Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 5638
Doknr.
731821
Dato
29-08-2023
Folketingets Socialudvalg har d. 29. juni 2023 stillet følgende spørgsmål nr.
334 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 334:
”Vil
ministeren i forlængelse af besvarelsen af samrådsspørgsmål M den 23.
juni 2023 i Socialudvalget redegøre for, hvilke lande de danske myndigheder
har haft kontakt til i forhold til Ankestyrelsens undersøgelse om transnational
adoption
–
samt redegøre for hvorfor, der har været
kontakt til netop de lande?”
Svar:
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet er der indhentet følgende bidrag fra
Ankestyrelsen:
”Ankestyrelsen
har haft kontakt til Sydkorea i forbindelse med Ankestyrelsens
undersøgelse om internationale adoptioner fra Sydkorea i 70’erne og 80’erne.
Ankestyrelsen har således gennemført en tilsynsrejse til Sydkorea i perioden
30. maj
–
1. juni 2023. Det overordnede formål med tilsynsrejsen til Sydkorea
var at indsamle viden fra de relevante sydkoreanske myndigheder,
organisationer og andre med særlig viden inden for international adoption i
Sydkorea vedrørende de mistanker, der er rejst af Danish Korean Rights
Group, og som aktuelt efterforskes af den koreanske Truth and Reconciliation
Commission.
Ankestyrelsen holdt på rejsen møder med den danske ambassade, Ministry
of Health and Welfare, The Truth and Reconciliation Commission, The
National Human Rights Commission, National Center for Rights of the Child,
HOLT, Korean Social Service, UNICEF, Save the Children, Professor So
Rami og Laywer Hwang Pillkyu, Human Rights Beyond Borders og Danish
Korean Rights Group.
Ankestyrelsen har efterfølgende i juni 2023 haft besøg af repræsentanter fra
den sydkoreanske undersøgelseskommission The Truth and Reconciliation
Commission, hvor undersøgelseskommissionen fik lejlighed til at spørge ind
til Ankestyrelsens undersøgelse og de oplysninger, som styrelsen i øvrigt
måtte have af relevans for kommissionens undersøgelse.
Ankestyrelsen har desuden orienteret om styrelsens undersøgelse og
baggrunden herfor i både den nordiske og internationale netværksgruppe for
centralmyndigheder på adoptionsområdet, som styrelsen er en del af. Dette
gjorde styrelsen senest i april 2023.
1