Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 5566
Doknr.
732287
Dato
30-08-2023
Folketingets Socialudvalg har d. 27. juni 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 328
(alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Spørgsmål nr. 328:
”Vil ministeren redegøre for, hvordan ministeren vil
rette op på problemet med
den fare, kvinder på krisecentre udsættes for i forbindelse med offentliggørelse
af deres oplysninger - og om Familieretshuset ikke bør have voldsfaglig viden og
en "kategori for kvindekrisecentre? Der henvises til artiklen “Kvinder
på krise-
centre har fået afsløret deres ophold til ekspartnere: De sættes i potentiel livs-
fare” bragt på dr.dk den 27. juni 2023.”
Svar:
Jeg kan indledningsvist oplyse, at Social-, Bolig- og Ældreministeriets departe-
ment på baggrund af tidligere databrud i Familieretshuset og kritik fra Datatilsy-
net aktivt følger Familieretshusets arbejde med at styrke deres samlede it-om-
råde, herunder datasikkerheden. Det betyder blandt andet, at Familieretshuset
systematisk afrapporterer om status for området til departementet. Jeg har til
brug for besvarelse af udvalgets spørgsmål indhentet bidrag fra Familieretshu-
set.
Familieretshuset har igangsat en række initiativer og har løbende fokus på at
styrke arbejdsgangene for at minimere antallet af databrud, herunder når der
ved en fejl videregives oplysninger om kvinder på krisecentre. Det har det se-
neste år ført til mere end en halvering af antallet af anmeldte databrud.
Familieretshuset oplyser, at de har samlet den relevante, voldsfaglige viden i
deres faglige guideline for voldsramte, så det sikres, at den baggrundsviden,
der er nødvendig for at kunne udrede og behandle sager med risikofaktorer, er
til stede hos medarbejderne. Den faglige guideline indgår som obligatorisk læs-
ning ved oplæring af nye medarbejdere.
I udarbejdelsen af den faglige guideline har der været knyttet en følgegruppe til
arbejdet med deltagelse af eksterne eksperter på området: Børnehus Hoved-
staden, Lev Uden Vold, VIVE og Social- og Boligstyrelsen. Den faglige guide-
line opdateres løbende.
Formålet med den faglige guideline er at give medarbejderne i Familieretshuset
viden om vold i familier samt at præsentere metoder og samtaleredskaber, der
kan understøtte dem i mødet med forældre og børn, når vold eller bekymring
1