Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
2737457_0001.png
Social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theils
talepapir
Anledning
SOU alm. del
–
samrådsspørgsmål
M om undersøgelse af international
adoption
23. juni 2023 kl. 12.45
Sted
Talens varighed
Socialudvalget
Ca. 9 minutter
Dato / tid
Samrådsspørgsmål M stillet af Peder Hvelplund (EL):
”Vil ministeren på et åbent samråd forholde sig til FN’s
opfordring om uafhængige undersøgelser af ulovlig adoption
og hvorvidt, ministeren har til hensigt at indlede en uvildig
undersøgelse af adoptionsformidlingen til Danmark og heri
inddrage adopterede fra alle lande i
undersøgelsesprocessen?”
Det talte ord gælder
1
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 324: Spm. om talepapir fra samrådet den 23/6-23 om uafhængige undersøgelser af ulovlig adoption
Tak for det og tusind tak for spørgsmålet.
Vi har jo fulgt det her område enormt tæt. Jeg har selv
været ordfører på det i de år, hvor vi lavede en transition
af adoptionsorganisationerne, og jeg tror, det er noget,
der berører de fleste af os dybt. Jeg tror de fleste, i hvert
fald i min generation, er vokset op i tæt nærhed med
børn, som er adopteret fra forskellige steder i verden.
Det er jeg i hvert fald selv.
Og hvis ikke man er det, så tror jeg ikke, man kan undgå
at blive berørt af historierne om en historie, som kan
være helt anderledes, end den man troede, den var. Og
jeg mener, at det her er et område, vi skal tage enormt
alvorligt, og hvor der er et gevaldigt stykke
oprydningsarbejde fra alle de vestlige landes side i
forhold til den adoptionspraksis, der har været igennem
årtier. Og det er jo ikke for at skyde alle i skoene, at der
har været en eller anden form for ondskab forbundet
med det. Det har jo i høj grad været et ønske om at
hjælpe fattige børn, blandt andet, som har ligget til grund
for internationale adoptioner.
Men jeg tror måske, der har været en blindhed over for
nogle af de problemstillinger, som kommer med i
kølvandet på at gennemføre internationale adoptioner.
Og noget af det handler selvfølgelig om i hvilket omfang,
systemet er i stand til at håndtere og vurdere på både
hvad de børn, der bliver bortadopteret, hvad er deres
egentlige historie. Altså ikke den, der står på et stykke
papir, men hvad er deres rigtige historie? Altså hvor tæt
kan man lave de der systemer. Og det er jeg uforandret
meget bekymret over. Det var jeg i forbindelse med, at vi
lavede reglerne om sidst. Og det skal ikke være nogen
hemmelighed, at jeg på det tidspunkt havde den
overvejelse, at vi simpelthen burde lukke helt ned for de
internationale adoptioner, simpelthen fordi jeg er
bekymret for, om man som samfund kan stille en garanti
for, at der ikke er handlede børn. Eller at der ikke er
børn, der er blevet fjernet fra deres forældre mod
forældrenes vilje, eller andre forhold der gør sig
gældende. Og det, mener jeg, er en bekymring og derfor
2
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 324: Spm. om talepapir fra samrådet den 23/6-23 om uafhængige undersøgelser af ulovlig adoption
også en debat, vi bliver nødt til løbende at have med
hinanden.
Og det er klart, at jeg bliver jo ikke ligefrem betrygget,
når det så er, at vi lige har måttet lukke ned for
Madagaskar, fordi at der er udfordringer der. Så det,
mener jeg, er en debat, vi bliver nødt til at have med
hinanden. Og det er klart, at lige så snart, vi taler om
noget, der foregår inde i nogle andre lande, så er det
ikke os selv og vores eget meget tillidsbaserede
samfund
–
og i øvrigt meget lidt korrupte samfund
–
som
står for det. Så er det i nogen tilfælde lande, hvor man
kan købe sig til de papirer, som man ikke har fået
retmæssigt. Og derfor så giver det jo en masse slør i et
maskineri, som vi er vant til under danske forhold, at der
ikke er slør i. Og den usikkerhed bryder jeg mig ikke om.
Vi taler om menneskeskæbner, vi taler om det værste,
der kan ske for både børn og forældre. Nemlig at man
mister hinanden uden at have haft noget at ønske om
det.
Så summa summarum er, at når vi er et modtagerland,
så er vi med til at gøre det muligt, at vi flytter børn fra
områder af verden, vi ikke selv bestemmer over. Det er
et stort ansvar at påtage sig. Og dermed flytte børnene
også fra deres oprindelige familie og land til Danmark.
Og derfor så mener jeg også, at vi har en forpligtelse til
at gøre alt, hvad vi kan for at sikre, at det både sker på
en ordentlig måde, men at der også bliver fulgt op på
det, der er sket historisk.
Og derfor vil jeg også sige meget klart, at for mig at se,
er det ikke i nærheden af nok den undersøgelse, der er
sat i gang i Ankestyrelsens regi nu. Jeg har sagt det
tidligere til de organisationer, der er rigtig mange her i
lokalet, som jeg har holdt møde med. Og jeg har sagt
det tidligere, og det vil jeg også gerne sige i dag, at jeg
mener, at det er et første skridt. Jeg tror, vi kan få noget
overblik igennem den første undersøgelse i forhold til,
hvor dybt kan vi komme med informationerne, som kan
give os det, der skal til for, at vi kan brede den ud.
Eventuelt til andre lande, eventuelt til andre emner,
eventuelt med andre aktører. Og det, synes jeg, vi skal
se på, når vi
–
jeg mener, det er slut året
–
vi får
Ankestyrelsens rapport. Og der mener jeg så, vi skal
3
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 324: Spm. om talepapir fra samrådet den 23/6-23 om uafhængige undersøgelser af ulovlig adoption
træffe nogle beslutninger i Folketinget om, hvad skal vi
så yderligere.
Men for mig at se, er det svært at se for sig, at det skulle
være punktum for undersøgelsen. Det, mener jeg,
simpelthen ikke ville være rimeligt.
Så som det fremgår af FN Erklæringen, så brydes de
grundlæggende principper for international adoption,
hvis fokus er at finde et barn til et barnløst par fremfor at
finde en familie til et barn, der har behov for det. Det,
synes jeg, er et ret vigtigt princip. Og når jeg er blevet
bedt om at forholde mig til opfordringen fra FN-
organerne, så kan jeg kort og godt sige, at jeg er enig.
Jeg er enig i de fire grundlæggende principper, som skal
modarbejde den illegale adoption. Og det, mener jeg, er
en vigtig del af det, vi skal tage stilling til nutidigt. Nemlig
at barnets bedste skal være det bærende hensyn, og at
det såkaldte subsidiaritetsprincip skal overholdes, og at
ingen må tjene penge på utilbørlig adoption, og at kun
kompetente myndigheder kan tage stilling til, om et barn
kan frigives til adoption. Og her er det så også enormt
afgørende, at man faktisk har tillid til de myndigheder,
der frigiver til adoption, og at der netop ikke er tale om
korrupte regimer, hvor man kan bestikke sig igennem et
lands retssystem.
Det danske internationale adoptionssystem bygger på
de principper og er i vid udstrækning på linje med
erklæringen fra FN. Dermed er det altså ikke sagt, at jeg
så mener, det er ”rock solid”, altså fordi det vil jeg
simpelthen aldrig nogensinde turde at sige om lande,
som vi ikke selv bestemmer over som minister altså.
Og det vil sige, at jeg mener sådan set i forhold til det, vi
kan, der gør vi det ret godt. Og det, der så er det
fundamentale spørgsmål, det er; mener vi så, at man
overhovedet
kan gøre det ”rock solid”? Og hvis vi ikke
mener, at man kan det, er vi så helt sikre på, at vi synes,
det er godt at fortsætte med at have den internationale
adoption?
Dét, synes jeg, er det spørgsmål, der altid står tilbage.
4
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 324: Spm. om talepapir fra samrådet den 23/6-23 om uafhængige undersøgelser af ulovlig adoption
Men med det nye adoptionssystem fra 2016, hvor jeg
selv var med til at forhandle de skærpede regler, der
skærpede vi kravene til den internationale adoption og i
øvrigt også tilsynet med den adoptionsformidlede
organisation i Danmark. Og det gjorde vi ret tæt. Og i
forhold til at sikre gennemsigtighed i den økonomi, der
altid knytter sig til adoptionerne, og som i øvrigt er
accepteret af Haagerkonventionen om international
adoption, så er vi et af de lande, der stiller de
skrappeste krav. DIA kan på den baggrund kun yde
hjælpearbejde og donationer i forbindelse med
adoptionshjælp, hvis betalingen sker til landets
centralmyndighed eller er reguleret i landets lovgivning,
og hjælpearbejder og donationer, der overstiger 50.000
kr. skal godkendes af Ankestyrelsen. Mens
hjælpearbejder i mindre omfang og enkeltstående
donationer under 50.000 kr. skal anmeldes til styrelsen.
Og det skal også fremgå i tydeligere organisations- og
årsregnskab, hvor stort et omfang hjælpearbejdet har,
og det er selvfølgelig for at modvirke, at der foregår en
eller anden form for indirekte handel med børn.
Det nye adoptionssystem har også betydet, at det nu
altid er adoptionsmyndigheden, som oftest
Ankestyrelsen, der godkender et matchningsforslag fra
udlandet. Det var tidligere den formidlende organisation,
der gjorde det. Og det er også myndigheden, der siger
god for, at adoptionsforløbet er til barnets bedste og kan
fortsætte. Godkendelsen vedrører både den legale
frigivelse af barnet til adoption og vurdering af barnets
helbredsmæssige forhold.
Men ikke kun i forhold til de systemer, der skal opstilles
for at understøtte gode adoptionsforløb er vi på linje
med FN-erklæringen. Det gælder også i forhold til brug
af undersøgelser, som ifølge erklæringen skal give
grundlag for at skabe et system, der beskytter mod
ulovlig adoptionsformidling.
Danmark har gennem mange år styrket
adoptionssystemet og har i flere tilfælde afbrudt
samarbejdet med lande, hvor der ikke har været
sikkerhed for, at det gik ordentligt til
–
sidst Madagaskar.
Og der er blevet reageret, når der har været grund til
det.
5
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 324: Spm. om talepapir fra samrådet den 23/6-23 om uafhængige undersøgelser af ulovlig adoption
I dag har vi et adoptionssystem, som netop bygger på
erfaringer med og viden om de risici, der er knyttet til
den internationale adoption, og helt konkret ført til alle
sager om adoptionsformidling fra Etiopien og til det sted,
vi er i dag, hvor Ankestyrelsens adgang til og krav på
oplysninger er styrket, og hvor den formidlende
organisation i langt højere grad er forpligtet til at
orientere styrelsen om ændringer hos
samarbejdspartnere og i organisationen selv.
Og på den måde står vi et helt andet sted, end vi gjorde
for bare 7-8 år siden. Og et helt, helt andet sted i forhold
til, hvor vi stod for 40-50 år siden. Og det vil sige, i det
lys reagerer vi først og fremmest der, hvor der er
identificeret mulige ulovligheder, eller der hvor der er
bekymringer både i forhold til aktuelle adoptionsforløb
og i forhold til adoptionsforløb og samarbejder, der ligger
tilbage i tid.
Og et andet eksempel er den aktuelle afdækning netop
af Sydkorea, hvor Ankestyrelsen som led i
undersøgelsen netop har været på besøg hos de
sydkoreanske myndigheder, og hvor den sydkoreanske
sandhedskommission også har været i Danmark i sidste
uge. Et andet eksempel på historiske afdækning er
Ankestyrelsens undersøgelse fra foråret 2022 af
adoptioner fra Bangladesh, Colombia, Indonesien og Sri
Lanka og afdækningen af formidlingen fra Chile.
Og i forhold til den igangværende afdækning af
adoptionsforløb for Sydkorea i 70'erne og 80'erne
gælder det også, at styrelsen løbende vil være
opmærksom på, om nye oplysninger gør det nødvendigt
at ændre undersøgelsens indhold eller tidsmæssige
afgrænsning. Aktuelt overvejer styrelsen, om
undersøgelsen skal udvides tidsmæssigt helt op til
00’erne. Og ifølge punkt 18 i FN-erklæringen
skal stater,
hvor der er grund til at overveje at etablere en
uafhængig undersøgelseskommission til at afdække de
faktiske forhold i forhold til beskyldninger om illegale
adoptioner.
Nu venter vi og ser, hvad Ankestyrelsen kommer frem
til. Jeg vil gerne sige, at det, jeg får oplyst, er, at der ikke
er noget personsammenfald. Det vil sige, at de
personer, der konkret undersøger tingene i
6
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 324: Spm. om talepapir fra samrådet den 23/6-23 om uafhængige undersøgelser af ulovlig adoption
Ankestyrelsen, er ikke personer, som har haft noget at
gøre med de her ting tidligere. Og derfor så opfatter jeg,
at der er lagt en afstand ind, og man kan sige, at
Ankestyrelsen var ikke dem, der forestod beslutninger
tilbage i tiden. Det er et nyere forhold, at Ankestyrelsen
er blandet ind i den del.
Jeg vil gerne have, at vi får brugt ressourcerne rigtigt, og
jeg har godt hørt og også haft en dialog med
organisationerne i forhold til det her med, om man kan
tale om uvildighed eller ej. Det vil jeg uforandret holde
fast i, at jeg har brug for at gå og tænke over, fordi jeg
ikke rigtig forstår, hvorfor Ankestyrelsen i den
sammenhæng ikke skulle være uvildig. Men jeg har ikke
konkluderet på det endnu, og det vil jeg gerne vente
med at gøre, indtil vi får Ankestyrelsens rapport og kan
se, hvad der ligger i den. Men jeg har ikke nogen grund
til at betvivle, at det stykke arbejde, der bliver lavet i
Ankestyrelsen, er ordentligt, og har alene den interesse
at skulle afdække de forhold, der har været. Jeg oplever
ikke, at der er noget politisk pres på nogen for at skulle
dække over et eller andet. Tværtimod oplever jeg
faktisk, at vi helt tilbage fra 2016, da vi havde kigget på
de sidste adoptionsopstramninger, har haft et ekstremt
bredt politisk ønske om at få ryddet op i området.
Jeg har ikke en forståelse af, nu må I jo korrekse mig,
hvis jeg tager fejl, alle Jer partier der er til stede, men
jeg har ikke en opfattelse af, at det skulle have forandret
sig. Og derfor så opfatter jeg, at der er et genuint ønske
om at få afdækket de her ting, og derfor også at vi kan
gå til åben pande med at sige; er årstallene de rigtige?
Er landene de rigtige? Er konstruktionen den rigtige?
Skal det være noget andet end Ankestyrelsen alene
fordi, det er blevet bragt til tvivl? Og det, synes jeg, er et
åbent spørgsmål, vi må konkludere på, når vi når til at
have fået Ankestyrelsens rapport.
Og noget af det, jeg selvfølgelig er bekymret for, det er
det her spørgsmål, hvor dybt kan man egentlig komme,
når det er andre landes informationer? Og det er jo ikke
nogen undskyldning for ikke at undersøge det, det kan
man jo gøre alligevel. Men jeg vil jo allerhelst, at man
kunne tage hver eneste person og få afdækket, hvad er
deres egentlige historie. Fordi, det synes jeg, hver
eneste barn har fortjent. Og der er det selvfølgelig
7
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 324: Spm. om talepapir fra samrådet den 23/6-23 om uafhængige undersøgelser af ulovlig adoption
frustrerende, at det er noget, der foregår i nogle lande,
hvor vi ikke selv kan bestemme over arkiverne.
Men tak for at tage spørgsmålet op. Jeg mener, det er
enormt vigtigt, og det er noget, vi kommer til at drøfte,
også ganske intensivt hen over efteråret og vinteren.
Så tak for anledningen til at tage diskussionen her.
8