:

Bilag 1: Bilag til analyserapport vedrørende anvendelsen af

glukosemonitoreringsmetoder til behandling af voksne patienter med type 1

diabetes

Bilag 2: svar på SUU alm. del spm. 458.