Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
2743092_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 5530
Doknr.
729332
Dato
29-08-2023
Folketingets Socialudvalg har d. 26. juni 2023 stillet følgende spørgsmål nr.
327 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Katrine Daugaard (LA).
Spørgsmål nr. 327:
”Vil
ministeren redegøre for, hvorfor omgørelsesprocenten er steget fra 2021 til
2022, jf. tallene fra Danmarkskortet, samt redegøre for, hvordan ministeren konkret
vil stoppe kommunernes mange fejlafgørelser og Ankestyrelsens manglende brug
af sanktioner overfor kommunerne?”
Svar:
Indledningsvist vil jeg gerne understrege, at jeg ser med stor alvor på, at en så
høj andel af de afgørelser, som kommunerne træffer på socialområdet, og som
påklages til Ankestyrelsen, omgøres. Dette gælder uanset, at
omgørelsesprocenten ikke giver det fulde billede. Omgørelsesprocenten
fortæller nemlig alene noget om de afgørelser, der påklages, og
omgørelsesprocenten omfatter også afgørelser, der hjemvises til fornyet
behandling hos kommunen, og hvor der ikke nødvendigvis træffes en afgørelse
med et andet resultat efterfølgende.
Ankestyrelsen har til spørgsmålet om, hvorfor Ankestyrelsens
omgørelsesprocent er steget fra 2021 til 2022 oplyst følgende:
”Ankestyrelsen
kan bekræfte, at omgørelsesprocenten er steget fra 2021 til
2022, men kan imidlertid ikke sige noget om, hvad denne udvikling i
omgørelsesprocenten skyldes.
Ankestyrelsen bemærker, at omgørelsesprocenterne på de enkelte
sagsområder (sagsemner) inden for danmarkskortet om socialområdet generelt
både omfatter stigninger og fald i omgørelsesprocenter.
Omgørelsesprocenterne inden for dette danmarkskort er steget inden for
omtrent halvdelen af sagsemnerne
–
31 sagsemner ud af i alt 57 sagsemner
–
og omgørelsesprocenten er således faldet på 26 sagsemner ud af de 57
sagsemner inden for serviceloven.
Udviklingen inden for de sagsemner, der udgør danmarkskortene for
børnehandicapområdet og voksenhandicapområdet viser
–
samlet for de to
sagsområder
–
fald inden for ét sagsemne, mens der er stigninger inden for de
resterende syv.
1
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 327: Spm. om, hvorfor omgørelsesprocenten er steget fra 2021 til 2022
2743092_0002.png
Ankestyrelsen har ikke identificeret tendenser i omgørelsesprocenter inden for
de tre danmarkskort.”
Mht. spørgsmålet om Ankestyrelsens brug af sanktioner vil jeg gerne
opklarende oplyse, at Ankestyrelsen ikke som klagemyndighed kan pålægge
en kommune sanktioner begrundet i, at kommunen har truffet en forkert
afgørelse. Ankestyrelsen har i klagesager mulighed for at stadfæste, ændre,
ophæve eller hjemvise kommunens afgørelse. Herudover kan Ankestyrelsen
som klagemyndighed underrette det kommunale tilsyn med anmodning om, at
der rejses en tilsynssag, hvis Ankestyrelsen oplever, at kommunen f.eks. ikke
følger den afgørelse, som Ankestyrelsen har truffet, eller ikke behandler en
sag, som Ankestyrelsen har hjemvist. Det kommunale tilsyn, som varetages af
Ankestyrelsen, har forskellige muligheder for at gennemtvinge en afgørelse
truffet af Ankestyrelsen som klageinstans, hvis kommunen ikke efterlever den,
herunder at pålægge tvangsbøder. Det er generelt vurderingen, at
kommunerne efterlever Ankestyrelsens afgørelser.
Der er i de seneste år iværksat en lang række initiativer for at styrke
retssikkerheden på det sociale område i kommunerne. Der har særligt været
tale om initiativer, der skal understøtte og hjælpe kommunerne i form af f.eks.
vejledningsaktiviteter fra Ankestyrelsen og længerevarende forløb med
taskforce handicap. Vi har pr. 1. juli 2022 skærpet kravene til
kommunalbestyrelsens behandling af danmarkskortet, således at
kommunalbestyrelsen også skal drøfte, hvorvidt der er behov for at udarbejde
en handlingsplan til styrkelse af den juridiske kvalitet i sagsbehandlingen.
Det er dog tydeligt for mig
–
og stigningen i omgørelsesprocenterne fra 2021 til
2022 viser også
–
at vi ikke har gjort tilstrækkeligt. Jeg har derfor bedt mit
ministerium se på mulige initiativer med klare incitamentsvirkninger for
kommunerne til at overholde lovgivningen.
Derudover skal vi se på, om vi kan forenkle lovgivningen, så den bliver
nemmere for både borgerne og kommunerne at forstå og administrere
–
og
dermed også sikre, at der i højere grad bliver truffet den rigtige afgørelse første
gang. Et første skridt i denne retning er at se på lovgivningen vedrørende
servicelovens merudgiftsydelser, som såvel borgere som kommuner oplever
som vanskelige at forstå og tidskrævende at administrere.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
2