Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
2744278_0001.png
Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
L 93 - endeligt svar på spørgsmål 142
Offentligt
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 3440
Doknr.
716476
Dato
15-06-2023
Folketingets Socialudvalg har d. 1. juni 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 142
(L 93) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DD).
Spørgsmål nr. 142:
”Vil ministeren redegøre for baggrunden og årsagerne til det foreslåede
ændringsforslag til § 41 i barnets lov, jf. bilag 14?”
Svar:
Efter § 41 i Barnets lov har børn og unge, der er fyldt 12 år, ret til at opsøge og
modtage behandling som følge af forældres misbrugsproblemer, psykiske
sygdom, konfliktfyldte samlivsophævelse eller overgreb mod barnet eller den
unge, eller som følge af, at barnet eller den unge har oplevet vold i nære
relationer, i regi af civilsamfundsorganisationer uden forældrenes samtykke.
Hertil er det ikke et krav, at behandlingen skal forestås af en ”autoriseret
psykolog”. Det bliver dermed muligt for både psykologer, som ikke er
autoriserede, samt psykoterapeuter at forestå behandlingen, hvilket er
baggrunden for at lade ”autoriseret” udgå af bestemmelsen.
Med denne bestemmelse vil psykologer, som har fem års uddannelse bag sig,
men som ikke har autorisationsuddannelsen, kunne varetage behandlingen af
børn og unge, såfremt civilsamfundsorganisationen konkret vurderer, at de har
kvalifikationerne til at varetage opgaven.
Samtidigt er der flere eksempler på civilsamfundsorganisationer, der i dag gør
en stor indsats for at støtte og hjælpe børn og unge, men som gør brug af
psykoterapeuter frem for autoriserede psykologer. For disse organisationer er
anvendelsen af psykoterapeuter og psykologer uden autorisation sædvane, og
med denne bestemmelse får samme organisationer nu også mulighed for at
varetage behandlingen af børn og unge uden forældrenes samtykke.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
1